Prøv avisen

Kirkeredaktør: Lukning af 200 nye kirker bliver et langt slagsmål

Kirkelukninger oppefra og ned står i et naturligt modsætningsforhold til den kirkekultur nedefra og op, som den danske folkekirke har gjort til sin, skriver kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen

MED GRAFIK: Bolden er givet op til ny debat om kirkelukninger. Forude ligger flere konflikter mellem nedefra og op-kulturen og oppefra og ned-kulturen

Vi skal til at se på de små sogne i landet med under 200 sognebørn for at vurdere, om nogle af disse kan lukkes.

Sådan lød det fra kirkeminister Manu Sareen (R) fredag den 13. september, efter at kulturminister Marianne Jelved (R) havde valgt at lukke de københavnske kirker, som selv accepterede at blive lukket.

LISTE: Her er landets 204 mindste sogne

I samme pressemeddelelse lod kirkeministeren forstå, at der kunne blive tale om at åbne kirker i nye områder. Det svarer godt til ræsonnementer, man har hørt fra biskop Peter Skov-Jakobsen og domprovst Anders Gadegaard: Der er brug for at rykke rundt på ressourcer i folkekirken. Nogle kirker må lukkes, for at andre kan åbne.

Med i dette regnestykke hører den udvikling, som medlemstallet i folkekirken gennemgår. Der bliver færre medlemmer år for år, og da disse medlemmer helt overvejende står for det økonomiske grundlag for kirkedrift ved at indbetale kirkeskat, må man indstille sig på en fremtid, hvor der er færre skattekroner til at betale for landets kirker.

SAREEN: Jeg vil skabe tryghed til gavn for folkekirken

Hvem der skal kunne rykke rundt på disse kirkemidler, kommer den næste tids tovtrækkeri til at afgøre. For kirkeministeren har bebudet en proces, som ser ud til at kunne blive lang. Først skal det debatteres, hvem der kan lukke en kirke, og efter hvilke kriterier det bør ske. Dernæst skal der lovgives om det. På den anden side af denne proces, som kan tage år, indledes selve lukningerne.

Hvem der får myndighed til at kunne lukke en kirke, er et vigtigt næste skridt i udviklingen af folkekirkens nye magtbalance.

Den afgørelse kunne med rimelighed kædes sammen med den nuværende styringsdebat om, hvem der skal styre økonomi og indre anliggender i folkekirken. Hvis det sker, kan processen tage endnu længere tid, og denne hypotetiske forlængelse rejser spørgsmålet om, hvordan et eventuelt regeringsskifte vil ændre sagens gang.

PROVST: Menighedsråd bør se på fremtiden for deres egen kirke

Alle politiske partier er enige om, at reglerne for kirkelukninger skal afklares. Så et regeringsskifte vil formentlig ikke sætte en stopper for den uendelige historie om kirkelukninger. Men prioriteringer, fremgangsmåde og tempo kan i givet fald ændre sig.

Hvad er så de mulige udgange på spørgsmålene?

Beføjelserne til at lukke en kirke kan for eksempel ende hos Kirkeministeriet, biskopper, stiftsråd, provstier og menighedsråd. Det er ikke umuligt, at løsningen kombinerer flere af disse niveauer, så en kirke for eksempel kan lukkes, hvis menighedsråd og biskop kan blive enige om det. Det var reelt, hvad der skete i København for nylig.

OVERBLIK: Disse kirker er i fare for at lukke

Kriterierne for, hvilke kirker der skal lukkes, kan for eksempel inddrage mængden af kirkelige aktiviteter, kirkegang, lokal folkelig opbakning (og lokale protester), nærhed til andre kirker samt selvfølgelig det lokale menighedsråds indstilling. Igen kan mange faktorer kombineres. Og andre komme til.

Hvornår beføjelser og kriterier for kirkelukninger bliver afklaret, kan man have sin tvivl om. Det vil i hvert fald give mange slagsmål på vejen.

For kirkelukninger oppefra og ned står i et naturligt modsætningsforhold til den kirkekultur nedefra og op, som den danske folkekirke har gjort til sin, særligt siden menighedsrådene blev indført for lidt over 100 år siden. Derfor vil det være et historisk skridt, hvis det lykkes politikere og kirkefolk at nå til enighed om et sæt objektive regler for, hvordan kirker lukkes fremover.

GRAFIK NEDENFOR: SE HVILKE SOGNE, DER ER I LUKNINGSFARE.

FØR MUSEN HEN OVER KORTET FOR AT SE ANTALLET AF FOLKEKIRKEMEDLEMMER I SOGNENE