Kristi Himmelfartsgudstjenesten i Løsning kirke i morgen bliver på mange måder en anderledes oplevelse, end kirkegængerne i det østjyske sogn er vant til. For det første skal de på forhånd tilmelde sig gudstjenesten enten online eller telefonisk – på samme måde, som man bestiller bord på en restaurant. Og i samme stil vil en kirkevært byde velkommen, når man ankommer, og anvise plads på en af stolerækkerne, som er placeret med stor afstand i det moderne kirkerum. Til nadveren skal menigheden ikke bevæge sig op til alteret, men blive på deres pladser, hvor de vil få uddelt vin i et lille plasticbæger.
”Vi glæder os rigtig meget til at holde gudstjeneste, og vi håber, vi får plads til alle. Ifølge retningslinjerne må vi være 90 mennesker i kirken, og det er en udfordring, for der plejer at komme op mod 350. Men med tilmeldingssystemet og flere gudstjenester håber vi, at vi kan få plads til mange. Og så streamer vi stadig vores gudstjenester,” fortæller sognepræst Sune Skarsholm.
Det er ikke kun i Løsning, kirkegængerne skal forberede sig på, at den første gudstjeneste efter corona-nedlukningen kommer til at foregå anderledes end normalt. I mange sognekirker er personalet i fuld gang med forberedelserne, så kirkegangen kommer til at foregå i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Udover at sikre afstand mellem bænke og spritte af gør en del kirker ligesom i Løsning brug af tilmeldingssystemer for at sikre, at folk ikke går forgæves til kirken. Og i Marmorkirken i København har man, som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går, helt valgt at droppe salmesangen for at flere kan deltage.
I Løsning kan man dog ikke undvære salmesangen, siger Sune Skarsholm, og derfor har man sikret, at der kan holdes den nødvendige afstand på to meter.
”Du kan tro, vi skal synge. Det ved jeg, at mange i menigheden har savnet,” siger han.
Det er dog ikke alle steder, man når at blive klar til at holde gudstjeneste i morgen. For eksempel må kirkegængerne i Hals og Hou kirker i Nordjylland vente til på søndag, oplyser sognepræst Christian Roar Pedersen. Han og nogle kollegaer havde egentlig planlagt en udendørsgudstjeneste, men sådan en lever ikke op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Men fordi disse først blev offentliggjort sent søndag aften, har der ikke været tid nok til at få alt på plads til en gudstjeneste allerede i morgen.
”Vi vil gerne kunne melde ud til menigheden i god tid, hvornår der er gudstjeneste, og vi vil sikre os, at de føler sig trygge ved at komme. Indtil da vil der være åbent for personlig andagt,” siger han.
Ligesom Sune Skarsholm mener Christian Roar Pedersen, at det er vigtigt, at menigheden kan synge sammen, når der igen holdes gudstjeneste – også selvom det betyder, at større afstand og måske færre kirkegængere. Til gengæld er han ikke meget for at lave en tilmeldingsordning.
”Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt. Vi har mange ældre kirkegængere, og jeg er bange for, at det vil afholde nogen fra at komme, hvis de skal tilmelde sig online,” siger Christian Roar Pedersen.
Selvom gudstjenesterne kommer til at forløbe anderledes end normalt, er Bo Kristian Holm, der er nyudnævnt professor mso i dogmatik ved Aarhus Universitet, optimistisk. Han tror ikke, praktikken vil komme til at spænde alt for meget ben for, at der kan holdes gode gudstjenester. For eksempel bliver det formentlig ikke noget problem for danskerne at holde afstand, for folkekirken bygger på det brede fællesskab og mindre på små stærke menighedsfællesskaber, forklarer han. Mange kommer alene og holder af at være sig selv sammen med andre.
”I Danmark bliver vi alle vestjyder, når vi går i kirke. Vi sidder ikke lårene af hinanden,” siger Bo Kristian Holm.
Til gengæld vil bliver gudstjenesten en helt anden end den, vi kender, hvis sangen droppes, vurderer han.
”Sangen er ikke bare et tillæg til en luthersk gudstjeneste, men en integreret og vigtig del af den, hvor menigheden bliver aktiv. Holder man gudstjeneste uden sang, bør man derfor finde en måde at kompensere for det på, ”siger Bo Kristian Holm, der til gengæld håber, at altergangen kan finde en brugbar form, for her bliver den enkelte konkret en del af fællesskabet.