Klimaet varmere end nogensinde

Ifølge en amerikansk undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, har der aldrig tidligere været så varmt på jorden som nu. Undersøgelsen er efter forskernes mening et vigtigt tegn på, at der ikke er tale om en tilfældig variation i klimaet, når meteorologerne konstaterer, at klodens temperatur i gennemsnit er steget gennem de sidste 100 år. Resultaterne synes derimod at bekræfte, at der er hold i teorierne om, at en væsentlig del af den globale temperaturstigning skyldes det høje menneskelige forbrug af energi. Brug af energikilder som olie og kul skaber kuldioxid, CO 2. Det lægger en dyne rundt om jorden, der forhindrer varmen i at slippe væk og derfor er med til at varme atmosfæren op. Drivhuseffekten betyder ifølge danske klimaforskere blandt andet, at risikoen for tørke stiger i de områder på jorden, hvor der i forvejen er hyppige eller længerevarende tørkeperioder. Det gælder f.eks. et område som Afrikas Horn, hvor Etiopien gentagne gange har oplevet sultkatastrofer og nu igen er truet af hungersnød efter flere år uden regn. Det er professor Thomas Crowley ved A&M Universitetet i Texas, der står bag den nye undersøgelse, som er trykt i det svenske akademis miljøvidenskabelige tidsskrift, Ambio. Sammen med flere kolleger har han analyseret 15 forskellige spor af klimaet i tidligere tider over hele verden. Herunder træringe fra Colorado, mudder fra bunden af Saragossa havet og iskerner fra Tibet. Deres fund gør op med den udbredte antagelse om, at klimaet var varmere i middelalderen. Professor Crowley sagde i går til den britiske avis The Independent, at hans analyser viser, at der kun har været tre korte perioder med varmt vejr i den tidlige middelalder. Selv i disse forholdsvis varmere perioder har temperaturen dog på intet tidspunkt været højere, end den blev i løbet af 1950. Thomas Crowley mener derfor, at den nuværende globale temperaturstigning må betragtes som enestående. For blot to uger siden offentliggjorde Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på samme måde nye opsigtsvækkende resultater, som viser, at det nærmest er umuligt at forklare de globale temperaturstigninger uden at inddrage den menneskeskabte drivhuseffekt. To af DMI's forskere har tidligere peget på solens aktivitet som en væsentlig årsag til den globale opvarmning, men videre analyser viser nu, at temperaturen på den nordlige halvkugle stiger mere end solaktiviteten kan forklare. - Derfor må andre faktorer gøre sig gældende. Den mest sandsynlige kandidat er den menneskeskabte drivhuseffekt. Forskerne har afsløret drivhuseffektens fingeraftryk, sagde DMI's direktør, Lars Prahm, da resultaterne blev offentliggjort. Danmarks Meteorologiske Institut har beregnet, at gennemsnitstemperaturen vil stige knap tre grader i Danmark, hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil. Mest om vinteren, hvor det vil blive mere end tre grader varmere, og mindst i foråret. Det betyder groft sagt, at Danmark vil få samme temperaturer som man i dag har i området omkring London. Det er allerede blevet en halv grad varmere i løbet af de sidste 30 år. Klimaforskerne er enige om, at drivhuseffekten først og fremmest rammer de fattige lande på den sydlige halvkugle hårdt, mens opvarmningen formentlig kun får mindre konsekvenser for det danske landbrug. Det kan ovenikøbet ikke udelukkes, at temperaturstigningen kan blive en fordel for den danske landbrugsproduktion.