Kirker får lov til mere. Men til hvad?

Anbefalingerne til gudstjenester og kirkelige handlinger vil blive lempet, lyder det i politisk aftale om genåbning, men det er endnu usikkert hvordan. Kirkelige aktører opfordrer til, at arealkravet ændres

Den nye politiske aftale om corona-lempelser lover ifølge Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, godt for kirkernes pinsegudstjenester. Ifølge aftalen skal forsamlingsloftet udendørs hæves til 100 personer fra den 21. maj, hvilket er få dage før pinse, hvor der netop er tradition for gudstjenester i det fri. Her ses en udendørs pinsegudstjeneste afholdt på havnen i Asaa ved Dronninglund i 2015.
Den nye politiske aftale om corona-lempelser lover ifølge Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, godt for kirkernes pinsegudstjenester. Ifølge aftalen skal forsamlingsloftet udendørs hæves til 100 personer fra den 21. maj, hvilket er få dage før pinse, hvor der netop er tradition for gudstjenester i det fri. Her ses en udendørs pinsegudstjeneste afholdt på havnen i Asaa ved Dronninglund i 2015. Foto: Lars Horn / Baghuset.

Meget tyder på, at landets kirker fra på onsdag skal forholde sig til nye anbefalinger, når de skal planlægge gudstjenester og kirkelige handlinger.

I den politiske aftale om genåbningen af samfundet, som blev forhandlet på plads i Folketinget natten til fredag og vil træde i kræft fra på onsdag, er kirken i hvert fald kort nævnt.

”Der er enighed om, at anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger højst varer 30 minutter og gennemføres uden fællessang, lempes,” lyder det.

Hvad lempelserne mere præcist kommer til at indebære, vides endnu ikke, men Kirkeministeriet oplyser, at det vil blive drøftet på et møde i ministeriets sektorpartnerskab på mandag, hvor repræsentanter for folkekirken og andre trossamfund er indkaldt.

Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet, ser frem til afklaring.

”Det eneste, der står, er, at anbefalingerne til sang og gudstjenesternes varighed vil blive lempet. Det er godt. Men hvad betyder det? Og der står ikke noget om arealkravet, som nu er strengere for kirkerne end mange andre steder i samfundet. Det håber jeg snarest bliver ændret,” siger han og fortsætter:

”I modsætning til eksempelvis frisørerne, er retten til at samles i kirkerne grundlovssikret, og derfor skal der selvfølgelig være en klar begrundelse for det, hvis man begrænser kirkerne mere end andre dele af samfundet.”

Mikael Wandt Laursen håber derfor, at man fra politisk hold vil kigge på netop arealkravet og også på vilkårene for de aktiviteter i kirkerne, som ikke er gudstjenester og kirkelige handlinger.

I folkekirkens corona-taskforce, der blandt andet består af repræsentanter fra bispekollegiet, Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, møder man ikke samme bekymring. I Københavns Stift siger biskop Peter Skov-Jakobsen ligefrem, at han ”ikke kan få armene ned” over aftalen.

”Det har vi glædet os til. Jeg ser det som en anerkendelse af, at vi har ageret ansvarligt i folkekirken. Selvom vi ikke kender lempelsernes præcise indhold, er det meget positivt. I forhold til den manglende udmelding om arealkrav, er det et punkt, som vi tager med til sektorpartnerskabsdrøftelse på mandag” siger Peter Skov-Jakobsen.

På Aarhus Univeristet følger teologiprofessor Peter Lodberg corona-situationen for kirkerne tæt, og han er enig i, at formuleringen i aftalen ikke siger ret meget om, hvad kirkerne kan forvente. Han ser den dog som et udtryk for, at politikerne har lyttet til de ønsker, der er kommet fra kirkeligt hold på det seneste.

”Det er en tilkendegivelse af, at man tænker kirken med i genåbningen, uden at man dog vil lægge sig fast på noget. Det virker, som om man lader implementeringen være op til Kirkeministeriet og sektorpartnerskabet,” siger Peter Lodberg.

At kirkerne kom med i genåbningsplanen var et vigtigt punkt for blandt andre Det Konservative Folkeparti ved forhandlingerne, fortæller partiets kirkeordfører, Birgitte Bergmann. Hun kan dog ikke oplyse, om det blev drøftet nærmere, hvad lempelserne skal indebære.

”Det betyder meget for os, at folk kan komme i kirke igen, også til de store traditioner som for eksempel konfirmationerne. Jeg håber, der bliver mulighed for at lempe arelkravet,” siger Birgitte Bergmann.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kirkeminister Joy Mogensen (S).