Gåturen ned ad Kirkevej fra plejehjemmet Teglgården til Als Kirke er kort. Kun 150 meter skal tilbagelægges, for at plejehjemmets beboere kan deltage i søndagsgudstjenesten.
Alligevel er det lang vej at gå, hvis man ikke har familie at følges med, eller hvis man som 91-årige Rita Andersen er gangbesværet og har brug for en kørestol for at komme rundt.
Rita Andersen har mistet sin mand og har derfor ikke en at følges med i kirke. Men siden foråret har hun blandt andre haft 57-årige Kaja Jeppesen som følgesvend en gang om måneden. Kaja Jeppesen har nemlig med ni andre frivillige meldt sig til initiativet kirkevenner, som er organiseret af sognepræst Iben Brejner Højgaard.
”Vi holder gudstjenester på plejehjemmet i en lidt kedelig gammel spisestue. Under en snak over en kop kaffe sagde de ældre, at det var hyggeligt nok, men det var ikke det samme som at være i kirken. De savnede at være del af den brede menighed,” siger hun.
Iben Brejner Højgaard tog derfor initiativ til at starte kirkevenner, som giver ældre, gangbesværede, enlige og ensomme mulighed for at komme i kirke ledsaget af en kirkeven.
Formålet er at give de ældre et forlænget aktivt kirkeliv. De ti, der har fået en kirkeven, havde nemlig ikke sat deres fod inden for kirken længe, selvom de har mulighed for at benytte sig af kirkebilen.
”Før kirkevenner kom de næsten ikke i kirke. Nogle har brugt kirken før, men er blevet hægtet af, fordi de har mistet en ægtefælde og ikke havde lyst til at komme alene. Heller ikke med kirkebil,” siger sognepræst Iben Brejner Højgaard.
Hun påpeger, at initiativet også har gjort de ledsagende kirkevenner til hyppigere kirkegængere.
”De ti, der bliver ledsaget nu, ville ikke komme i kirken, hvis ikke de havde en kirkeven. De, der er kirkevenner, kommer i kirken, men de er ikke nødvendigvis den faste kernemenighed. Som kirkeven kommer de derfor også mere regelmæssigt i kirke, end de gjorde før, så det går begge veje, at det giver en anledning til at komme til gudstjenesten,” siger hun.
Som udgangspunkt var kirkevenner et tilbud den sidste søndag i måneden, men Iben Brejner Højgaard oplever, at de frivillige efter eget initiativ også dukker op i deres kirkevennepar andre søndage i løbet af måneden.
”På den måde blomstrer det og lever sit eget liv, hvilket jo er herligt,” siger hun. De ti frivillige er en blandet skare. Den yngste er 16 og de ældste, som har meldt sig til at følge nogle af de ældre som Rita Andersen i kirke, er i pensionistalderen.
”Det betyder rigtig meget, at der kommer en og følger mig, så jeg kan komme i kirke,” siger Rita Andersen.
Hun nyder at have mulighed for at høre prædiken og synge salmer i kirkerummet i selskab med resten af menigheden.
Desuden giver det hende en tryghed, at det er en person, hun kender, som henter hende og følges med hende i kirke.
Kaja Jeppesen kendte i forvejen hendes datter og fandt det derfor naturligt at være kirkeven for Rita Andersen i ny og næ.
”Jeg er regelmæssig kirkegænger, og det var derfor oplagt at tage en af de ældre med til gudstjeneste og glæde et andet menneske, som har svært ved at komme i kirke. Godt nok er der andagt på plejehjemmet af og til, men det er ikke det samme som at være i kirken, hvor vi også drikker en kop kaffe og får en sludder efter gudstjenesten,” siger Kaja Jeppesen.