Prøv avisen

Kirker kan bruges til næsten alt bare ikke moské

Menighedsrådene i København har netop svaret på, om nogle af byens mange kirker skal tages ud af almindelig brug, blandt andet er der overvejelser omkring Gethsemane Kirke, som ses på billedet.

Skal en kirke lukkes eller tages ud af almindeligt brug, er danskerne åbne for at overdrage den til især folkekirkelige hjælpeorganisationer, andre kristne menigheder og også helt ukirkelige formål som boliger og kontorer, men ikke til en moské, viser ny undersøgelse fra analyseinstituttet Zapera

Hvis tilslutningen til en sognekirkes gudstjeneste efterhånden er blevet så lille, at den skal lukke, så ser de fleste danskere allerhelst, at en organisation som Kirkens Korshær eller Folkekirkens Nødhjælp kunne rykke ind. At overlade kirken til en anden kristen menighed, som har brug for et sted at holde gudstjeneste, er der en stadig mindre forståelse for, mens flere faktisk godt kan se deres gamle kirke forvandlet til boliger eller kontorer. Men at lave kirken om til moské ser ud til at være udelukket.

Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Zapera foretaget for Kristeligt Dagblad. Hvis kirken skal lukkes som almindelig sognekirke, så er spørgsmålet, hvad danskerne helst ser den brugt til i stedet. Skal det være organisationer, der udfører kirkeligt arbejde, som rykker ind? Skal kirken tilbydes andre kristne menigheder med behov for en kirke? Skal den overdrages eller sælges til private formål som boliger eller kontorer eller kan et muslimsk trossamfund overtage den?

Spørgsmålene er blandt andet stillet på baggrund af diskussionen i København, hvor menighedsrådene er blevet opfordret til at se på om 10-11 navngivne kirker kan tages mere eller mindre ud af almindelig brug. Det skal ske for at spare eller for at bruge de frigivne ressourcer til andre kirkelige aktiviteter, der har større opbakning fra byens borgere.

Tallene viser for mig at se, at der kan findes mange forskellige løsninger, hvis en kirke ikke længere skal være i almindelig, sognekirkelig brug, siger generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann. Kirkefondet står bag otte af de nævnte kirker.

Med hensyn til at bruge en sognekirke til moské tror jeg efterhånden, at alle parter, også muslimerne, har indset, at det hurtigt ville kunne udvikle sig til en sag som Ungdomshuset, så mange følelser er der i klemme, siger Kaj Bollmann.

I Storkøbenhavn går dobbelt så mange som i den øvrige del af landet ind for at bruge lukkede kirker til moskéer, men tallet kan ikke presses op på mere end 28 procent, og så er 70 procent i gennemsnit vel at mærke imod.

Over de sidste otte år går stadig flere danske ind for at lukke kirker, hvor der kommer for få mennesker om søndagen, men forståelsen for, at en kirke fortsat skal bruges til et kirkeligt formål, er ikke tilsvarende vokset. Det viser sammenligninger af tallene fra Zapera med tilsvarende tal fra Gallup, som i 1999 stillede de samme spørgsmål om kirkelukninger til danskerne.

Det er forstemmende, at færre går ind for at overdrage kirken til en anden kristen menighed, hvis ikke sognemenigheden kan fylde den. Jeg mener dog, at der er større forståelse i København for, at andre menigheder kunne have brug for lokaler, fordi flere menigheder naturligt kender hinanden her. Samtidig synes markant flere, at kirkerne kan bruges til private boliger eller kontorer. Det kan desværre tyde på, at danskerne gradvist mister fornemmelsen for, at kirkerne er noget særligt, siger Kaj Bollmann.

Zaperas undersøgelse viser, at omkring 10 procent flere i København end i den øvrige del af landet mener, at en kirke ved lukning skal overdrages til en anden menighed.

Vores synspunkt er, at kirkerne fortsat skal bruges til et kirkeligt formål, hvor der stadig kan holdes gudstjeneste og eventuelt kombineret med en offentlig, kulturel aktivitet. Menighedsrådet kan så få dækket de nødvendige udgifter til vedligeholdelse ved at leje kirken ud til en organisation eller en anden menighed, siger Kaj Bollmann.

I Salling Provsti i Nordjylland er man velsignet med 33 middelalderkirker, og en række sogne er på under 100 beboere.

Nogle steder er det småt med opbakningen, så vi forsøger os med at skære ned på antallet af gudstjenester og sammenlægge menighedsråd. Vi vil selvfølgelig undgå at lukke kirker og har heller ikke taget nogen ud af almindelig, sognekirkelig brug, siger Frede Hansen, der er formand for Selde Sogns menighedsråd og bestyrelsesmedlem i Menighedsrådsforeningen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk