Klosterliv i Danmark

De bærer ikke nonne- eller munkedragter. Deres senge står ikke i klosterceller, men i hjem som de fleste andre danskeres. Alligevel tilhører de en af den katolske kirkes ordener, og ser man godt efter, bærer de ofte et særligt kors eller en medaljon, der fortæller historien om deres særlige tilhørsforhold til en ordensfamilie. I Danmark er der otte forskellige katolske lægordener, og i alt er omkring 150 af de knap 34.000 danske katolikker med i en af disse ordener. Til sammenligning er der i øjeblikket omkring 300 katolske søstre, nonner, munke og brødre i Danmark. Lægordenernes historie er mere end 1300 år lang. Siden 600-tallet har der været ordener, hvor mennesker har ønsket at knytte sig til et kloster for at leve i en klosterordens spiritualitet uden for klostret. Fra 1100-1200-tallet kom der en vækst i udbredelsen af lægordener. For de fleste folkekirkemedlemmer er det noget, der ligner en velbevaret hemmelighed, at katolikker kan være medlem af en lægorden, og blandt katolikker er der også en del, der ikke aner noget om denne ordning. Men ifølge generalvikar Lars Messerschmidt vil der komme flere medlemmer til lægordenerne i fremtiden. - Vi lever i en tid med tiltagende individualisme, men mennesket er ikke skabt til at have nok i sig selv, og jeg tror, vi vil opleve, at mennesker vil søge ind i forpligtende fællesskaber. I hvert fald har jeg ikke tidligere mødt så stor interesse for at høre om lægordensfællesskaberne, som jeg har gjort i de seneste år, siger Lars Messerschmidt. Man kan ikke melde sig ind i en lægorden, men man kan blive optaget efter en proces, der strækker sig over flere år. Inden man aflægger de evige løfter som tegn på optagelsen, skal man have modtaget undervisning og levet sig ind i ordenens bøns- og åndsliv. - Mange mennesker spørger efter, hvordan de kan blive mere seriøse omkring deres åndelige liv. Lægordenerne er en hjælp til mennesker, der ønsker rammer om deres åndelige liv. Når man er med i en orden, får man en pædagogisk hjælp til at leve sit kristne liv i hverdagen og har samtidig let adgang til at få åndelig vejledning, siger Lars Messerschmidt. Benediktineroblater En af de ældste lægordener er de såkaldte benediktineroblater. Allerede i 600-tallet omtales de. Der er en snes benediktineroblater knyttet til benediktinerklostret Åsebakken nord for København, mens en snes danskere er knyttet til benediktinerklostre i Nordtyskland og Frankrig. For nogle måneder siden blev Jacob Thomsen pensioneret fra jobbet som førstebibliotekar på Det Kongelige Bibliotek i København, og dermed har han fået mere tid til livet som benediktineroblat. En medalje med ordenens stifter, Benedikt, er det synlige tegn på overbibliotekarens tilhørsforhold. - I mere end 40 år har jeg været benediktineroblat. Også dengang vores syv børn var små, tog min kone og jeg af sted til møder i vores fællesskab. Det var en styrke for vores fælles åndelige liv at have vores forpligtelse som oblater, da børnene var små, og tiden var knap, siger Jacob Thomsen og fortæller, hvordan han og konen ofte tager på ferie i klostre i Europa. - Vi kommer i mange klostre og bliver taget godt imod, men når vi er i et benediktinerkloster, kan vi mærke, at vi deler samme åndelige tradition, og det skaber en følelse af at være hjemme, siger han. Som benediktineroblat skal Jacob Thomsen bede en daglig tidebøn og et led af den særlige rosenkrans. Karmels Sekularorden Den hurtigst voksende lægorden i Danmark er Karmels Sekularorden, der tæller 30 medlemmer. En gang om måneden mødes de til undervisning på klostret Skt. Josefs Karmel ved Hillerød. Søster Eva Maria er priorinde på det nordsjælland-ske kloster og beskriver, hvilken glæde det er for klostrets beboere at møde medlemmerne fra sekularordenen. - Vi lever efter den samme spiritualitet, men vores livsvilkår er så ganske anderledes. Det er en inspiration for os at se, hvordan mennesker er i stand til at leve et tæt liv med Gud, selv om de har job, børn og ægtefæller. Da vi etablerede vores kloster i Danmark for knap to år siden, var det en styrke for os at vide, at der allerede var mennesker i landet, der levede i vores åndelige tradition, siger hun. Kærlighedens Lægmissionærer Inge Norling driver et bofællesskab for hjemløse narkomaner og alkoholikere i den lille by Fasterholt mellem Herning og Brande og er med i en af de nyeste lægordener, Kærlighedens Lægmissionærer. Ordenen er en af de ordener, som Mother Teresa har stiftet. Der er kun fire danske medlemmer af Kærlighedens Lægmissionærer. - Jeg ville være meget alene i mit arbejde, hvis jeg ikke vidste, at der blev bedt for mig af mennesker overalt i verden, der også er med i Kærlighedens Lægmissionærer. Som lægmissionær er jeg en del af et åndeligt fællesskab, selv om jeg fysisk er på afstand af mine brødre og søstre. Jeg har været gift, fået børn og er blevet skilt, men havde jeg mødt Mother Teresas søstre som ung, er jeg sikker på, at jeg var blevet nonne, siger Inge Norling. Fakta Lægordener i Danmark n Assumptionens Tredie Orden: Otte medlemmer. Ordenen har eksisteret i Danmark siden 1991. n Benediktineroblater: Omkring 20 knyttet til benediktinerklosteret Åsebakken og omkring 20 danskere knyttet til benediktinerklostre i Tyskland og Frankrig. n Cistercienseroblat Fællesskab: 15 medlemmer. Ordenen har været i Danmark siden 1989. n Den franciskanske lægorden: Omkring 50 medlemmer. Ordenen har eksisteret i Danmark før reformationen og igen siden 1859. n Den montfortanske Tredie Orden: 30 medlemmer. Tallet vokser. Ordenen kom til Danmark i 1930'erne. n Det Teresianske Karmels Sekularorden: Omkring 30 medlemmer. Ordenen oplever stor søgning. Blev oprettet som en selvstændig orden i Danmark i 1992. n Kærlighedens Lægmissionærer: Fire medlemmer i Danmark. Ordenen kom til Danmark i 1991. n Lægdominikanere: 18 medlemmer og tre aspiranter. Ordenen kom til Danmark i 1964.