Hvis man vil forstå, hvad situationen er for landets klostre, kan man kaste et blik på katolske Sankt Joseph Søstrene. For godt et halvt århundrede siden talte de mange hundrede søstre i Danmark, der udførte vigtige opgaver i samfundet både som lærerinder og sygeplejersker.
I dag er de fleste af de 29 tilbageværende søstre flyttet på plejehjem, efter de for godt halvandet år siden måtte sælge deres 10.000 kvadratmeter store ordenshus på Strandvejen på Østerbro i København til kommunen.
”Vi er fantastisk glade for, at kommunen har givet os lov at leve videre som fællesskab. Men vi har vores udfordringer både med alderen og skrøbeligheden og ikke mindst med, at der ikke er nogen til at efterfølge os,” siger søster Marianne Bode, der er ordenssamfundets daglige leder og den ene af blot tre søstre, der stadig er under 70 år.
Dermed indkapsler hun samtidig den generelle problemstilling for landets klostre. Engang var de levende, religiøse fællesskaber, men siden Anden Verdenskrig og i særdeleshed efter 1960’erne har de fået stadig sværere ved tiltrække nye medlemmer. I dag er gennemsnitsalderen blandt de under 100 tilbageværende nonner, søstre, munke og brødre så høj, at hvis udviklingen ikke ændrer sig, er det formentlig blot et spørgsmål om tid, inden de sidste klassiske klostre må lukke, forklarer den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon. Og den udvikling ærgrer ham.
”Der er en stor værdi i, at nogle mennesker er klar til at leve et radikalt kristent liv og stille sig til rådighed for kirken. Klosterlivet er et vigtigt modvidnesbyrd til den materielle og individualistiske livsførelse, der præger verden i dag,” siger han.
Situationen for de danske klostre lægger sig ind i en international tendens i den katolske kirke. Ifølge det katolske forskningscenter Cara, der er tilknyttet det amerikanske Georgetown Universitet, er antallet af mænd og kvinder i klostre stort set halveret siden 1980’erne i både Europa og Amerika. Dog vokser antallet i Afrika og Asien, men ikke i en grad, der kan opveje tilbagegangen i Vesten.
Den danske biskop håber stadig, at udviklingen kan vende, og han hæfter sig ved, at tilbagegangen ser ud til at gå langsommere i de mere indadvendte, kontemplative klosterordener. Derfor minder han stadig sine konfirmander om muligheden for at vie sit liv til Gud enten som munk, søster eller præst. Reaktionerne på opfordringerne er dog typisk beskedne, erkender han.
”I det store billede hænger tilbagegangen sammen med, at der er et dalende trosliv, hvor ens tilhørsforhold til kirken bliver udvandet. Derudover er en ikke uvæsentlig forklaring, at unge mennesker i dag har svært ved at forpligte sig over lang tid for slet ikke at tale om hele livet. Det samme gør sig gældende for synet på ægteskabet,” siger han.
Og det er svært at se tegn i tidens religiøsitet på, at klosterlivet vil få en renæssance i Danmark inden for en overskuelig fremtid. Dertil er nutidsdanskeren alt for præget af individualisme og forbrugsbegær, hvilket også smitter af på religiøsiteten, vurderer religionsforsker ved Aarhus Universitet Hans Jørgen Lundager Jensen.
”Hvis klosterlivet bliver genoplivet, vil det nok højst blive som en form for tidsbegrænset, klosteragtig retræte,” siger han og tilføjer, at det egentlig er paradoksalt, da han samtidig fornemmer, at der er en romantisering af det enkle klosterliv samt en øget anerkendelse af, hvad klostertraditionen har betydet for Europas historie.
”En standard-protestantisk afstandtagen og nedgørelse af klosterlivet har i hvert fald mistet sin overbevisningskraft,” siger han.
Gå på opdagelse i det danske klosterlandskab ved at føre musen henover punkterne på kortet
