Prøv avisen

I idrætshal og uden salmesang? Årets største gudstjeneste bliver ikke, som danskerne er vant til

”Kirken spiller stadig en vigtig rolle i stemningsopbygningen i julen, og den er med til at vise, at den ikke bare er en forbrugsfest, men faktisk handler om noget større. Så for befolkningen kan det blive endnu en ting, coronakrisen tager fra dem,” siger lektor i praktisk teologi på Aarhus Universitet. Arkivbillede fra Helligåndskirken i København. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Coronarestriktioner kan betyde juledage med kortere gudstjenester og mindre salmesang

Her i de første dage i september kan det føles som alt for tidligt at begynde at tale om jul. Men det er ikke desto mindre det, man gør rundt omkring i mange af landets sogne. For hvordan kommer højtiden, hvor flest danskere går i kirke, til at tage sig ud i den nye coronavirkelighed?

En ting er sikkert: Det bliver ikke, som det plejer. Det siger Johannes Olav Kruse Kristensen, der er provst i Lolland Østre Provsti.

”Hos os synes vi ikke, der er lang tid til jul, og med den mangel på fart, som genåbningen af folkekirken sker med, er vi nødt til at gøre os nogen tanker om, hvordan fejringen kan foregå under restriktioner. Jeg har svært ved at forestille mig, at coronasituationen er bedre til den tid – så uanset hvad kommer vi til at lave julen anderledes, end vi har lyst til,” siger han.

I Lolland Østre Provsti har kirkerne ikke lagt sig fast på konkrete løsninger endnu, men drøftet mulige scenarier for en coronavenlig julegudstjeneste. Der er dog udfordringer ved dem alle, synes Johannes Olav Kruse Kristensen. For ham er kirkerummet for eksempel for vigtig en del af juletraditionen til, at man kan flytte gudstjenesten til en stor hal. Og hvis der skal holdes ekstra gudstjenester den 24. december, får de lokale kirkesangere, organister og præster en travl dag.

”Hvad det ender med, er op til det enkelte menighedsråd og deres præster. Men beslutningerne skal træffes snart. For vi skal sende gudstjenestelister for julen ud i næste måned, og personalet skal også have besked om, hvor meget de skal arbejde,” siger han.

Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, oplever også, at drøftelserne om julen begynder at fylde i sognene.

”Det store arbejde med udsatte konfirmationer, dåb og vielser er ved at være overstået, og derfor er der tid til at begynde på overvejelserne om julen. Jeg har blandt andet hørt folk tale om at leje en stor idrætshal til at holde gudstjeneste i, og om at undlade at synge for at få plads til flere, men mange steder vil der sikkert blive væsentligt flere gudstjenester i kirken juleaften,” siger han.

Søren Abildgaard sidder derudover med i folkekirkens corona-taskforce, der arbejder med, hvordan kirkerne kan åbne igen, og her har man også haft de første drøftelser om julegudstjenester. Emnet bliver taget op igen, når gruppen mødes i denne uge, siger han.

”Da vi ikke ved, hvilke restriktioner der gælder i december, kan vi nok ikke komme med nogen helt klare anbefalinger før slutningen af oktober. Men vi vil prøve at komme med idéer til, hvordan man kan indrette sig anderledes, og så skal mange kirker nok forberede sig på at have en plan a, b og c klar.”

Tidligere har spørgeskemaundersøgelser og forskning peget på, at hver tredje dansker går i kirke juleaften. Men generelt er hele julemåneden vigtig for kirkernes forhold til danskerne, siger Kirstine Helboe Johansen, der er lektor i praktisk teologi på Aarhus Universitet.

”Det særlige ved december er, at man i kirkerne har kontakt til en helt utroligt bred skare af sine medlemmer. Børnearbejdet får et nøk op med dagpleje- og skolegudstjenester, og den bredere stemnings-elskende del af danskerne kommer for at høre De Ni Læsninger eller koncerter. Derfor er det en ret stor højtid at skulle sige nej til folk i,” siger hun og tilføjer, at mange danskere sandsynligvis også vil komme til at mangle kirken i deres julefejring, hvis gudstjenester for eksempel aflyses.

”Kirken spiller stadig en vigtig rolle i stemningsopbygningen i julen, og den er med til at vise, at den ikke bare er en forbrugsfest, men faktisk handler om noget større. Så for befolkningen kan det blive endnu en ting, coronakrisen tager fra dem,” siger hun.

I Helligåndskirken i København forestiller sognepræst Leif G. Christensen sig, at der skal indføres krav om tilmelding til julegudstjenesterne, hvis situationen i Danmark er den samme som nu.

”Selvom vi er en stor kirke og har plads til mange, kan det blive nødvendigt med booking i juledagene. Lige nu skal man booke gennem et online system, hvis man skal til koncerter og særgudstjenester hos os, og det fungerer godt. Så det kan blive løsningen, og så kan det samtidig være, at der skal holdes flere gudstjenester,” siger han.

Kristeligt Dagblad har også talt med præster, hvor juledrøftelserne endnu ikke er begyndt, men snart skal i gang. I Frederikshavn Provsti i Nordjylland vil emnet eksempelvis blive taget op ved det kommende provstipræstesamråd i midten af september, fortæller provst Viggo Ernst Thomsen.

”En nærliggende løsning – de steder, hvor der er flere præster – er at forkorte juleaftensgudstjenesterne og forøge antallet. Min kone, der er nytiltrådt landpræst og juleaften skal have tre tjenester i tre kirker, overvejer også at tilbyde en eller flere ’julegudstjenester’ den 23. december eller 4. søndag i advent,” siger han og tilføjer, at han selv før har opfordret til, at danskerne undgår juletravlheden i folkekirken og kommer juledag i stedet.

”Mærkeligt nok har jeg ikke haft den store lydhørhed for denne opfordring. Måske vil nogle flere lytte i år på grund af Covid-19 restriktionerne?”

Jeg har blandt andet hørt folk tale om at leje en stor idrætshal til at holde gudstjeneste i, og om at undlade at synge for at få plads til flere.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd