Der plejer at være godt fyldt i de ni kirker i Hadsten Storpastorat i Midtjylland, når sognene inviterer til allehelgensgudstjenester. De seneste år er flere pårørende nemlig begyndt at benytte sig af muligheden for at tænde lys og mindes dem, de har mistet i løbet af året, og høre deres navne blive læst op i kirken.
Men som med så meget andet i år er ritualet udfordret af de mange coronakrav, hvilket har fået pastoratets præster til at tænke i nye baner. Når allehelgen markeres denne weekend, bliver det derfor med tre ekstra gudstjenester om søndagen, hvoraf to er for dem, der har mistet en pårørende fra sognet i år, og den sidste en aftengudstjeneste for alle, der er plads til.
Ifølge sognepræst Marie Hedegaard Thomsen var valget om at udvide arbejdsdagen ikke svært at træffe.
”I en underlig tid som denne bliver det tydeligt, hvilke ting man som kirke gerne vil slå knuder på sig selv for at gennemføre bedst muligt. Og for os er allehelgen helt sikkert en af dem. Inden for de seneste 10 år er den blevet en stor højtid hos os, hvilket kan hænge sammen med, at det at miste nogen særligt det første år er forbundet med mange mærkedage. Og vi skal være der for de mennesker, for hvem tabet er nyt – også selvom verden er mærkelig for tiden,” siger hun.
I mange af landets andre sogne er der også blevet arbejdet på at sikre den bedst mulige fejring af allehelgen, som vurderes at være højtiden med den højeste kirkegang i folkekirken næst efter juleaften. Det gælder blandt andet i Hasseris Kirke i det sydvestlige Aalborg, hvor Inge Thomsen er sognepræst. Her plejer der at komme mellem 250 og 300 til årets allehelgensgudstjeneste, der på søndag erstattes med tre kortere andagter, som de pårørende har skullet tilmelde sig på forhånd.
”For de pårørende er allehelgen en påmindelse om sårbarheden og døden som grundvilkår. Jeg tror, mange oplever, at kirken giver dem et rum, hvor de kan få lov at være med deres sorg, når det føles, som om samfundet omkring dem bare bevæger sig hurtigt videre. Og det er godt her samtidig at blive mindet om det håb, der rækker ud over døden – at vi sammen med vore døde er båret af noget større,” siger hun.
Også i Jakobskirken i Roskilde holdes der flere gudstjenester end normalt, og sognepræst Mogens Ohm Jensen tror, at de kan blive relevante for andre end dem, der har mistet en nær slægtning i sognet i årets løb.
”I år er der en hel del bisættelser, hvor pårørende har måttet træffe en ubehagelig beslutning om, hvem der ikke skulle med i kirken, og hvor folk har følt sig afskåret fra at deltage, fordi der ikke var plads. Nu er der en lejlighed til, at de, der ikke var den allernærmeste familie, kan mindes en god nabo eller bekendt, der døde i år, og på den måde også få perspektiv på deres tab,” siger han.
Ifølge Kirstine Helboe Johansen, der er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet, bekræfter præsternes ekstra indsats, at allehelgen er blevet vigtig for både danskerne og folkekirken. Og ønsket om at nå ud til flere end de nærmeste pårørende giver også mening i et år, hvor der har været mange udfordringer forbundet med afholdelsen af begravelser.
”For noget tid siden viste en undersøgelse, at det ikke at kunne deltage i begravelser har gjort ondt på mange danskere. Derfor er det også interessant, hvis en konsekvens af de mindre begravelser i år bliver, at præster begynder at gøre allehelgensgudstjenesterne relevante for en bredere gruppe. For så kan allehelgen udvikle sig i en ny retning,” siger hun.
I den katolske kirke herhjemme har man måttet aflyse de årlige processioner og andagter på kirkegårdene, som søndag aften skulle lede op til alle sjæles dag mandag, hvor katolikker mindes afdøde slægtninge. I stedet holdes kun messer, siger Martin Ryom, der er biskoppelig ceremonimester i den katolske kirke. Han tror dog også, at mange katolikker vil holde små sammenkomster og andagter hjemme for slægtninge, som er døde i årets løb.
”Højtiden har stor betydning for katolikker, da vi som kristne tror på, at de døde og levende lever sammen i et universelt fællesskab. De døde er gået forud for os og sover fredens søvn, og vi tror på, at de må bede for os, og vi for dem,” siger han.