September er sæson for klimafokus i kirken

Klimakrisen kan ses som en åndelig krise, siger præst bag klimagudstjeneste i Roskilde Domkirke i morgen

Når Jesper Theilgaard i morgen holder oplæg om klodens klimatiske tilstand, bliver det med en altertavle i baggrunden i stedet for et vejrkort. Den kendte meteorolog har nemlig sagt ja til at tale under en klimagudstjeneste i Roskilde Domkirke, hvor der bliver fokus på håb og handling.

”Vi skal væk fra den destruktive dommedagsfortælling, det ofte bliver til, når vi taler om klimaet. Der er brug for en tro på, at vi kan tage skeen i den anden hånd og fokusere på andre værdier end de meget materielle. Det vil jeg tale om,” siger han.

Det er ikke første gang, at Jesper Theilgaard inden for de seneste år er blevet bedt om at tale i en kirke, og han finder koblingen mellem kirke og klimadebat oplagt.

”Det handler om, hvordan vi håndterer de vilkår, vi er blevet givet, og om, at vi rent medmenneskeligt må støtte op om at bekæmpe de problemer, vi selv har forårsaget. Den tilgang går fint i tråd med kirkens budskab,” siger han.

Gudstjenesten i Roskilde Domkirke er ikke det eneste eksempel på klimaaktivistiske arrangementer, der finder sted i kirkens verden i dette efterår. I denne måned markerer kirker overalt i Europa den periode af kirkeåret, der kaldes skabelsestiden, ved at vise taknemmelighed over, at Gud har skabt verden. Samtidig markerer mange kirker, at mennesker har et stort ansvar for klodens fremtid, fortæller sognepræst i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde Martin Ishøy. Han skal prædike under søndagens klima-gudstjeneste i domkirken, som han også er tovholder på.

”Jeg tror på, at Gud giver os håb og opmuntrer os til at gå ind i den grønne omstilling. Klimakrisen er på en måde et udtryk for en åndelig krise, hvor vi har glemt omsorgen og taknemmeligheden for skaberværket. Det er blevet for meget ’mig, mig, mig’, og derfor er det vigtigt at få Gud på banen i debatten,” siger han.

Af andre danske aktiviteter, der har fundet sted i denne måned, nævner Martin Ishøy den økologiske kirkefestival i Lejre ved Roskilde og det økumenisk kirkenetværk Grøn Kirkes deltagelse i ”Folkets Klimamarch”. Nogle kirker udnytter ifølge ham også sæsonens høstgudstjenester til at tale om klima og miljø, og i oktober holder Grøn Kirke konference om det kristne håb i klimakrisen.

Martin Ishøy er selv aktiv i Grøn Kirke, som har eksisteret i omkring 10 år og i dag har 198 kirker tilknyttet.

”Det går stille og roligt i den rigtige retning, men jeg kunne ønske mig, at der var flere, der brændte for sagen. Der er en gruppe præster, som kan se en pointe i arbejdet, men ikke engagerer sig. Og så er nogle præster store modstandere af Grøn Kirke, som de opfatter som en venstreorienteret politisering,” siger han.

Selvom flere danske præster begynder at arbejde med den såkaldte økoteologi, er Danmark bagud sammenlignet med andre lande, siger Ulrik Becker Nissen, der er leder af afdeling for teologi på Aarhus Universitet og forsker i teologisk etik og bioetik. Han nævner som eksempel de internationale sammenslutninger Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen for Europæiske Kirker og Kirkernes Verdensråd, hvor klima og miljø er store temaer.

”Internationalt er der en bred teologisk og kirkelig enighed om, at mennesker har et ansvar for skaberværket, og klimadiskussionen fylder rigtig meget i kristendomsforståelsen i mange af vores nabokirker. Men der er en lidt pudsig tendens til, at de fleste præster i Danmark ikke blander sig i debatten,” siger han og tilføjer, at folkekirken ikke har tradition for at blande sig i politiske emner.

Spørger man domprovst i Helsingør Steffen Ravn Jørgensen, er det da heller ikke kirkens opgave at have holdninger til klimaet.

”De fleste af os er nok enige om, at vi skal tænke på vores ressourcer og sikre gode livsbetingelser for den næste generation. Men jeg tror, vi gør klogt i at lytte til videnskabsfolk frem for at tale for en bestemt kristen løsning. Vi skal ikke gøre folkekirken til en ngo med bestemte mærkesager. En kirke er ifølge vores bekendelsesskrift et sted, hvor mennesker samles for at høre Guds ord blive forkyndt. Derefter er folk frie til at følge deres egen samvittighed,” siger han og tilføjer, at man ellers skaber a- og b-kristne.

”Hvis en præst eller biskop mener, at ’kirken’ har et bestemt svar, hvad angår eksempelvis klima eller flygtninge, så må man jo implicit sige, at de, der mener noget andet, er en slags sekundær-kristne. I Sverige og Tyskland er kirkerne i mange sammenhænge blevet halehængt for politisk korrekthed, hvad angår flygtninge og miljø. Medlemstallet er faldet markant,” påpeger Steffen Ravn Jørgensen.