Prøv avisen

Klimafokus trækker frivillige til kirkelig indsamling

Antallet af frivillige ved søndagens landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp ventes at vokse på grund af årets fokus på klimaforandringer, siger generalsekretær

Sidste måned blev Folkekirkens Nødhjælp af flere beskyldt for at politisere, fordi organisationens generalsekretær var medstiller af et borgerforslag om en ny klimalov. På søndag er det igen klimaet, der er i fokus for Folkekirkens Nødhjælp, når den holder sin årlige landsindsamling. I år går de indsamlede penge nemlig til projekter, der skal gøre fattige lande mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.

Denne gang er der dog knap så megen kritik, og ifølge generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen er indsamlingens klimafokus formentlig en af årsagerne til, at antallet af indsamlere lige nu er 10 procent højere end samme tidspunkt sidste år.

”For os danskere betyder klimaforandringer en varm sommer, men i de fattige lande kan det være et spørgsmål om liv eller død. Vi har erkendt, at klimaændringer vil finde sted, og derfor samler vi ind til projekter, der gør fattige lande mere modstandsdygtige over for dem. Det tror jeg appellerer til rigtig mange mennesker,” siger hun.

Det appellerer i hvert fald til 73-årige Jørgen Sandgaard, som er med til at samle ind for 18. gang fra Store Heddinge Sogn på Stevns. Han kan ikke komme i tanke om et mere oplagt formål med indsamlingen.

”Det synes jeg virkelig er aktuelt. Jeg kan godt lide, at de har valgt det fokus, for vi ser jo i nyhederne, at mange er ramt af tørke, oversvømmelse og så videre,” siger pensionisten og virksomhedsejeren, som på grund af et dårligt knæ ikke skal gå rundt som indsamler, men i stedet være koordinator for de frivillige i Store Heddinge.

Det er ikke kun i klimaspørgsmål, at Folkekirkens Nødhjælp de seneste år er blevet beskyldt for at politisere. Det blev organisationen også i 2012, da dens ungdomsorganisation opførte en mur på Roskilde Festival som en kritik af Israels sikkerhedsmur på Vestbredden. I 2017 kom den i vælten, fordi den kritiserede USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at stoppe økonomisk støtte til organisationer, der rådgiver om abort.

Alt dette er Jørgen Sand- gaard dog ligeglad med i denne sammenhæng.

”Jeg synes, at vi bør se bort fra religion og politik og så bare fokusere på, at vi her samler ind for at hjælpe nogle mennesker, der er i nød,” siger han.

Et lidt mere anstrengt forhold til Folkekirkens Nødhjælp har sognepræst i Skagen Kirke Henrik Bang-Møller. Han reagerede især negativt på muren på Roskilde Festival i 2012.

”Jeg synes, at man skal lade være med at politisere, når man bruger folkekirkens navn. Med det navn får man en privilegeret position, men så skal man også holde sig på dydens smalle sti. Det mislykkes organisationen desværre lidt for ofte med,” siger han.

Ikke desto mindre gør sognepræsten hvert år et stort nummer ud af at opfordre sine konfirmander til at hjælpe til som indsamlere. Det har han også gjort i år, hvor han har vist film produceret af Folkekirkens Nødhjælp til konfirmanderne. Filmene har blandt andet handlet om, hvordan det er at være teenager i Malawi, hvilket er et godt perspektiv at få for både konfirmander og voksne, siger sognepræsten, som også er tilhænger af denne indsamlings fokus på klimaet.

”Så længe de ikke moraliserer over vores kødforbrug eller politiserer på andre måder, er det for mig at se en god idé. Klimaforandringerne rammer jo de fattige områder særligt hårdt, så det er helt naturligt for en humanitær organisation at sætte ind der,” siger sognepræsten.

Sidste år samlede Folkekirkens Nødhjælp 11 millioner kroner ind.