Kirker fravælger nye salmer juleaften: ”Den dag skal man ikke provokere menigheden”

Selvom der løbende digtes nye julesalmer, kommer de næppe i spil i kirkerne den 24. december, viser rundspørge til præster. Danskerne vil synge de salmer, de elsker og kender, siger præst, mens salmeforsker savner mere mod i kirkerne

I en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt folkekirkepræster, svarer 71 procent af de adspurgte ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt der juleaftensdag skal synges en eller flere salmer fra efter år 1980 i deres sogn. Billedet er fra Københavns Domkirke.
I en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt folkekirkepræster, svarer 71 procent af de adspurgte ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt der juleaftensdag skal synges en eller flere salmer fra efter år 1980 i deres sogn. Billedet er fra Københavns Domkirke. Foto: Adam Garff/Ritzau Scanpix.

Rør blot ikke ved min gamle jul.

Sådan udtrykte Peter Faber sin glæde over julens gamle traditioner, da han i 1848 skrev ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Og nogenlunde samme holdning finder man i dag rundtom i landets kirker – i hvert fald når det kommer til sangtraditionen juleaften. Her kommer kirkegængerne nemlig i altoverskyggende grad til at synge salmebogens klassikere.

I en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt folkekirkepræster, svarer 71 procent af de adspurgte ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt der juleaftensdag skal synges en eller flere salmer fra efter år 1980 i deres sogn. Knap 21 procent svarer ”ja”, mens de resterende svarer ”ved ikke”.

I rundspørgen kommer flere af præsterne med kommentarer om, at de i løbet af året synger mange nye salmer til gudstjenesterne, men tilføjer, at ”jeg vil ende i gabestokken” eller ”det bliver over mit lig”, hvis der bliver sat nye salmer på kirkernes salmetavler juleaften. En af dem er Kåre Egholm Pedersen, sognepræst i Vejlby Kirke ved Aarhus.

”Det vil være at misforstå julegudstjenestens særlige karakter af gentagelse, hvis man bruger den til at afprøve nye, ukendte salmer. Den dag skal man ikke provokere menigheden, hverken i prædiken eller salmevalg. Fokus skal i stedet være på det, der samler os som kirke og folk,” siger han.

I Vejlby Kirke skal de juleaften både synge N.F.S. Grundtvigs ”Et barn er født i Betlehem” og B.S. Ingemanns ”Glade Jul, dejlige jul”. Den sidstnævnte blev i Franz Grubers version til i julen for 200 år siden og er desuden den salme, der blev udpeget som folkefavoritten, da Kristeligt Dagblad sidste år foretog en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres foretrukne julesange.

Når det år efter år er disse salmer, der bliver valgt juleaften, handler det ikke primært om salmernes digteriske kvalitet, siger salmeforsker Peter Balslev-Clausen, som har været medforfatter til undersøgelser om kirkers salmevalg.

”Julesalmerne er skrevet af de samme digtere, som har lavet størstedelen af de andre salmer, vi synger i kirken. De er fremragende digtekunst, men adskiller sig ikke ved at være smukkere eller nemmere at forstå end andre salmer. Men nogle har kortere og mere overskuelige vers, og så føles de generelt lettere, fordi folk har sunget dem mange gange før,” siger han og tilføjer, at det er derfor, de synges år efter år i kirkerne.

”Juleaftensdag er dagen for folkekirkens store, brede og folkelige gudstjeneste. Alt fra børn til bedsteforældre kommer i kirke, og de skal have de salmer, de kender og kan synge halvt eller helt med på,” siger Peter Balslev-Clausen. Han fortsætter:

”Det er ikke en pædagogisk gudstjeneste, hvor man skal lære nyt, men en gudstjeneste, hvor alle skal føle sig godt tilpas og markere julestemningen med fællessang, der får taget til at lette,” siger han og tilføjer, at tidligere undersøgelser har vist, at julen netop er det tidspunkt, hvor danskernes sangtradition er mest levende.

Nogle steder i landet byder man dog tendensen imod og præsenterer menigheden for nye salmer juleaften. Det sker blandt andet i Hjortshøj Kirke ved Aarhus, hvor menigheden sætter pris på nye julesange, siger sognepræsten Morten Skovsted, der arbejder aktivt for at forny landets salmetradition.

Ifølge ham findes der ikke voldsomt mange nye julesalmer at vælge imellem, da de fleste salmedigtere ”nok ved, at det er noget nær spild af tid at skrive dem”.

Men han ville alligevel ønske, at flere kirker gjorde brug af dem, der findes.

”Jeg elsker selv at synge de gamle salmer og anerkender, at de skal have plads juleaften. Men det er vigtigt, at vi bestræber os på at forny vores salmetradition. For ingen traditioner kan leve ved, at man bare gentager dem i det uendelige. De skal suppleres, ligesom vi gør det i forhold til kirkens liturgi, musik og arkitektur. Det kan godt være, at danskerne gerne vil have de gamle salmer i julen, men resten af året er vi præster jo heller ikke opsatte på kun at give folk, hvad de vil have. Vi er forpligtede på at give dem nye indsigter – også juleaften,” siger Morten Skovsted, som dog glæder sig over, at der alligevel bliver spillet en ny salme juleaftensdag i hver femte kirke.