Rundt om i de danske kirker smuldrer århundrede gamle kalkmalerier hurtigere, end de før har gjort. I værste fald går de betydelige kulturskatte tabt for eftertiden, uden mulighed for rekonstruktion.
I det seneste nummer af »Nyt« fra Nationalmuseet bebrejder civilingeniør Poul Klenz Larsen således menighedsrådet i Fanefjord Kirke på Møn for, at de hellere ville bruge penge til et nyt orgel i kirken end til restaurering af kalmalerier. Fanefjord Kirke går for at huse et af Danmarks betydeligste kalkmalerimonumenter. Menighedsrådsformand Kurt Hansen vil foreløbig ikke udtale sig om sagen.
Problemet med de smuldrende kalkmalerier er imidlertid også aktuelt i flere andre danske kirker, oplyser Kirsten Trampedach, konservator i Nationalmuseets bevaringsafdeling.
- Det er uigenkaldeligt, for man kan ikke skabe noget nyt. Kalkmalerier er på sin vis lige så værdifulde som museumsgenstande, der opbevares i montrer, men kalkmalerierne har bare meget dårligere vilkår, siger hun.
De dårlige vilkår skyldes, at kirkerne med malerierne opvarmes om vinteren, hvor luften i forvejen er tør. Opvarmning af kirkerne har især været udtalt i løbet af de sidste 100 til 150 år. Fordi varmen tørrer luften yderligere ud, fordamper vand ud fra væggene og tager salte med sig. Saltene sætter sig som krystaller under malerierne, så farverne i bogstaveligste forstand drysser af de malede vægge.
Der findes metoder til at fjerne saltet fra væggene og på den måde beskytte malerierne. Men en sådan behandling er kostbar; op til flere millioner kroner for hver kirke.
- Vi ved godt, at menighedsrådene ikke har ubegrænsede midler at gøre med, men er samtidig kede af at se den store skat, vi har i kirkerne, gå tabt, siger Kirsten Trampedach, der ønsker sig en bevaringsplan for malerierne med en samlet opgørelse over de faldefærdige eksemplarer, så der kan tages stilling til, hvilke der bør prioriteres.
- En anden mulighed, som jeg rent personligt kunne forestille mig, kunne være at oprette en central pulje, øremærket til bevaring af inventar/kalkmalerier i kirkerne. Den skulle så administreres af et udpeget råd, selv om jeg er klar over, at det ville være et brud med kirkens selvforvaltning. Men på den måde kunne man løse problemet med de »fattige« sogne med de store behov for bevaring og de »rige« sogn næsten uden behov, foreslår Kirsten Trampedach.
- Hvis Nationalmuseet kan støve penge op til restaurering af kalkmalerier i kirkerne, er jeg ganske sikker på, at ingen menighedsråd vil sige nej til at få restaureret deres kirke, lyder kommentaren til forslaget fra Ejvind Sørensen, bestyrelsesformand i Landsforeningen for Menighedsrådsmedlemmer. Han medgiver også, at menighedsrådene vil være villige til at afstå fra forvaltningsretten, hvis en central pulje til bevaring af kirkelige kulturskatte skulle blive en realitet.