Når børnene i Skanderup Kirke ved Kolding får dåbsvand på hovedet, er det en af de vigtigste begivenheder i deres liv, og det skal de mindes om. Det mener Martin Karkov Kobbersmed, der er præst i sognet. Derfor kan børn døbt her forvente en gave leveret af kirken, hver gang de når datoen for deres dåbsdag, indtil de er fem år.
”Efter en dåb møder jeg nogle gange børnenes forældre rundtomkring i byen. Her kan de kækt finde på at sige ’vi ses til konfirmationen’. Men jeg håber da, at vi ses i de mellemliggende år også, for kirken er for folket,” siger Martin Karkov Kobbersmed, der har været sognepræst i Skanderup Kirke i to år.
Selvom initiativet først får rigtig hjul under benene næste år, hvor de nydøbte børn får deres første gave af kirken, håber Martin Karkov Kobbersmed, at initiativet allerede nu vil lokke nye familier til kirken.
”Selvom børnene ikke kan huske dåben, er den en enormt vigtig begivenhed. Et lille frø bliver sået her, fordi Gud gør mennesket til sit barn. Vores tradition med dåbskjolen, der oftest er for stor, symboliserer det i virkeligheden ret godt: Her er der noget, der kan spire og vokse. Dåben giver os et sted at høre til, fordi vi sættes ind i en større virkelighed. Den gave er den kristne tro.”
Skanderup Kirke er ikke den eneste kirke, der sætter mere fokus på dåben. En bredere bevægelse har været i gang de seneste 10 år, siger Lars Nymark Heilesen, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Han fortæller, at mange kirker inden for dette tidsrum er begyndt at invitere til en fejring på børnenes femårsdåbsdag, fordi børn i den alder har en bedre forståelse for, hvad en dåb er.
”Der er en dobbelt forpligtelse ved dåben. Forældre og faddere til børnene har en forpligtelse i dåbsoplæring af børnene. Kirken har også en forpligtelse, fordi man ikke kan døbe spædbørn uden at gøre sig nogle tanker om, hvordan børnene får et forhold til at være døbt. Den forpligtelse løser kirken ved for eksempel at udlevere en børnebibel som gave,” fortæller Lars Nymark Heilesen.
Selvom dåben ikke er et lige så populært ritual blandt danskerne, som den har været, mener Lars Nymark Heilesen ikke, at det ligger til grund for kirkens øgede fokus på dåben. Forklaringen skal nærmere findes i en bevidstgørelse hos kirken om, at dåbsoplæring spiller en rolle. Han siger:
”Børnene har krav på dåbsoplæring. For 25 år siden var det mere selvfølgeligt, at forældre havde hjælp til dåbsoplæring, men i vor tid har hverken kirken eller samfundet gjort voldsomt meget for forældrenes generation i forhold til dåbsoplæring. Derfor ved kirken, at den skal gøre noget ekstra for at styrke den oplæring.”
I Skanderup Kirke bliver børnenes femårsdåbsdag fejret med en morgenfest, hvor børnene og deres familier mødes over morgenmad og gaver. Men kan det ikke indvendes, at kirken køber sig til en tilknytning til dåbsfamilierne, når de giver gaver? Det afviser Martin Karkov Kobbersmed:
”Det er bestemt ikke formålet. De største ting i livet kan være svære at forstå. Både for børn og voksne kan det være abstrakt, at der er en Gud i himlen, og derfor har vi brug for at tale om det og åbne op for den side af tilværelsen. Dåben markerer, at vi bliver en del af en større virkelighed og hører til i det kristne fællesskab, og det vil vi gerne understrege med mere personlig kontakt og relationer imellem mennesker og kirken,” siger Martin Karkov Kobbersmed.8