Pavens klimakamp giver kristne international retning

Pave Frans-effekten har ramt amerikanske katolikker på klimaholdningerne. Den kan også få betydning for det nuværende klimatopmøde, men ikke mange i folkekirken har opdaget emnet

17 procent af alle amerikanere og hele 35 procent af amerikanske katolikker angiver at være påvirket af pave Frans' budskab om, at klima-ændringerne er et afgørende moralsk-etisk spørgsmål. Her ses pave Frans ved hans ugentlige audiens på Peterspladsen i Vatikanet.
17 procent af alle amerikanere og hele 35 procent af amerikanske katolikker angiver at være påvirket af pave Frans' budskab om, at klima-ændringerne er et afgørende moralsk-etisk spørgsmål. Her ses pave Frans ved hans ugentlige audiens på Peterspladsen i Vatikanet. . Foto: Vincenzo Pinto/AFP.

Pave Frans bruger dygtigt sin platform som den katolske kirkes øverste til at insistere på, at kristendommen har noget at sige om verdens tilstand - herunder klimaforandringerne, og hvordan de påvirker alle, men ikke mindst den i forvejen mest udsatte del af verdens befolkning.

Paven udsendte tidligere på året en encyklika med titlen ”Laudato si'”, hvor han med afsæt i Frans af Assisis ”Solsang” skrev om det menneskelige ansvar for den skabte verden set i lyset af den aktuelle klimaudfordring. For pave Frans er almenvellet eller ”det fælles bedste” også et anliggende for kirke og kristendom. I forlængelse af encyklikaen talte paven også i den amerikanske kongres.

Om den pavelige encyklika får betydning for det igangværende COP21-klimatopmøde i Paris, kan vel ikke umiddelbart afgøres. Men den karismatiske pave har ikke talt for døve øren.

Magasinet New Scientist har netop offentliggjort resultatet af en undersøgelse, der viser, at amerikanernes holdning til klimaspørgsmålet er under hastig forandring. 17 procent af alle amerikanere og hele 35 procent af amerikanske katolikker angiver at være påvirket af pave Frans' budskab om, at klima-ændringerne er et afgørende moralsk-etisk spørgsmål.

Det er en så markant stigning i forhold til amerikanernes tidligere holdning til klimaspørgsmålet, at iagttagere ligefrem taler om ”Frans-effekten”.

Helt samme effekt er der næppe af den korte udtalelse om klima og retfærdighed, som toppen af EKD, den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland, udsendte i oktober med en opfordring til det nu igangværende klimatopmøde i Paris om at tage forpligtende skridt i retning af en mere bæredygtig verden. Eller den udtalelse, som 154 religiøse ledere - heriblandt fire danske - udsendte op til klimatopmødet.

Man kan agere mere eller mindre elegant i spændingsfeltet mellem kristendom, politik og etik. Men der er næppe tvivl om, at når pave Frans udtaler sig teologisk om klimaspørgsmålet, så er det med til at rykke spørgsmålet mere i retning af det etisk-moralske - til en drøftelse af, hvad der er det rigtige. Hvad man bør gøre.

Det er naturligvis stadig også et spørgsmål om politik og økonomiske interesser, men der kommer en etisk dimension ind, hvis effekt man ikke skal undervurdere.

Det er i hvert fald før sket, at teologisk tænkning har sat sig spor i international politik. Det fremgår af en rapport med titlen ”Democracy, Conflict & the Bible”, som for nylig er udsendt af International Bible Advocacy Centre (Ibac).

Her fremhæves det, hvordan efterkrigstidens internationale freds- og politikskabelse med den bærende idé om en retfærdig og varig fred havde stærke religiøse rødder, blandt andet i Det Gamle Testamentes tale om fredsriget i Esajas' Bog. Idéerne blev båret frem, ikke af kirker, men af indflydelsesrige politikere præget af kristen idealisme.

Klimaspørgsmålet synes at være det spørgsmål, som ude i verden har revitaliseret denne kristne internationalisme. Den er eller har været i defensiven siden Berlinmurens fald, hvor fokus har været på marked og økonomi.

Slagordene er fortsat ”fred, retfærdighed og skaberværkets bevarelse”, og i en dansk sammenhæng er den stærke aktør Folkekirkens Nødhjælp.

Ellers er det småt med tegn på en ny bevidsthed om spørgsmålet i den danske teologiske og kirkelige verden. Med enkelte undtagelser (navnet er Ole Jensen) er det til at overse, hvordan klimaspørgsmålet påvirker den teologiske tænkning - og hvordan denne sætter sig spor i en bredere offentlige debat.

I den kirkelige debat mavelander klimaet og andre etiske spørgsmål ofte i en diskussion af, om det er en sag for den enkelte kristne, for den lokale menighed - eller for kirken som sådan.

”Grøn Kirke” gør ikke meget væsen af sig, og på folkekirken.dk synes man slet ikke at have opdaget, at klima kunne have noget med folkekirken at gøre: Hvis man søger på ”grøn” får man henvisning til trinitatis og ”Det dufter lysegrønt af græs”.

Katolikkerne går til gengæld hele vejen. Hele 387 hit får man, hvis man på katolsk.dk søger på klima. Men hvis ikke de skulle være ramt af Frans-effekten, hvem skulle så?

Forhåbentlig rammer Frans-effekten de politikere, der i øjeblikket forhandler klimaspørgsmål i Paris. Pointen er i hvert fald god: At klimaspørgsmålet er så grundlæggende for menneskers liv på kloden og så påtrængende, at det kalder på en indsats - for det fælles bedste.