Kirker svindler for milliarder

Undersøgelse anslår, at der er kriminalitet i globale kirker for 350 milliarder kroner årligt. Og beløbet vil i 2025 være fordoblet

"Der er kristne, som er involveret i bestikkelse og ulovlig berigelseskriminalitet. Nogle tilbyder at tage tiende af stjålne varer. Nogle takker Gud for ulovlige kontrakter, som kan sende tusinder ud i en verden af savn og elendighed," skriver Viggo Mortensen. Arkivfoto fra Holy Trinity Church, London.
"Der er kristne, som er involveret i bestikkelse og ulovlig berigelseskriminalitet. Nogle tilbyder at tage tiende af stjålne varer. Nogle takker Gud for ulovlige kontrakter, som kan sende tusinder ud i en verden af savn og elendighed," skriver Viggo Mortensen. Arkivfoto fra Holy Trinity Church, London. .

350 milliarder kroner. Så meget anslås den internationale kirkelige kriminalitet at beløbe sig til, hvis man læser januar-opgørelsen fra det amerikanske Center for the Study of Global Christianity, som Kristeligt Dagblad også beskrev i går. Tallet er svært fatteligt, og det er ikke tydeliggjort, hvad det dækker over, og hvordan man lige akkurat er kommet frem til det tal. Tallet sættes i relief af, at det globale tal for gaver til mission er mindre, nemlig omkring 315 milliarder kroner. Kriminaliteten er heller ikke noget, der forventes at holde op, for det forudses, at tallet i 2025 vil være fordoblet og andrage omkring 700 milliarder kroner.

På trods af usikkerhed om tallene og underrapportering af mange tilfælde på området, så synes det at være en kendsgerning: Der findes ufattelig meget spild af midler og ressourcer inden for kirker og kirkelige organisationer, og noget af det skyldes kriminelle forhold.

Det er ikke tilfældet i Danmark. Der kan findes små favoriseringer og kammerateri, men i de få tilfælde, hvor en menighedsråds- eller foreningskasserer begår underslæb, bliver det hurtigt opklaret og stoppet. Måske er det en af de positive følger af, at vi har en folkekirke organiseret som en kommune- og statskirke.

Men når vi har organisationer, kirker og kirkelige græsrodsorganisationer, der er undtaget fra almindelig offentlig kontrol, stiller sagen sig anderledes. I USA har man haft en lang række sager om svindel med kirkelige midler. Det ses navnlig inden for kirker, der er stiftet af en karismatisk person. Den tillid, som denne person nyder i de åndelige sager, overføres uden videre til hans håndtering af pengesager. Som en kirkegænger sagde om en kirkeligt ansat: Jeg er ikke i tvivl om, at han har stjålet mine penge, men jeg synes stadig, han er en vidunderlig person.

Det værste er, at den holdning undertiden underbygges af en teologisk tankegang, den såkaldte fremgangsteologi, der fokuserer på sundhed og rigdom. Det er indlysende, at en evangelieforkyndelse vinder gehør blandt fattige og forfordelte, hvis den stiller i udsigt, at du kan blive rig, hvis du er fattig, og du kan blive rask, hvis du er syg. Men for at man kan blive det, rask og rig, skal man først lige selv investere i Guds riges eller kirkens sag. Og når præsten så har bedt for, at det må ske, som man ønsker, er det vel kun rimeligt, at han også får sin del af udbyttet.

Dertil kommer den udbredte korruption. Dagligt hører vi om, hvor udbredt korruptionen er, når der skal drives forretning med lande og organisationer i Syd og Nord. Eksistensen af det utal af konventioner, der skal bekæmpe korruption, antyder, hvor omfangsrigt problemet er. Når selv store guldrandede virksomheder som Mærsk sætter fokus på et voksende antal sager omhandlende korruption, så kan man gå ud fra, at det er et omsiggribende fænomen.

Det er på den baggrund klart: Heller ikke kirker og kirkelige organisationer går fri. I kirkerne på den sydlige halvkugle støder man ofte ind i en kollektivt orienteret kultur, der tilsiger, at den, der er heldig at få en udnævnelse, en kontrakt eller en donation, for skams skyld bør dele den med sin familie eller sine stammefrænder. En utilsigtet virkning af kolonialismen kan også spille ind her. De koloniale magter forfulgte ofte en del og hersk-politik og favoriserede derfor bestemte befolkningsgrupper på bekostning af andre. Det har efterladt spor, der tilsiger, at kommer én gruppe til magten, gælder det om at udnytte det for sig og sine.

Ofte ligestiller vi korruption med bestikkelse. Og skønt også det fænomen er udbredt, er det ikke den eneste form, hvori man møder korruptionen. Den er et meget komplekst problem. Hvad der står fast, er, at den er med til at fastholde lande i fattigdom. Inden for kirken tager kampen imod korruption en særlig form. Her burde en kristen formning og lydighed imod evangeliet forhindre, at korruption opstår. Men det er langtfra altid tilfældet. Den brasilianske teolog og protestantiske præst Robson C. Pereira, der er grundlægger af den brasilianske organisation Criscor (Kristne imod korruption), opregner fra sin praksis en række eksempler på korruption:

Der er kristne, som er involveret i bestikkelse og ulovlig berigelseskriminalitet. Nogle tilbyder at tage tiende af stjålne varer. Nogle takker Gud for ulovlige kontrakter, som kan sende tusinder ud i en verden af savn og elendighed. Nogle accepterer gaver fra korrupte myndigheder. Andre sælger deres stemme for at hjælpe et familiemedlem til at få et job. Præster får deres menigheder til at stemme på en korrupt kandidat, fordi kandidaten ulovligt har lovet at give dem land, så de kan bygge deres kirke. Kristne dommere sælger domme for at sætte pengene ind på deres egen bankkonto.

Konklusionen er, at de kristne er en del af problemet og derfor også må være en del af løsningen. Pereiras anvisninger er ikke overraskende, at man altid skal prædike imod korruption. Der er et rigt bibelsk arsenal, der taler imod at bestikke, røve og stjæle. Man skal offentliggøre akademiske studier om, hvordan man kan bekæmpe korruption, samtidig med at man presser regeringer og organisationer til at bekæmpe samme. Og så skal man arbejde med de enkelte personers moralske integritet, for man behøver et nede på jorden-program for at inddæmme korruptionen. Det starter med den enkelte, siger den evangeliske teolog. Meget passende, eftersom evangeliet angiveligt er for toldere og syndere.