Kirkestatistik skal være superværktøj

Kirkeministeriets nye omfattende kirkestatistik kan bruges både i forskning og som værktøj for folkekirken selv

Siden Tove Fergo i 2003 besluttede at svinge sparekniven over store dele af kirkestatistikken, har Kirkeministeriet jævnligt modtaget kritik for ikke at være god nok til at levere brugbare tal om folkekirken.

Men sådan skal det ikke være længere. Derfor har ministeriet i samråd med landets biskopper besluttet at lytte til de kritiske røster og give kirkestatistikken en gevaldig ansigtsløftning.

Når statistik over folkekirken i den grad har formået at sætte sindene i kog, så skyldes det, at netop de tal er overordentlig væsentlige for det danske samfund. Det vurderer ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Brian Jacobsen, som sammen med kolleger fra universitetet er på vej med en ny bog "Tørre tal i troen".

– Religionssociologisk vil der være masser af stof i data om folkekirken, og man vil for eksempel kunne kigge på forholdet mellem national identitet og religion, forklarer han.

Også for folkekirken selv er statistik over brugere og kirkelige handlinger en fordel.

– Det vil være et godt redskab til at målrette sin rekruttering eller mission i Danmark. Der er store områder, hvor Folkekirken står svagt, især hvad angår dåb og bryllupper, og hvor medlemstallet er dalet kraftigt. Den slags vil man via statistik kunne kortlægge og finde ud af, hvordan man målretter sine aktiviteter, uddyber Brian Jacobsen.

En af dem, der deler hans begejstring over den nye kirkestatistik, er Hans Raun Iversen, lektor ved Københavns Universitet. Han er samtidig blandt dem, der har sat et fingerafttryk på, hvad den nye statistik skal omfatte.

Sammen med repræsentanter fra Kirkefondet og Landsforeningen af Menighedsråd har Hans Raun Iversen nemlig været til møde med Kirkeministeriet om indholdet af det nye tiltag.

– Som det ser ud nu, bliver det en ganske kraftig udvidelse, fortæller han og peger på et par af de områder, der vil indgå i den nye statistik:

– Der er mange aktiviteter, vi i dag regner med i kirkens normale område, for eksempel diakoni, mission og undervisning. Der vil blive gjort et kraftigt forsøg på at registrere det, selvom det er vanskeligt at lave tal på den slags. Også ind- og udmeldinger af folkekirken vil blive registreret, uddyber Hans Raun Iversen.

Det er et stort plus, mener han. I de tal ligger der nemlig en uvurderlig viden for folkekirken.

– Det er vigtigt at vide, hvad sker, og hvordan folk har det med kirken. Hvis ikke vi er opmærksomme på det, så risikerer vi i værste fald at sidde med en kæmpe regning, den dag folks udmeldinger er effektueret og ærgre os over, at vi ikke handlede i tide.

STATISTIK OM KIRKEN

**Indtil 1. januar 2003 udgav Danmarks Statistik hvert år en omfattende statistik med en række tal om både folkekirken og andre trossamfund i Danmark. Statistikken rummede medlemstal, ind- og udmeldelser og tal på kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, samt dokumentation for antallet af altergæster ved folkekirkens gudstjenester. For dette arbejde betalte Kirkeministeriet 110.000 kroner årligt til Danmarks Statistik.

**Ud over den årlige statistik fremstillede Danmarks Statistik hvert tredje år for Kirkeministeriets regning udskrifter af samtlige kirkestatistiske oplysninger på sogne-, provsti- og stiftsplan. Udskrifterne var til rådighed for stifter, provstier, Kirkefondet og universiteteter.

**Daværende kirkeminister Tove Fergo (V) besluttede i sommeren 2002, at de hidtidige kirkestatistikker skulle spares væk fra 1. januar 2003, og at ministeriet selv ville lave en mindre omfattende statistik, som ville udkomme med ukendte mellemrum ud fra oplysninger fra den elektroniske kirkebog. Første gang, ministeriets egen statistik udkom, var næsten tre år senere i sommeren 2005, og den nye statistik fra Kirkeministeriet blev dengang kaldt "ubrugelig" af flere eksperter, blandt andet fordi den ikke indeholdt tal for gudstjenester eller ind- og udmeldelser af folkekirken.

**Som det tidligere i år er fremgået af Kristeligt Dagblad, har der vist sig at være tvivl om Kirkeministeriets tal om noget så grundlæggende som antallet af medlemmer i folkekirken, idet ministeriets tal afviger fra tallene fra Danmarks Statistik. Det er også i avisen blevet kritiseret fra flere sider, at hverken Kirkeministeriet eller stifterne har tal på, hvor mange gudstjenester der bliver aflyst, fordi der ingen kirkegængere kommer – de såkaldte messefald.