Aftensolen skinner over Nordhavn i København, da kirkeskibet stævner ud. I bådens forstavn sidder syv børn dybt koncentrerede og følger med i, hvad Borgny Brünings-Hansen siger.
”Hør nu godt efter, for jeg hører jer i det lige om lidt,” siger Borgny Brünings-Hansen, der er sognepræst i den lokale Hans Egedes Kirke, primært for den færøske menighed.
Hun lister med lynets hast disciplenes navne op.
Børnene fniser lidt og sidder spændte på, hvad der kommer.
”Hvor mange disciple var der?”, spørger Borgny Brünings-Hansen, mens hun kigger fra den ene til den anden.
”Syv?”, siger en af de mindste drenge tøvende.
”Nej, der var da 12,” bliver han afbrudt af en af de lidt større.
Det er tirsdag aften, og Hans Egedes Kirke på Østerbro har inviteret til sejlende børnegudstjeneste. Da båden igen ligger til kaj i Nordhavn, er der pizza til alle. En mor og hendes datter ser nysgerrigt til fra land. Med et smil og et venligt råb inviterer Michael Larsen, menighedsrådsformand i Hans Egedes Kirke, dem om bord på båden.
I denne uge var den østerbroske kirke rykket fra sine vante rammer til den nedlagte færge M/S Langø. Den skal i en uge være sejlende kirkeskib i forsøget på at skabe et rum til at mødes med områdets nye beboere.
For her skal en ny kirke bygges i 2030. Og arbejdet begynder allerede nu. For som Sabine Kleinbeck, projektkoordinator for kirkeskibet og tilknyttet Hans Egedes Kirke, forklarer, så skal der mere end mursten til at bygge en ny kirke.
”Vi skal have dem, der bor i området, til at hoppe om bord. Vi skal pejle os ind på, hvem de er, og hvad der betyder noget for dem,” siger hun.
Overalt bliver de besøgende på kirkeskibet opfordret til at byde ind med, hvilken kirke de mener området skal have. I gangen ind til kabyssen hænger post-it-sedler klar til at blive fyldt ud, og på bordene ligger der spørgeskemaer med spørgsmål som: ”Hvad synes du Nordhavn Kirke skal være?”.
Der har været noget for enhver smag i den uge, som kirkeskibet har ligget til kaj i Nordhavn, og i aften sluttes af med en operakoncert. Det har fra arrangørernes side været et bevidst valg ikke bare at præsentere folk for den folkekirke, som de kender.
”Når man stiller sig op på gaden, på torvet eller som her på en båd i havnen, så er man er nødt til at inddrage nogle elementer, som kobler kirken til det liv, folk er fortrolige med, og den kultur, de er en del af. Det handler om at lukke op over for verden udenfor, i stedet for at lukke sig sammen om sig selv,” siger Sabine Kleinbeck.
