Klosterrute går nye veje

PILGRIMSBØLGE: Med "Den Danske Klosterrute" har Jens Kristian Krarup åbnet nye muligheder for pilgrims- og turistvandringer midt igennem den danske, kristne kulturarv. Nu er der 400 kilometer mere at gå

Klosterruten passerer i sin fulde udstrækning op mod 40 klostre eller steder, hvor der i middelalderen har været klostre, som nu er forsvundet. Med bind 2 i serien om "Den Danske Klosterute" tager turen udgangspunkt i Ribe, hvor Jens Kristian Krarup her er fotograferet i gården i et af Danmarks bedst bevarede klosteranlæg, Sct. Catha-rinæ. Den er for ham et godt eksempel på, at man også som almindelig turist bliver åndeligt berørt, når man vandrer i den danske, kristne kulturarv. –
Klosterruten passerer i sin fulde udstrækning op mod 40 klostre eller steder, hvor der i middelalderen har været klostre, som nu er forsvundet. Med bind 2 i serien om "Den Danske Klosterute" tager turen udgangspunkt i Ribe, hvor Jens Kristian Krarup her er fotograferet i gården i et af Danmarks bedst bevarede klosteranlæg, Sct. Catha-rinæ. Den er for ham et godt eksempel på, at man også som almindelig turist bliver åndeligt berørt, når man vandrer i den danske, kristne kulturarv. –. Foto: Palle Hedemann.

Ifølge Kort- og Matrikelstyrelsens tabel over vejlængder i Jylland, er der 151 kilometer mellem Ribe og Viborg. Følger man derimod Klosterruten, bliver det over dobbelt så langt. Knap 400 kilometer ad smukke og fredelige vandrestier og små og krogede vejstrækninger fra kirke til kirke og kloster til kloster, længst væk fra de store og trafikerede veje.

De store veje er for dem, der har travlt, men en pilgrimsvandrer skal ikke have travlt, siger Jens Kristian Krarup. I modsætning til senmiddelalderens bods- og pilgrimsvandringer, hvor det først og fremmest gjaldt om at nå frem til de hellige steder, er det for den moderne, protestantiske pilgrimsvandrer selve vandringen, der er målet, forklarer han.

Derfor er langsomheden afgørende, så man under vandringen får mulighed for fordybelse, mulighed for at nå ind til kernen af sit liv og blive nærværende, både i forhold til omgivelserne og sig selv.

Måske når man så også ind til en religiøs erkendelse, men for Jens Kristian Krarup er det vigtigt at fastholde, at pilgrimsvandringens eftertanke sker med henblik på en tilbagevenden til hverdagslivet. Den skal være med til at skabe forbindelse mellem ånd og hverdagsliv.

I stedet for tidens store modeord, "selvudvikling", foretrækker han at tale om "selverkendelse". En pilgrimsvandring er et selverkendelsesprojekt: Hvem er jeg? Hvad er mine muligheder, hvor er mine grænser?

Den nu 72-årige Krarup tidligere højskoleforstander og rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut er opfinder af "Den Danske Klosterrute". Idéen begyndte med en tanke om kortlægning af en vandrerute fra hjembyen Løgumkloster til Sorø.

I begge byer har der været store cistercienserklostre, og man lever jo ikke i skyggen af en stor og imponerende cistercienserkirke som den i Løgumkloster, uden at det sætter spor i sindet, fortæller han. Hvorfor byggede man i sin tid disse kæmpebygninger? Der har højst været omkring 20 munke i Løgumkloster, og alligevel bygger man nærmest en mindre domkirke, og det samme gør sig gældende i Sorø og andre steder. Det var jo ikke rationelt efter vor tids målestok, men byggerierne var til "Guds ære". Man ville gøre sit bedste for Guds ansigt.

Derfor kan ingen besøge klostre og kirker uden på en eller anden måde at blive påvirket, mener Jens Kristian Krarup, og derfor er han overbevist om, at der også åndeligt set vil ske noget med den, der blot følger Klosterruten som almindelig turist med blik for kulturhistorie og natur.

Med tidens interesse for pilgrimsvandringer, er der en stor risiko for, at det bliver noget for de specielt åndeligt aktive og stærke. Jeg har aldrig selv fået store, mystiske oplevelser på mine vandringer i Danmark, men kirkerne og klostrene fortæller os, at der er større værdier her i verden, end det man kan købe i det nærmeste indkøbscenter.

Idéen om kortlægning af en spirituel og kulturhistorisk vandretur fra Løgumkloster til Sorø udviklede sig til "Den Danske Klosterrute", som Jens Kristian Krarup i disse år er i gang med at kortlægge og beskrive i et bogværk på planlagt fem bind. Hele ruten strækker sig fra Helsing-ør ned over Sjælland og Lolland-Falster, over Langeland, Ærø og Fyn til Sønderjylland og op gennem Midtjylland til Frederikshavn. Alt i alt 1700 kilometer.

Jens Kristian Krarup lancerede Klosterruten sidste år med første bind, omhandlende strækningen fra Als til Ribe. Nu er andet bind udkommet, om den længste strækning de 400 kilometer fra Ribe til Viborg. Som første bind er der tale om en komplet turguide med beskrivelser af den varierede natur, danmarkshistoriske begivenheder, kirkerne undervejs og middelalderens klostre eller resterne af dem. I Ribe ligger et af Danmarks mest velbevarede middelalderklostre, Sankt Catharinæ. I den anden ende af ruten, i det midtjyske Søhøjlandet ved Gudenåen, lå i middelalderen den største koncentration af klostre. Bøgerne giver også alle de praktiske oplysninger om overnatning, spisesteder og indkøbsmuligheder, som en vandringsmand kan have brug for.

I forhold til første bind er der kommet flere tekstbokse med om seværdighederne, flere billeder og et afsnit om det spirituelle indhold, den enkelte kan lægge ind over turen, med henvisning til bibel, salmebog og den kristne bønstradition.

Man kan jo udmærket gå turen som almindelig turist, men nogle manglede lidt opbyggelighed i første bind, forklarer Jens Kristian Krarup.

Det havde jeg ellers bevidst undgået, for jeg ville ikke skrive en andagtsbog. På den anden side så er det vel rimeligt nok, eftersom Klosterruten jo i høj grad handler om at følge sporene af vores kristne kulturarv.

Derfor betragter Jens Kristian Krarup også sine guidebøger på linje med de religionspædagogiske bøger, han tidligere har skrevet.

Der er jo her i lige så høj grad tale om formidling af kristendom, fastslår han, og anskuet ud fra den vinkel, kan en vandretur ad Klosterruten åndeligt komme til at omfatte hele trosbekendelsen, tilføjer han. Skabelsen, frelsen og fællesskabet i Helligånden.

steens@kristeligt-dagblad.dk