Prøv avisen

Kirkers udgifter til konsulenter er eksploderet

Der findes konsulenter til mange forskellige formål i folkekirken. Der er klokkekonsulenter, varme-, energi- og klimakonsulenter, orgelkonsulenter, bygningskonsulenter, kirkegårds- og præstegårdskonsulenter. Arkivfoto. Foto: Christian Lindgren

Landets kirker skal i stigende grad bruge konsulenter, hvad enten der skal fældes træer eller klares mindre byggeopgaver, og udgifterne til konsulenter er på få år steget markant. Formand for kirkeudvalget kræver revision af ministeriets konsulentpraksis

De lokale murere i Ølgod i Vestjylland ryster på hovedet. Siden 2012 har menighedsrådet i Ølgod Kirke ønsket at udskifte nogle af fugerne i kirketårnet, men bureaukratiet overskygger opgaven i et sådant omfang, at de lokale kirkefolk har set sig nødsaget til at udskyde renoveringen til 2017.

Blandt andet har fem forskellige konsulenter undervejs besigtiget byggeriet. Det kræver Kirkeministeriet, og indtil videre er regningen derfor løbet op i 25.000 kroner, fortæller kasserer i menighedsrådet Eva Holt Johannesen.

”Og det eneste, vi er blevet kloge på, er, at der skal bruges fugesand, men det vidste vi egentligt godt fra murerne i forvejen,” siger Eva Holt Johannesen og fortsætter:

”Det er at skyde gråspurve med kanoner.”

Der findes konsulenter til mange forskellige formål i folkekirken. Der er klokkekonsulenter, varme-, energi- og klimakonsulenter, orgelkonsulenter, bygningskonsulenter, kirkegårds- og præstegårdskonsulenter. Kirkeministeriet kræver, at de inddrages, hvis eksempelvis den lokale kirke skal fuges, eller hvis en kirkebænk skal males.

Tal fra Kirkeministeriet viser, at kirkens brug af konsulenter er steget hvert år siden 2011. I 2011 brugte folkekirken 53 millioner kroner på konsulentydelser, mens udgiften i 2015 var steget til 85 millioner kroner. En del af stigningen skyldes en regel-ændring fra 2012, der betød, at anlægsudgifter blev en del af den samlede beregning af konsulentbistanden, men faktum er, at udgifterne til konsulenter øges år for år.

Folkekirken er i det hele taget mere flittig med konsulentbrugen end andre offentlige institutioner, påpeger økonomiprofessor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der har forsket i statens brug af konsulenter.

”Med konsulenter til blandt andet at vurdere træfældning går man længere, end man gør normalt i staten. Men folkekirken er speciel, fordi der er mange små enheder. Det er i den lokale kirke, at man skal bestemme indkøb af kirkeklokken, mens offentlige indkøb andre steder er samlet i større enheder. Den organisatoriske styring er fremmende for konsulentbrugen, og det er også derfor, at man ender med hundedyre konsulentløsninger,” siger Bent Greve.

Også i Kerteminde har kirkefolk stiftet bekendtskab med Kirkeministeriets konsulenter. Da der skulle fældes træer på Kertemindes gamle kirkegård, skulle en særligt udpeget kirkegårdskonsulent spørges inden. Af hensyn til ”helhedsindtrykket” af kirkegården og af kirken skal provstiudvalget nemlig indhente udtalelser fra en kirkegårdskonsulent, før der kan fjernes træer fra en kirkegård, fremgår det af en rapport fra Kirkeministeriet.

Det gælder også, selvom det pågældende menighedsråd har den faglige kompetence ansat. Og det undrer Ulrik Christiansen, kirkegårdsleder i Kerteminde, der selv havde lavet en beplantningsplan for træfældningen. Men lige lidt hjalp det: Arbejdet skulle godkendes af en konsulent, og regningen løb op i mere end 25.000 kroner.

”Der, hvor vi synes, at kæden hopper af, er, når man stadig skal forbi en kirkegårdskonsulent og betale mange penge, selvom man har den faglige kompetence i huset. Det fordyrer jo projekterne, og det var problemet her. Inden vi kom i gang, havde vi betalt mange penge for noget, som vi ikke kunne bruge,” siger Ulrik Christiansen.

I en tid, hvor udgifter til folkekirken jævnligt debatteres, er det oplagt at se kritisk på konsulentforbruget, mener Karen Klint, formand for kirkeudvalget og kirkeordfører for Socialdemokraterne.

”Der kan være nationale kulturværdier, man vil have eksperter til at værne om. Men generelt er menighedsrådene pålagt en uselvstændighed fra Kirkeministeriets side, og jeg mener, at brugen af konsulenter bør være op til en revision. Mange af opgaverne, der bruges konsulenter til, kan de lokale kirkefolk klare med sund fornuft og med et menighedsråd, der er bredt sammensat. For eksempel kan en lokal gartner jo godt se, om et træ er råddent og bør fældes. Så jeg mener, at der bør ses på, hvor mange myndigheder der ofte er inde over i folkekirken,” siger Karen Klint.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kirkeminister Bertel Haarder (V). Men Carl Holst, Venstres kirkeordfører, vil ligesom Socialdemokraternes Karen Klint gerne se på, hvordan arbejdet i menighedsrådene kan forenkles. Det kan blandt andet ske ved at tage Kirkeministeriets konsulentpraksis under lup, siger han til Kristeligt Dagblad.