Kirker siger nej til klokkeringning for klimaet

Næsten 70 procent af landets sogne fravælger at ringe med klokkerne for klimaet på søndag

Kirkeklokken i Nørre Longelse på Langeland. -
Kirkeklokken i Nørre Longelse på Langeland. -. Foto: Nanna Bisp Büchert Denmark.

Det er kun de indre alarmklokker, der ringer hos sognepræst Henrik Højlund fra Løsning-Korning Sogne. Efter hans opfattelse er biskopperne nemlig i færd med at splitte det danske kirkefolk på en politisk sag, når de opfordrer landets sogne til at ringe med kirkeklokkerne søndag i anledning af klimatopmødet i København. Derfor tager Henrik Højlund afstand fra den planlagte klokkeringning. Og han er langtfra den eneste.

En undersøgelse, Kristeligt Dagblad har lavet blandt 862 af landets præster, viser, at næsten 70 procent af landets sogne har valgt at lade kirkeklokkerne hænge uberørte i forbindelse med klimagudstjenesten i Københavns Domkirke.

- Kristne skal have holdninger, men folkekirken som institution skal ikke. Trækker vi Gud ind i de her spørgsmål, ender vi i et korstog mod dem, der er uenige, siger Torben Bramming, sognepræst i Ribe Domsogn, der også er imod initiativet.

Trods den udbredte modstand er klokkeringningen for klimaet en succes, mener biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, medlem af klimagruppen under Danske Kirkers Råd, der står bag initiativet.

- Selvfølgelig ville jeg være gladere, hvis opbakningen var 100 procent. Nogle sogne holder sig sikkert tilbage af bekymring, fordi sagen er blevet pisket op til at være meget kontroversiel, siger han, og fortsætter:

- Men debatten har samtidig gavnet initiativet, fordi den enorme opmærksomhed har sat klimaspørgsmålet på menighedsrådenes dagsorden og skabt en god debat om kirkens rolle i samfundet.

Birkerød Kirke er blandt de 28 procent af landets sogne, der ifølge Kristeligt Dagblads undersøgelse bakker op om klimaringningen. Det kommer bag på sognepræst Niels-Jørgen Jørgensen, at ringningen har udviklet sig til en så kontroversiel debat.

- Jeg har svært ved at se, hvori det dårlige i klokkeringningen består. Klimaet er et fællesmenneskeligt anliggende om klodens beboelighed og ikke et kirkepolitisk emne. Jeg synes, politik-begrebet bliver misbrugt i denne sammenhæng, siger han.

Det synspunkt deler professor i teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen. Dansk Folkepartis Søren Krarup og andre borgerlige politikere har gjort klimaringning til en polemisk sag ved at knytte den til irakersagen i Brorsons Kirke, mener han.

- Det undrer mig ikke, at flertallet af menighedsråd er imod klokkeringningen. Søren Krarup og hans meningsfæller har ført en aggressiv kampagne mod klokkeringningen i dansk presse og har derved gjort sagen til et politiseret og kontroversielt emne. Men der er stor forskel på klimasagen og sagen om Brorsons Kirke, eftersom der stort set er enighed om, at klimaforandringer er et alvorligt problem. Havde denne sag stået alene, mener jeg, at langt flere ville have bakket op, siger Svend Andersen.

Han afviser kritikernes advarsler om, at stat og kirke nærmer sig en adskillelse, fordi folk melder sig ud i protest mod initiativer såsom opfordringen til at ringe med kirkeklokker på søndag.

- Nogle mener, at denne såkaldte politisering af kirken medfører, at flere melder sig ud, og at det fører i retning af en adskillelse af kirke og stat. Men jeg kan ikke se, at de to ting har noget med hinanden at gøre. Forholdet mellem stat og kirke er ikke harmonisk, og både i sagen om Brorsons Kirke og i denne sag har der været konflikter mellem Kirkeministeriet og kirkens folk. Det vil snarere være fra kirkens side, at man ikke længere vil kunne leve med denne omklamring og derfor ønsker en adskillelse, siger Svend Andersen.

Søren Krarup glæder sig som en af klimaringningens argeste kritikere over resultatet og langer samtidig ud efter landets biskopper:

- Det tyder på, at der ude i sognene stadig er en sikker sans for, hvad evangelisk-luthersk kristendom i virkeligheden er. Men biskopperne er i vid udstrækning blevet et problem for den danske folkekirke. De er uklare og uevangeliske i deres forståelse af kristendommen og folkekirken, siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar til undersøgelsen fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

johansen@kristeligt-dagblad.dk

schelde@kristeligt-dagblad.dk