Prøv avisen

Kampen mod Djævelen oprustes globalt

Alene i december skrev eller talte den katolske præst Lars Messerschmidt med 16 mennesker, der følte sig plaget af noget ondt. Nogle gange behøver de blot en sjælesørgerisk samtale. Men andre gange er der meget mere på spil. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Verden over oplever kirker en voksende efterspørgsel efter uddrivelse af dæmoner, også i vestlige lande. Stærk konkurrence fra de karismatiske bevægelser får den katolske kirke til at styrke indsatsen mod det onde

Da danskere for 30 år siden fortalte den katolske præst Lars Messerschmidt, at de følte sig angrebet af noget uforklarligt ondt og uhyggeligt, var han overbevist om, at der alene var tale om psykiske problemer. Det er han ikke længere. Den i dag 81-årige præst bliver opsøgt af stadig flere mennesker, som kæmper med symptomer, som hverken psykologien eller lægevidenskaben kan forklare, fortæller han.

Alene i december skrev eller talte præsten med 16 mennesker, der følte sig plaget af noget ondt. Nogle gange behøver de blot en sjælesørgerisk samtale. Men andre gange er der meget mere på spil. Dæmoniske kræfter eller Djævelen selv, som forsøger at ødelægge et menneske, og så kaster den katolske præst sig ud i en kosmisk krig med bøn, trosbekendelse og påkaldelse af Gud og hans hær – en uddrivelse eller eksorcisme med andre ord.

”Det forekommer, at folk vrider sig rundt og ikke kan styre deres kroppe eller bliver bevidstløse, men det er ekstremt sjældent. Det mest almindelige er, at folk kommer og fortæller, at de har det forfærdeligt, og at hverken læge eller psykolog har kunnet hjælpe dem,” siger han og tilføjer, at stigningen i henvendelser kan skyldes, at dæmonuddrivelse ikke er tabu længere.

Den voksende efterspørgsel efter dæmonuddrivelse begrænser sig langtfra til Danmark, men gør sig gældende i store dele af verden. Vatikanet uddannede sidste år 250 præster til at uddrive dæmoner, og antallet af officielle eksorcister i USA er gået fra under 15 i 2011 til over 100 i dag, skriver The Atlantic.

Tendensen gør sig også gældende i andre europæiske lande. Der findes ikke tal for hele Frankrig, men i Paris og omegn har 2500 mennesker kontakt til en eksorcist, og antallet af dæmonuddrivelser er her tidoblet det seneste årti – fra 5 om året for 10 år siden til 50 i dag, oplyser den katolske kirke i en mail.

Italien har oplevet en tredobling af efterspørgsler, og sidste år fik kirken cirka 500.000 henvendelser, vurderer eksperter. Den katolske kirke er dog ekstremt forsigtig med at imødekomme de mange ønsker, vurderer den italienske religionssociolog Massimo Introvigne. Han har tidligere fastslået, at 90 procent af ønskerne afvises.

”I de tilfælde tilbyder eksorcister ganske enkelt en sympatisk rådgivnings- samtale eller henviser personen til en psykiater. Den katolske kirke tror imidlertid på, at besættelse findes, omend som noget sjældent, og nogle uddrivelser bliver udført efter en fast procedure. Nogle katolske eksorcister er blevet berømte og gør så at sige reklame for deres forretning. Men de kirkelige myndigheder er temmelig fjendtligt stemt over for dette,” siger han og tilføjer, at den katolske kirke stort set heller aldrig prædiker om Djævelen eller besættelse.

Dæmonuddrivelse går tilbage til Jesu tid og var udbredt langt op i middelalderen, men med oplysningstiden fik fænomenet en stadig mindre rolle. De seneste årtier har de karismatiske vækkelsesbevægelser i især Latinamerika og Afrika imidlertid genoplivet den ældgamle praksis, påpeger lektor Jakob Egeris Thorsen, der blandt andet forsker i katolicisme ved Aarhus Universitet.

”Den katolske kirke ser, at uddrivelse og befrielse uden for kirken foregår ukontrolleret og med potentiale for misbrug, også magtmisbrug. Risikoen især i karismatiske kredse er, at folk uden træning eller klare regler og procedurer bedriver dæmonbefrielser. Derfor er der kommet nyt fokus på den katolske eksorcisme-tradition og på efteruddannelse af præster, især i Latinamerika. Den katolske kirke opruster for at undgå, at eksorcisme kommer ud af kontrol og bliver brugt for eksempel på psykisk syge,” siger han.

Men dæmonuddrivelse burde helt undgås, mener den norske psykolog Kjell Totland, som beskæftiger sig med religionspsykologi og har skrevet kritiske indlæg om eksorcisme.

”Med baggrund i møder med mennesker, der har været i lukkede religiøse samfund, er jeg som psykolog meget skeptisk over for det at fortælle et menneske, at det er besat af onde ånder. Det gør noget ved ens selvbillede at blive fortalt, at en ond ånd lever i én, og man må forvente, at sådanne budskaber vil blive opfattet som voldsomme og krænkende. Det er især problematisk, fordi det, der betragtes som tegn på dæmonbesættelse, i virkeligheden kan være psykiatriske lidelser såsom skizofreni.”