Forleden blev der udsendt et nødråb af en pressemeddelelse fra mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, der bad om hjælp til at vende den medlemskrise, organisationen befinder sig i.
En krise, der ifølge organisationen selv skyldes en aldrende medlemsskare, der fører til et naturligt frafald grundet dødsfald og sygdom. I dag repræsenterer man fortsat 10.000 medlemmer, men lykkes man ikke med at vende den konstante medlemsnedgang på fem til syv procent årligt, har det nogle dystre fremtidsudsigter. Det fortæller KLF, Kirke & Mediers generalsekretær, Mikael Arendt Laursen. Han forklarer, at det faldende medlemstal, der i 2018 var nået ned på at indbringe 2,2 millioner kroner i kontingenter, allerede har medført, at man har måtte skære ned på organisations udgifter. Det har i første omgang betydet, at man har måtte afskedige én af organisationens fem medarbejdere og har valgt at nedjustere omfanget af to af de fire printmagasiner, som organisationen udgiver årligt. Mikael Arendt Laursen betegner det som rettidig omhu.
”Vi er ikke en organisation, der er kørt ud over klippen og er i frit fald. De her tiltag er foretaget for også i fremtiden at kunne operere, selvom medlemsbasen i en periode skulle blive mindre, end den er nu,” siger han.
Mikael Arendt Laursen understreger dog, at KLF, Kirke & Medier skal finde løsningen til at stoppe medlemsblødningen, for ellers vil endnu større konsekvenser være uundgåelige fremover.
Først og fremmest kan medlemsindtægterne blive så lave, at man ikke vil have de nødvendige midler til driften. Men lige så central står bekymringen for, om man også i fremtiden vil have et tilstrækkeligt mandat i ryggen, når man forsøger at præge mediebilledet mod bedre repræsentation af kristendommen og trosstoffet.
”Vores mandat er i dag stadig stort nok til at give os indflydelse og respekt, men der er en risiko for, at medierne og vores samarbejdspartnere på et tidspunkt ikke længere vil mene, at vi repræsenterer en stor nok gruppe mennesker,” siger Mikael Arendt Laursen.
Han mener stadig, at der er brug for en organisation som deres, selvom at mediebrugerens virkelighed er en noget anden i dag end i KLF, Kirke & Mediers storhedstid, hvor man havde 100.000 medlemmer. Det var i 1949.
”De, der argumenterer for, at den moderne mediebruger bare kan klare sig selv via de sociale medier og lignende kanaler, glemmer værdien af direkte dialog, et stærkt mandat og langvarig udvikling. Det er lidt det samme som at mene, at man bare kunne afskaffe alle interesseorganisationer, fordi danskerne jo sagtens selv kan skrive en mail, når de utilfredse,” mener Mikael Arendt Laursen, og fortsætter:
”Og det er rigtigt nok, at mediebrugere, der har en konkret interesse for trosstof, nok skal kunne finde det i et mediebillede, der er blevet så enormt. Men pointen er, at trosstoffet ikke kun skal være for den allerede kristne kirkegænger. Hvis trosstoffet kun findes på podcast, blogs eller lignende, så vil tilgængeligheden forsvinde for den almindelige dansker, der også skal opleve, at kristendommen har en betydning herhjemme,”
Men er I dygtige nok til at varetage denne rolle, hvis I bliver kritiseret for ikke at være skarpe og kritiske nok i debatten?
”Man skal ikke gå ret langt tilbage for at finde læserbreve fra os om Onkel Rejes satanisme eller Esben Kjærs voldsomme sprogbrug, så den kritik, synes jeg, er misforstået. Vi er i min optik en aktiv del af debatten, og det er rigtigt, at vi går op i at være en konstruktiv stemme, men vi er kritiske, når det kræves,” siger Mikael Arendt Laursen.
Han understreger dog, at man i organisationen tror stærkt på værdien og resultaterne af den konstruktive dialog og udviklende samarbejde med medierne, og derfor ikke har planer om lave ændringer i den stil, der måske betrages som for kompromissøgende af nogle. Dog indrømmer han, at det kan være udfordrende at synliggøre organisationens resultater, når man ofte beskæftiger sig med at forsøge at påvirke medierne bag kulisserne. Men betydningen af arbejdet kan ikke underkendes.
”Jeg tror ikke, at der uden KLF, Kirke & Medier ville være en brøkdel af de programmer om religion og tro, som der er i dag. Den er garanten for, at der hele tiden bliver kæmpet for, at medieforligene rummer kristendommen, og at DR overholder deres public service-forpligtelser i den forbindelse,” siger Mikael Arendt Laursen.