Andre kirkesamfund ser til med forbløffelse og skepsis, mens folkekirken diskuterer, om dens præster må afvise troen på Jesu fysiske opstandelse og det evige liv.
Folkekirken har nemlig et kæmpe problem, hvis den tillader præster at komme med ”nødløgne” og sætte spørgsmålstegn ved centrale dele af trosbekendelsen, lyder det fra både ortodokse, katolske og frikirkelige samfund.
Debatten tog sin begyndelse, da en række præster i juledagene afviste tanken om Jesu fysiske opstandelse. En af dem, sognepræst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal, sagde også, at han indimellem kommer med en ”nødløgn”, når han forkynder opstandelse for de pårørende ved en begravelse.
Jesu opstandelse fra de døde skal ikke forstås bogstaveligt, lød det efterfølgende fra flere af kirkens præster.
Det er et problem, mener Niels Engelbrecht, katolsk præst og generalvikar i den katolske kirke i Danmark.
”Jeg vil være forsigtig med at udtale mig om præsternes ærinde på grundlag af citater i pressen. Men ud fra vores syn på kirken er det fremmed, når præster, der jo ikke er sat til at tale på egne, men på kirkens vegne, kan sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende punkter i trosbekendelsen. Hvis Gud, skabelsen og opstandelsen bliver benægtet, har vi virkelig et problem som kristen kirke, for så falder bygningen jo fra hinanden,” siger han.
I den katolske kirke er præster blevet fyret for den slags, påpeger Niels Engelbrecht.
”Der er katolikker, som giver udtryk for, at det er godt, at man ikke kan sige sådan noget i vores kirke. Normalt ville en præst blive indkaldt til samtale og suspenderet, hvis han ikke kunne gå ind for kirkens lære. Det er ikke sket her i Danmark, men det har været tilfældet i andre lande,” siger han og tilføjer, at folkekirkens biskopper ikke ”uden videre” accepterer præsternes udtalelser, men reagerer:
”Det, synes jeg, er vigtigt, for uden en fælles basis i trosbekendelsen er der heller ikke basis for en dialog mellem kirkerne.”
I landets frikirker undrer mange sig over, at man kan være præst i en kirke og ”benægte eller frasige sig så centrale ting i den kristne tro,” fortæller Tonny Jacobsen, pinsekirkepræst i Vejle og pressetalsmand for FrikirkeNet, en sammenslutning af frikirker.
”De fleste af os frikirkekristne ønsker folkekirken det godt, fordi den betyder meget for vores land. Men vi ser det helt klart som et sygdomstegn, at de, der skulle være kirkens talsmænd, modsiger det budskab, de er talsmænd for. Selvfølgelig lægger vi også mærke til, at det er et meget lille mindretal. Men det er uforståeligt, at folkekirken kan leve med, at en præst taler om at bruge nødløgne,” siger han.
Tonny Jacobsen undrer sig især over, at folkekirken kunne fyre en præst som Bent Feldbæk, fordi han ændrede et enkelt ord i dåbsritualet, mens man kan leve med præster, som modsiger Jesu opstandelse.
Det er synd for folkekirkepræster, at de mangler troen på Jesu opstandelse, mener Avraam Gnju, præst og munk ved den rumænske ortodokse kirke i Ikast.
”Det lader til, at det danske samfund former dem og ikke omvendt. Så de vælger samfundets sandhed frem for evangeliets.”
Men det er en misforståelse, at præster i den danske folkekirke skulle have frihed til at afvise grundlæggende dele af kirkens lære. Det understreger Lise-Lotte Rebel, biskop over Helsingør Stift. Det ville stride imod præsteløftet, siger hun.
”En præst kan ikke afvise opstandelsestroen, eftersom det er en grundlæggende del af den kristne tro, som skal forkyndes.”
Men der er forskel på at tolke og afvise, siger biskoppen.
”Nu stiller sagen sig sådan, at vi kun kan bevidne opstandelsen samtidig med, at vi fortolker den. Og det er noget fuldstændigt andet end at afvise opstandelsen. Opstandelsestro er troen på, at Guds vilje til at genoprejse fra de døde også omfatter os, vi som lever her og nu, vi som er tyngede af angst og skyld og frygt for døden. Hvis ikke opstandelsestroen når helt frem til os, så er det slet ikke opstandelsestroen, vi taler om,” siger Lise-Lotte Rebel.