Kirker skal samarbejde om indvandrere – ikke konkurrere

Det kirkelige landskab i Holstebro går sammen for at løfte opgaven med at integrere flygtninge og asylansøgere. Inspirationen kommer fra Haderslev-modellen, der breder sig over hele landet

Nørrelandskirken i Holstebro er en af de medvirkende kirker i KIS, Kirkernes Integrations Samarbejde. Formålet med KIS er blandt andet at koordinere den kirkelige indsats over for flygtninge og asylansøgere i kommunen. Fra kirkens særlige tårn kan man se hele området, som det nye samarbejde dækker. Øverst sognepræst Carsten Ørum Jørgensen, Nørrelands-kirken, asylansøger Ali Reza Tajik, sognepræst Erik Lade-gaard, menighedsrådsformand Karl Georg Pedersen og asylansøger Aresh Sadeghi.
Nørrelandskirken i Holstebro er en af de medvirkende kirker i KIS, Kirkernes Integrations Samarbejde. Formålet med KIS er blandt andet at koordinere den kirkelige indsats over for flygtninge og asylansøgere i kommunen. Fra kirkens særlige tårn kan man se hele området, som det nye samarbejde dækker. Øverst sognepræst Carsten Ørum Jørgensen, Nørrelands-kirken, asylansøger Ali Reza Tajik, sognepræst Erik Lade-gaard, menighedsrådsformand Karl Georg Pedersen og asylansøger Aresh Sadeghi. . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Hvad gør man som kirke, når der dukker et asylcenter op i nærheden, og der kort efter står en fremmed og banker på døren?

Det var det spørgsmål, der i slutningen af 2014 fik menighedsrådsformanden i Mejdal Kirke ved Holstebro til at tænke over, om der måske var nogle fælles måder at svare på.

”For det er klart, at vi som kirke er nødt til at gøre noget for de her mennesker,” siger Karl Georg Pedersen.

I dag er han formand i det, der blev et fælles svar fra det kirkelige landskab i Holstebro: Kirkernes Integrations Samarbejde (KIS). Med stiftende generalforsamling for en uge siden. Og med deltagelse fra alle kommunens folkekirker, frikirker, valgmenigheder og kirkelige organisationer.

”Det var jo nærmest som et digebrud, da flygtningene og asylansøgerne kom hertil. Og vi var som kirke helt uforberedt. Nu har vi skabt et fælles kirkeligt møde og koordineringssted, så vi blandt andet kan sikre, at kristne med anden etnisk baggrund bliver mødt og finder ind i de kirkelige fællesskaber, der er de rigtige for dem. Derudover har vi jo ved at gå sammen fået endnu flere ressourcer, så der for eksempel er mere overskud til at stå for sociale arrangementer og skabe venskabskontakter,” fortæller Erik Ladegaard, der er næstformand i KIS og sognepræst i Holstebro Kirke.

Det var i virkeligheden ham, der fik idéen til det nyetablerede samarbejde. Gennem en efteruddannelse hørte han om den såkaldte Haderslev-model, hvor kirkerne var gået sammen på tværs af teologiske skel for at skabe et samarbejde omkring flygtninge og asylansøgere.

”Hele idéen med at forsøge at fokusere på det, vi som kirker er fælles om i stedet for at fokusere på teologiske uenigheder, synes jeg er meget oplagt i den her sammenhæng. Og det er netop styrken ved denne model. For der er fokus på at hjælpe, på det diakonale, på at skabe forståelse og fællesskab, og det er noget, vi alle kan være enige om. Det skaber faktisk også masser af energi og overskud at opleve, hvordan vi kan gøre noget sammen – gøre en forskel for mennesker, der har det svært,” siger Erik Ladegaard.

Et af tiltagene i Holstebro går ud på at skaffe kontakt-familier til de kristne asyl- ansøgere. Og det er et af de initiativer, som 42-årige Ali Reza Tajik og 22-årige Arash Sadeghi er meget glade for.

”Min kontaktfamilie betyder virkelig meget for mig. De møder mig med en fantastisk venlighed, og samtidig får jeg et indblik i, hvordan troen præger deres liv. Jeg blev inviteret med til deres juleaften, og hver uge har vi bibelstudier sammen, nærmest som en hjemmekirke,” fortæller Ali Reza Tajik, der kommer fra Iran.

”Og jeg så Danmarks håndboldkamp mod Frankrig sammen med min kontaktfamilie, og vi jublede, da det blev til guld,” supplerer Arash Sadeghi, der også er flygtet fra Iran.

Mange af asylansøgerne har også ønsket at blive døbt, og her har den nye samarbejdsmodel for alvor bevist sit værd, siger Erik Lade- gaard:

”Før oplevede vi faktisk, at der var nogle asylansøgere, der nærmest gik på ’dåbs-shopping’. Det vil sige, at de fandt ud af, hvor i det kirkelige landskab, de hurtigst kunne blive døbt. Nu har vi i fællesskab vedtaget et forløb for dåbsoplæring, som vi alle bakker op om. Vi er også blevet enige om at henvise dem, der gerne vil døbes i den kristne tro, til Nørrelandskirken, hvor vi også har tolkemulighed. Andre må selvfølgelig gerne selv udbyde dåb også, men vi er enige om vilkårene.”

Når Holstebro i dag har ladet sig inspirere af Haderslev, er de ikke de eneste i landet. Ifølge koordinator Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Asylsamarbejde er Haderslev-modellen ved at blive etableret flere steder – dog tilpasset efter lokale forhold.

”Det er ikke one size fits all, og det er modellens styrke. For man er nødt til at gå ind i en lokal dialog og få beskrevet formålene for samarbejdet, så det passer lokalt. Derfor håber vi også herfra, at modellen kommer til at dække hele danmarkskor- tet, for udfordringerne er ofte de samme. Og hvis man holder sig til det diakonale, så giver det rigtig god mening at samarbejde på tværs,” siger Søren Dalsgaard.

Og det er også det vigtigste fokus, fortæller sognepræst ved Vor Frue Kirke i Haderslev Kirsten Münster.

”Vi er her selvfølgelig som kristne mennesker, om det så er i caféen eller i cykelværkstedet. Men det afgørende er at stå sammen om at give asylansøgerne mulighed for et pusterum med nærvær og omsorg. Hen over alle teologiske forskelle er det vigtigt, at kirkerne kan samarbejde. Det giver ekstra ressourcer til at løfte opgaven, men det skaber også stor glæde indadtil, at vi kan bidrage i fællesskab,” siger Kirsten Münster.