Skraldemad og genbrugskjoler: Klimabevidsthed smitter af på konfirmationer

Med skraldemad, genbrugskjoler og bæredygtig bordpynt markerer flere unge et opgør med den forbrugsfest, konfirmationen er blevet til

Selvom konfirmationer stadig er en dyr affære, der ifølge beregninger fra Nordea typisk løber op i godt 30.000 kroner, så lader det øgede fokus på bæredygtighed i samfundet til at have smittet af på flere unges store dag.
Selvom konfirmationer stadig er en dyr affære, der ifølge beregninger fra Nordea typisk løber op i godt 30.000 kroner, så lader det øgede fokus på bæredygtighed i samfundet til at have smittet af på flere unges store dag. . Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix.

Da Emma Boye Mølgaard for nogle uger siden fejrede sin konfirmation, var det med skraldet mad på menuen. Op til den store dag havde familien været på jagt i de containere, der fyldes med butikkers kasserede madvarer, og fundet ingredienserne til både hovedret, dessert og natmad. Derudover var størstedelen af bordpynten også enten genbrug, lånt af venner eller fundet i naturen.

Det primære mål med alt dette var ikke at spare penge, men at få en mere bæredygtig konfirmation, forklarer Emmas mor, Mille Elena Andreasen.

”Det var Emma, der startede med at foreslå det, og så drøftede vi, hvor langt vi mon kunne nå på den måde. Hun er en meget betænksom pige, og det er ikke, fordi hun holder sig fra kød eller sådan, men hun tænker over, hvad hun bruger,og synes godt, man kan have det godt uden at forbruge en masse,” siger Mille Elena Andreasen, hvis datter blev konfirmeret i Skt. Johannes Kirke i Herning.

Familien skralder også mad til hverdag, men Mille Elena Andreasen havde ikke overvejet at gøre det ved en konfirmation, siger hun.

”Jeg har nok altid tænkt, at alt ved en fest skal være det bedste af det bedste, og da vi holdt konfirmation for to år siden, var min indstilling, at det ikke kunne blive fint nok. Men siden har vi i familien fået øjnene op for, at vi bør se mere på, hvad vi allerede har eller kan låne os til, så vi ikke bare køber, køber og køber.”

Selvom konfirmationer stadig er en dyr affære, der ifølge beregninger fra Nordea typisk løber op i godt 30.000 kroner, så lader det øgede fokus på bæredygtighed i samfundet til at have smittet af på flere unges store dag. Udover Emmas konfirmation med skraldet mad har flere kirker de seneste år især gjort det nemt for unge at aflevere deres brugte konfirmationstøj, så andre kan overtage det i stedet for at købe nyt. I Kristkirken på Vesterbro i København arbejder man ligefrem på at lave et ”bibliotek” med konfirmationstøj, og i Horbelev på Falster samarbejder menighedsrådet med frivillige fra en lokal genbrugsbutik og en skrædder om at gøre det brugte tøj så godt som nyt.

I Skanderborg Provsti holdt præster og frivillige kræfter tidligere på året deres første bæredygtige konfirmationsmesse, hvor de kommende konfirmander kunne leje tøj til den store dag og samtidig hente inspiration til alt fra miljøvenlig borddækning til pynt til mindre forurenende transportmidler som ladcykler.

Ifølge sognepræst Line Rudbeck dukkede omkring 50 konfirmander og deres familier op.

”De skulle ikke nødvendigvis have tøj, men flere sagde, at de gerne ville have inspi-ration til borddækning og transportmidler. For os var indgangsvinklen ikke, at der var penge at spare, men at vi skal huske at bruge vores ressourcer fornuftigt. Det kan være familiens ressourcer, men i lige så høj grad vores fælles ressourcer,” siger hun og tilføjer, at dette er noget, hun oplever, at de unge går op i.

”Jeg synes, vi har at gøre med en årgang, som gerne vil bruge genbrugsting, og som er optaget af at tale om verden og vores naturressourcer. Konfirmationen er måske stadig dagen, hvor man kan få et par nye fede sko og sådan, men jeg synes ikke, det er så opstadset, som det har været. De unge mennesker er mere bæredygtigt indrettet i hovedet,” siger hun.

Det sidste bekræfter Alice Grønhøj, der er lektor ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i miljø og børn og unges forbrug. Ifølge hende er den øgede bevidsthed først kommet i de senere år.

”Vi lavede nogle undersøgelser for nogle år siden, som viste, at bæredygtighed ikke fyldte særlig meget hos de yngre generationer, og at unge opførte sig mindre miljørigtigt end deres forældre. Men de unge er kommet efter det, hvilket med stor sandsynlighed skyldes det øgede fokus på klimaforandringer. Der er et større pres udefra end tidligere, og de påvirkes af, at deres jævnaldrende deltager i demonstrationer mod klimaforandringer,” siger hun.