Prøv avisen

Kirker ser ikke troende præster som selvfølge

Ifølge menighedsrådene er det ikke længere en selvfølge, at præster tror på Gud. Forskere er uenige om, hvorvidt det skyldes sekularisering af den lutherske kirke. Foto: . Modelfoto.

Mindst tre gange i år har menighedsråd gjort tro til et krav i stillingsopslag for præster. Årsagen er en mere sekulariseret folkekirke, mener forsker

Man kan ikke længere regne med, at alle præster tror på det, de prædiker.

I hvert fald ikke, hvis man spørger flere af de menighedsråd, der i år har søgt en ny præst.
Mens Mejdal Kirke i januar søgte en præst, der er troende, og Fredens-Nazaret Sogn siden gik skridtet videre og ønskede en præst med en dyb og levende relation til kirkens Herre, er det nu Harte Kirke i Haderslev Stift, der stiller krav til troen hos en kommende præst. Menighedsrådet søger en præst, som kan stå inde for den kristne kirkes bekendelsesgrundlag, står der i jobopslaget.Den slags kan nemlig ikke længere tages for givet. Det mener kirkeværge og kontaktperson for menighedsrådet i Harte Sogn Svend Buchvaldt:

LÆS OGSÅ: Grosbøll er blevet et orienteringspunkt

Det handler ikke om fanatisme. Vi vil bare gerne have en præst, der respekterer trosbekendelsen og tager den for pålydende. Det er ikke en selvfølge for os, at alle præster kan stå inde for den kristne kirkes bekendelser i dag, siger han.Ligesom tilfældet var med Mejdal Kirke, er det blandt andet sagen fra 2003 om den tidligere sognepræst Thorkild Grosbøll, som afviste troen på en skabende og opretholdende gud, der har motiveret menighedsrådet til formuleringen.Vi vil ikke have en Grosbøll, men vi vil heller ikke have en meget højkirkelig præst. Vi er ikke missionske, vi står faktisk midt i det hele, siger han.

Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, mener også, at Grosbøll har sat nogle spor i den brede bevidsthed i kirken:

Jeg tror ikke, man ville skrive det her for 10 år siden. Vi ser en tendens til, at menighedsråd præciserer, hvad de mener er en god præst; om præsten for eksempel er inderlig omkring troen. Nogle føler anledning til at præcisere det, som er selvfølgeligt.

Præsteopslagene vidner om en stadig mere sekulariseret folkekirke. Det mener den amerikanske sociolog Phil Zuckerman, der har kortlagt danskernes tro i bogen Samfund uden Gud, som bygger på interview med knap 150 danskere og svenskere, herunder en række præster.

Når kirker føler sig nødsaget til at skrive det her i deres jobopslag, antyder det, at det ikke længere tages for givet, at præster har en personlig tro. At der faktisk er den antagelse i dag, at unge mennesker, der kommer fra teologiuddannelsen og vil være præster, ikke har et personligt forhold til Gud eller tror på den traditionelle måde. Det er en indikation af sekulariseringen af den lutherske kirke i Danmark, siger han.

Men det er forkert at betragte opslagene som tegn på en voksende sekularisering. Folkekirken har nemlig altid været præget af en befolkning, som ikke ønsker en alt for religiøs kirke, mener Linda Woodhead, gæsteprofessor ved Aarhus Universitet og professor i religionssociologi med speciale i moderne kristendom ved det britiske Lancaster University.

LÆS OGSÅ: Grosbøll-sagen 10 år - tillykke, folkekirke!

Det er en misforståelse at kalde det her sekularisering. Den danske folkekirke er ligesom for eksempel Church of England til for hele folket og har derfor et ansvar for at favne alle. Det handler ikke bare om personlig tro, men om social sammenhæng og om at imødekomme folks behov. Danskerne har den højeste grad af tillid til deres kirke, men ønsker bare ikke, at kirken er alt for religiøs. Når nogle menigheder laver denne slags opslag, er det for at sige, det er ikke godt nok. Det er en måde, hvorpå et mindretal kan signalere, at de er mere dogmatiske end flertallet.

Ifølge Eberhard Harbsmeier, teolog og rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, viser job-opslagene, at præsterollen ikke har samme autoritet som tidligere.

Det er noget nyt, at præstens personlige integritet spiller en rolle. Præster har som alle andre i samfundet mistet autoritet, og præstekjolen kan ikke længere alene gøre det. Der er en tendens til, at man ikke gider høre på nogen, der ikke tror på, hvad de siger. Hvis præster mister troen i dag det er jo en erhvervsrisiko så er det et offentligt anliggende og et problem. Det rammer præstens autoritet, for autoritet er at tro på, hvad man siger, siger han og tilføjer om det aktuelle opslag fra Harte Kirke:Den positive tolkning er, at de bare vil have en levende, engageret forkynder. Spørgsmålet er, om det er klogt, eller om de blot skræmmer præster væk, som ville have gavnet sognet.