Fadervor er næsten forsvundet helt ud af folkeskolen. Kristendomsfaget har i mere end 30 år ikke måttet være forkyndende. Og en del skoler forsøger at få konfirmationsundervisning helt ud af skoleskemaet. Men ikke desto mindre spiller folkekirken stadig en central rolle i folkeskolens liv.
I en juletid med masser af juleafslutninger og luciaoptog i kirker og skoler landet over, viser en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har lavet blandt 862 af landets omtrent 2000 præster, at 79 procent af præsterne ikke oplever problemer i samarbejdet med den lokale folkeskoles lærere eller ledelse. "Jævnbyrdigt samarbejde", "velvilje fra lærerne" og "gensidig tillid" – sådan lyder nogle af præsternes begrundelser i rundspørgen.
Det høje tal kommer bag på lektor i religionshistorie ved Syddansk Universitet Tim Jensen, som har forsket i religionsundervisning i det danske skolesystem.
– Det overrasker mig, at fire femtedele siger, at der er et strålende samarbejde for så vidt, at konfirmationsundervisningen de fleste andre steder end i København ligger på et tidspunkt, der ikke er det mest optimale for skolerne. Man kunne forvente, at mange flere skoler ville sætte hælene i. Det tyder på, at skolerne er særdeles samarbejdsvillige over for kirken, siger han.
Tim Jensen vurderer, at samarbejdet mellem skole og kirke er blevet markant bedre, siden den forkyndende del af kristendomsfaget kom ud med folkeskoleloven af 1975.
– En forklaring kan være, at kirke og skole opfattes som så markant adskilt i dag, at skolerne ikke længere er berøringsangst over for et samarbejde med kirken. Lærerne kan frit tillade sig at invitere en præst ind i undervisningen. Omvendt mener andre, at skoler og kirker igen er blevet for ivrige efter at samarbejde, siger han.
Som Kristeligt Dagblad skrev for nylig, frygter præster i blandt andet Lyngby-Taarbæk Kommune, at skoler med lokalpolitikeres opbakning vil flytte konfirmationsundervisning fra morgen til eftermiddag. Skolernes ønske tegner dog ikke det generelle billede af samarbejdet mellem folkeskolen og folkekirken på landsplan, vurderer lektor på Teologisk Pædagogisk Center, Leise Christensen, der forsker i unge og tro.
– Konfirmationsundervisning er ugleset, fordi skolerne vil have morgentimerne til undervisning. Det er ikke et spørgsmål om stridigheder mellem skole og kirke, men om de to timer, der bruges til konfirmation. Resten af samarbejdet fungerer generelt godt. Skolerne slutter op om kirkens tilbud, og præster kommer ud i klasserne og fortæller uden at forkynde, siger hun og tilføjer:
– Derfor vil folkekirken stadig have en stærk platform i folkeskolen om 50 år.
Ikke alt er dog rosenrødt i skole-kirke-samarbejdet. Ifølge Kristeligt Dagblads rundspørge har 19 procent af landets præster inden for de seneste to år oplevet, at skoler har lagt hindringer i vejen for samarbejdet. Skolerne "inddrager konfirmationsundervisning uden at spørge om det", "modarbejder kirken", "dikterer tidspunkt for undervisning" eller "sløser med kommunikationen", lyder nogle af præsternes forklaringer. Men her er snarere tale om forglemmelser fra stressede læreres side end et ønske om at blive kirken kvit, mener Leise Christensen.
– Det er en eklatant mangel på kommunikation og almindelig høflighed fra skolernes side, når præsten venter forgæves, fordi læreren ikke har fortalt, at eleverne har temauge. Men jeg mener ikke, det skal udlægges som ond vilje. Lærere er i forvejen pressede af skema-planlægning og krævende forældre, og midt i forvirringen glemmer lærere at orientere præsten, siger hun.
Trods sekularisering af samfundet og skoleplanlægning, der rammer kirken, ønsker landets skoler også fremover at bevare et stærkt samarbejde med folkekirken, vurderer Tim Jensen.
– Sekulariseringen gør, at flere fremover vil overveje, om de overhovedet skal konfirmeres. Samtidig oplever vi også en stigende tilknytning til det, nogle betragter som dansk tradition og kultur inklusive dansk folkekirkekristendom. Når samfundet forandrer sig, søger folk efter identitet, og her spiller idéen om at være dansk, "normal" og kulturkristen en stor rolle. Det kan betyde, at både forældre og elever fortsat vil hævde, at det er en naturlig del af folkeskolen at samarbejde med kirken – blandt andet om konfirmation, siger han.