Prøv avisen

Kobbertyve hærger danske kirker

I februar i år blev 275 mindeplader i kobber stjålet fra Østre Kirkegård i Randers, samme måned blev der hugget nedløbsrør og en tagrende i kobber fra Ostrup Kirke på Lolland, og på et år er flere end 100 gravsteder fra Nordre Kirke og Vestre Kirkegård i Aarhus ribbet for kobberlænker. Her et irret kobbertag på en kirke. Foto: Morten Rasmussen

Kirkers åbenhed og tilgængelighed gør dem til et let bytte for kobbertyve. Iagttagere kalder tyvene respektløse

De kalder det selv et drastisk skridt, men også et nødvendigt skridt.

For anden gang på et par måneder har Bolbro Kirke ved Odense haft besøg af kobbertyve, og derfor har kirken nu installeret videoovervågning for at sikre, at tyve ikke igen tager for sig af kirkens kobber.

For et par uger siden blev der stjålet kobber fra sognehusets vinduer, ligesom tyvene forsøgte at brække dele af den udendørs kobbervæg af.

For et par måneder siden var det to af kirkens kobberplader, som tyvene fandt interesse for.

”Det er da forfærdeligt og irriterende. Folk herfra er rystede over, at der kommer folk og stjæler fra kirken. Man skulle tro, at den slags var utænkeligt, men det er der ikke noget, der er længere. Intet er helligt for tyvene,” siger Aage Møller, sognepræst i Bolbro Kirke.

Der findes ingen samlet opgørelse over kobbertyverier fra danske kirker og kirkegårde, men de senere år har budt på en lang række tilfælde af tyveri af det dyre metal, som er en stadig mere eftertragtet vare på det illegale marked. Et kilo kobber koster cirka 35 kroner.

I februar i år blev 275 mindeplader i kobber stjålet fra Østre Kirkegård i Randers, samme måned blev der hugget nedløbsrør og en tagrende i kobber fra Ostrup Kirke på Lolland, og på et år er flere end 100 gravsteder fra Nordre Kirke og Vestre Kirkegård i Aarhus ribbet for kobberlænker.

Netop kirker og kirkegård er særligt udsatte for kobbertyverier, siger Thomas Kristensen, kommunikationsrådgiver i Rigspolitiet:

”Gerningsmændene går efter metaller, de kan komme til, og det er steder, hvor der ikke er mennesker i ydertimerne: Skoler, kirkegårde og byggepladser. Det er steder, hvor man kan komme til på en nem måde.”

Elof Westergaard, formand for Foreningen for Kirkegårdskultur og biskop over Ribe Stift, kalder tyverierne for ”enormt grænseoverskridende.”

”Det er hærværk, og det er af den værste karakter. Det er respektløst over de pårørende og for det liv, som de har delt med de begravede. Hærværk er altid skidt, men når man bevæger sig ind på en grav og stjæler kobber og ødelægger noget, så er det gement tyveri og mangel på respekt,” siger han.

Også Assistenskirkegården, den største kirkegård i Odense, har været plaget af kobbertyverier. Her har man overvejet at opsætte videoovervågning for at komme tyverierne til livs.

Det er man dog gået bort fra efter etiske overvejelser om, hvorvidt man skulle overvåge kirkegårdens besøgende i de svære situationer, der bringer dem til kirkegården. Elof Westergaard mener da heller ikke, at overvågning generelt er vejen frem for kirkegårdene.

”Jeg tror, at det er bedre at tale om, hvad kirkegården er og at højne respekten for kirkegårdskulturen generelt. Jeg tror ikke på overvågning, men der kan være kirkegårde, der er så generet af tyverier, at de må klare det på den måde,” siger Elof Westergaard.

Når kirkegårde og kirker udsættes for kobbertyverier, skyldes det, at de kirkelige arealer er mere sårbare, mener Michael Hviid Jacobsen, der er forsker og sociolog ved Aalborg Universitet, hvor han arbejder med danskernes forhold til døden.

”Det er desværre et udtryk for, at den slags tyve er skrupelløse og ikke skænker menneskers følelser en tanke. Det er samtidig også et udtryk for, at denne type af hellige rum er sårbare, fordi vi ikke konstant kan eller bør overvåge dem, og det ved tyvene også, hvorved de ofte har relativt let spil.”