I weekenden indtager tørstige ølentusiaster fra hele landet Esrum Kloster & Møllegaard ved Nordsjælland for at deltage i en ølfestival på det tidligere cistercienserkloster.
Der bliver budt på blandt andet ølretter og ølcocktails, og der bliver uden tvivl tale om en mere løssluppen stemning, end da den strenge cistercienserorden grundlagde klosteret i 1151 på principper om simpelhed, isolation og arbejde.
I dag er klosteret transformeret til såkaldt oplevelsesattraktion og også et levende bevis på, at klostre får nyt liv som kulturinstitutioner. Mindst otte tidligere klostre er i dag omdannet til kulturcentre, som ifølge tal fra Danmarks Statistik og stederne selv tiltrækker op mod 100.000 besøgende hvert år.
I 2014 modtog Esrum Kloster og Møllegaard ifølge Danmarks Statistik 45.000 besøgende, og ifølge publikumschef Helle Simonsen gør man meget for at værne om historien fra klosteret.
”Det er derfor, vi er her. Vi er her for at formidle historien om den kultur og det samfund, der har eksisteret her, og så er vi her for at undersøge, hvad den fortælling kan sige det moderne menneske,” siger Helle Simonsen.
I middelalderens Danmark, som også inkluderede Slesvig og Skåne, fandtes der 134 klostre. Af disse står der stadig bygninger af de 42. I 19 tilfælde er også en eller flere af klosterbygningerne bevaret. Efter middelalderen blev der fra 1699 og til en gang op i 1800-tallet stiftet 12 adelige og protestantiske jomfruklostre i Danmark. Derudover er der efter katolicismens officielle tilbagekomst oprettet en række ordenssamfund rundt om i landet. Fem af dem bruger betegnelsen ”kloster”. Det viser en optælling foretaget af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, lektor ved nordisk forskningsinstitut på Københavns Universitet. En betragtelig del af de eksisterende klostre fungerer i dag som kulturinstitutioner, vurderer han.
”Det sker især, hvis der er bevaret bygninger fra klosteret, som fortæller en historie om det liv, der er blevet ført i klosteret. Derudover skal klosteret have spillet en betydelig historisk rolle, ligesom klosteret skal ligge i et lokalsamfund, hvor det kan indtage en meget dominerende position i lokalområdets kulturhistorie, ligesom lokalområdet gerne skal være præget af beboere med en relativ god husstandsindkomst,” forklarer han.
I sin forskning har Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen især studset over, at man nogle steder i nyere tid har genindført klosternavnet, efter det i en periode har været afskaffet.
Læs et portræt af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen her
”Man har således tilsyneladende gennem tiden bevaret en overvejende positiv opfattelse af begrebet ’kloster’, selvom klostervæsenet som sådan blev fremstillet negativt af efter-reformationstidens kulturformidlere. Det kan også skyldes, at der er noget eksotisk eller mystisk over klosterbetegnelsen, som måske appellerer til folk,” siger han.
Når der kun er fem regulære katolske klosterbygninger tilbage, skyldes det primært, at tilgangen til ordenssamfundene de seneste årtier har været drastisk dalende. Til at begynde med flyttede søstrene fra de store institutioner ud i bofællesskaber i almindelige lejligheder, men også disse små fællesskaber er nu stort set forsvundet, forklarer Czeslaw Kozon, biskop i den katolske kirke. Han ser ikke noget problem i, at tidligere katolske klostre i dag lever videre som kulturinstitutioner.
”Når det drejer sig om middelalderlige klostre, er det jo lang tid siden, at de er ophørt med deres oprindelige funktion, og når de nu heller ikke er i modstrid med det oprindelige formål for et kloster, kan jeg ikke have noget imod det. Men det er selvfølgelig altid beklageligt, når et katolsk kloster ophører med at eksistere,” siger han.