Kirker trodser eksperters advarsler om kunst

Kunst, som den højeste sagkundskab har vurderet som for dårlig, fylder op i danske kirker. I 17 af 25 tilfælde har stifter ignoreret ekspertråds anbefalinger

Fra 2010 til 2012 modtog Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst i alt 36 forslag til kirkeudsmykninger. Af disse vendte de i 25 tilfælde tommelfingeren nedad. Alligevel valgte stifterne i 17 tilfælde at godkende udførelsen af kirkekunst til millioner af kroner.
Fra 2010 til 2012 modtog Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst i alt 36 forslag til kirkeudsmykninger. Af disse vendte de i 25 tilfælde tommelfingeren nedad. Alligevel valgte stifterne i 17 tilfælde at godkende udførelsen af kirkekunst til millioner af kroner. Foto: NULL / Esben H. Thorning Reklamefotografi.

Der var godt fyldt op i Skørping Nykirke i Nordjylland, da kirken efter næsten et års renovering blev taget i brug igen skærtorsdag i år. Kirkegængerne blev nemlig også præsenteret for den færøske kunstner Trondur Paturssons 23 kvadratmeter store glasmaleri.

Men stod det til det statslige ekspertråd Akademi-raadets Udvalg for Kirkekunst skulle glasmaleriet, der har kostet omkring en million kroner, aldrig have haft plads i kirken. Kristeligt Dagblad har fået indsigt i den skrivelse, Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst sendte til Aalborg Stift, som bad om en vurdering af udsmykningen.

I brevet fra den 11. maj 2012 står der blandt andet, at ”forslaget er for stort, dominerende og dramatisk i kontekst til kirkerummet”. Udvalget vurderer også, at værket risikerer at ”ekskludere andre følelsesmæssige sindstilstande hos menigheden end den, udsmykningen dikterer.”

Fra 2010 til 2012 modtog Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst i alt 36 forslag til kirkeudsmykninger. Af disse vendte de i 25 tilfælde tommelfingeren nedad. Alligevel valgte stifterne i 17 tilfælde at godkende udførelsen af kirkekunst til millioner af kroner. Det viser en beretning fra Akademiraadet.

Da den daværende menighedsrådsformand i Skørping Sogn, Svend Hørsman, i 2012 fik tilsendt brevet fra Akademiraadet, blev det gemt langt væk, fortæller han.

”Det var en gang fis. Det undrede mig meget, at de sidder derovre i København og ikke engang kom over og så maleriet. Men vi var ikke i tvivl, det var den rigtige beslutning og den rigtige udsmykning. Jeg mener stadig, at deres måde at behandle sagen på var utroligt uheldig,” siger Svend Hørsman, der sammen med menighedsrådet fik Aalborg Stifts opbakning til at gennemføre udsmykningen trods kritikken.

Men det er problematisk, at menighedsrådene så ofte ignorerer Akademiraadets Udvalg for Kirkekunsts kompetence, siger billedkunstneren Karin Birgitte Lund, som fra 2009 til 2011 var formand for udvalget.

”Problemet er, at kvaliteten af kirkekunst bliver forringet, og problemet er, at man ikke kan stille noget op, da udvalget kun er rådgivende. Jeg synes, at man kan ærgre sig og være trist over, at stifterne ikke lytter mere til udvalget. Det er trods alt folk, der har beskæftiget sig med kunst i et helt liv. Man skal huske, at vores kirker er et stort museum, og det er uhyre vigtigt at værne om dem,” siger Karin Birgitte Lund.

Menighedsrådene og stifterne er ikke forpligtet til at følge anbefalingen fra Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, der som rådgiver for Kirkeministeriets stiftsøvrigheder udelukkende beskæftiger sig med det kunstneriske i en udsmykning. Men lytter stifterne ikke til Akademi-raadets Udvalg for Kirkekunst, kan det i yderste konsekvens gå ud over de kulturminder, vi har, siger Martin Nannestad Jørgensen, der er billedkunstner og næstformand i Selskabet for Kirkelig Kunst.

”I værste fald risikerer vi vandalisme af kirkerne, fordi det er amatører, der er sat til at forvalte kirkerne. Det er ikke det samme som at sige, at de er amatører, eller at Akademiraadet altid har ret, men menighedsrådene kan langt hen ad vejen gøre, hvad de vil, og så kan vi professionelle tude og græde over nogle af de løsninger, der kommer.”

I mange tilfælde vælger stifterne at støtte op om menighedsrådet, når der opstår uenighed med Akademi-raadets Udvalg for Kirkekunst. Det er blot udtryk for, hvor svært det kan være for mennesker uden for kunstverdenen at anerkende fagpersoners idé om, hvad der er god smag, siger Benny Grey Schuster, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster.

”Det kan ikke undgås, at der opstår en konflikt og en frustration, hvis menighedsrådet har brugt energi og tid på at finde en kunstner. De kan ikke undgå at blive fornærmede og sårede, når Akademiraadet siger, at det ikke har kvalitet. De føler sig forbigået og erklæret som inkompetente.”

Skørping Sogn og Aalborg Stift overhørte Akademiraadets anbefaling i sagen fra 2012, og biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro har ikke fortrudt den beslutning.

”Det var et stærkt ønske fra menigheden at få Trondur Patursson ind, og det er trods alt dem, der skal slide på kirken i hundrede år. Trondur Patursson er heller ikke en hr. hvem som helst. Det, han laver, borger for kvalitet.”