Kirker og kunstråd i konflikt om god smag

Udsmykninger i kirker skaber splidmellem kunstudvalg og menighedsråd. Parterne skal i dialog tidligere, siger museumsinspektør

En af uenighederne mellem Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst og landets menighedsråd tager udgangspunkt i en ny udsmykning til prædikestolen i Kirke Hyllinge Kirke på Midtsjælland, hvor dette billede stammer fra
En af uenighederne mellem Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst og landets menighedsråd tager udgangspunkt i en ny udsmykning til prædikestolen i Kirke Hyllinge Kirke på Midtsjælland, hvor dette billede stammer fra. Foto: Lars Rasmussen.

Hvad er egentlig god smag? Det er der ofte uenighed om, hvis man spørger både Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst og landets menighedsråd.

En af uenighederne tager udgangspunkt i Kirke Hyllinge Kirke på Midtsjælland. Da kirken i 2014 skulle bruge en ny udsmykning til prædikestolen, kontaktede Roskilde Stift udvalget med et forslag fra kunstneren Lars Rasmussen.

Svaret fra kirkekunstudvalget fik menighedsrådsformand Lisbeth Grønberg op af stolen. Hun ringede til formanden for udvalget, Mikael Thejll, med det samme.

”Jeg blev vred. Jeg syntes, at sproget i skrivelsen var uacceptabelt og efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med, hvordan man som offentlig sagsbehandler skal udtrykke sig,” siger Lisbeth Grønberg.

I brevet, der er dateret den 27. februar 2014, står der blandt andet:

”I dette tilfælde indgår de markante symbolske elementer i sammenhænge, som er uhyre vanskelige at tyde og derfor fremstår som en temmelig højlydt sort tale, der virker fremmed for det protestantiske kirkerum og upassende på en prædikestol.”

Udsmykningen blev efterfølgende godkendt af biskoppen, og menighedsrådet, præsterne og menigheden er glade for resultatet fra Lars Rasmussens hånd, fortæller Lisbeth Grønberg.

Kunstneren Lars Rasmussen bærer ikke nag over ordene fra Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, men føler sig alligevel trådt på. Han føler nemlig selv, at han havde gjort et stort arbejde med at sætte sig ind i de historiske og kristne symboler, der danner baggrund for en del af udsmykningen.

”Så når det er sort tale for Akademiraadet, viser det bare mangel på viden, og så bliver jeg forundret. Der kommer arrogancen ind fra deres side af. Det er en mangel på nysgerrighed, og det havde nok været mere fornuftigt, hvis man var mere ydmyg i de situationer,” siger Lars Rasmussen.

Formand for Akademi-raadets Udvalg for Kirkekunst Mikael Thejll mener ikke, at udvalget er gået over stregen i vurderingen af Lars Rasmussens kunstværk fra Kirke Hyllinge Kirke.

”Jeg står inde for at have skrevet det. Vi skal udtale os tydeligt, og når man frembringer noget i det offentlige rum, er man også genstand for kritik. Jeg synes, at sort tale er et bibelsk udtryk, og der kommer også i brevet en forklaring på, hvorfor vi bruger udtrykket,” siger Mikael Thejll.

Når der opstår uenighed mellem menighedsråd og Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, kan det ifølge museumsinspektør Lene Bøgh Rønberg skyldes, at menighedsrådene naturligvis ofte bliver inspireret af den kirkekunst, de ser andre steder. Et sådant afsæt harmonerer ikke nødvendigvis med, hvad kirkekunstudvalget har af tanker i forhold til en udsmykning i en specifik kirke, siger Lene Bøgh Rønberg, der arbejder ved KØS - Museum for kunst i det offentlige rum.

”Menighedsråd vælger typisk en kunstner, de brænder for. Det er en naturlig ting, at et menighedsråd ønsker det bedste til deres kirke, så hvis de har set en kunstner skabe en velfungerende udsmykning et sted, kan det inspirere dem til at ønske, at den samme kunstner udfører en udsmykning hos dem. Det er deres kirke, som de bruger til daglig. Det er i bund og grund en konflikt mellem de sagkyndige og de lokale ønsker,” siger Lene Bøgh Rønberg.

”Det er en forståelig konflikt, og derfor er det vigtigt, at Akademiraadet kommer så tidligt ind i processen som muligt, når en ny udsmykning skal planlægges i en kirke. På den måde har de bedre muligheder for gennem de indledende drøftelser med menighedsrådene at se og forstå, hvad de lokale behov består i, og dermed vejlede på en måde, så forskellige forslag kommer i spil, samtidig med at de lokale ønsker bliver tilgodeset,” siger Lene Bøgh Rønberg.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at en afvisning fra Akademiraadet fører til en konflikt mellem Akademiraadet og menighedsrådet og kunstneren valgt til opgaven.

I forbindelse med en udsmykning af Skinnerup Kirke i Nordjylland kaldte kirkekunstudvalget forslaget for ”påklistret og sekundært i forhold til kirkerummet”.

Kunstneren bag forslaget, Kurt Tegtmeier, har taget kritikken til sig og er nu i gang med et nyt forslag til kirken.

”Jeg var da ked af, at de så sådan på det, men accepterer det fuldt ud, og nu er jeg i gang med et forslag, jeg tror, alle kan godkende,” siger Kurt Tegtmeier.

”Upassende på en prædikestol”. Det er Akademiraadets vurdering af Lars Rasmussens værk, der kan ses i Kirke Hyllinge Kirke. Foto: Lars Rasmussen
”Upassende på en prædikestol”. Det er Akademiraadets vurdering af Lars Rasmussens værk, der kan ses i Kirke Hyllinge Kirke. Foto: Lars Rasmussen Foto: copyright