Myndigheder kritiseres for at overse religion i integrationspolitik

Religion er centralt i mange integrationsspørgsmål, men det afspejles ikke i offentlige handlingsplaner som den, der lige er kommet et udkast til fra Københavns Kommune. Det udløser folkekirkelig kritik

”Man kan ikke på den ene side tale om sådan noget som social kontrol som et integrationsproblem og på den anden side slet ikke forholde sig til religion," siger Anton Pihl, formand for Stiftsudvalget Folkekirke og Religionsmøde under Københavns Stift. Billedet er fra Mjølnerparken i København.
”Man kan ikke på den ene side tale om sådan noget som social kontrol som et integrationsproblem og på den anden side slet ikke forholde sig til religion," siger Anton Pihl, formand for Stiftsudvalget Folkekirke og Religionsmøde under Københavns Stift. Billedet er fra Mjølnerparken i København. Foto: Sofie Mathiassen.

I et udkast til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune nævnes religion ikke med et ord. Det er problematisk, mener Stiftsudvalget Folkekirke og Religionsmøde under Københavns Stift, som har sendt et høringssvar, der problematiserer det manglende fokus på religion som faktor i integration i udkastet.

Ifølge Anton Pihl, medlem af Stiftsudvalget, undrer man sig over, at troens negative og positive indvirkninger på integration slet ikke bliver beskrevet. Og så havde han og udvalget ønsket, at kommunens integrationsudvalg ville tilstræbe at samarbejde med religiøse netværk i integrationsarbejdet.

”Man kan ikke på den ene side tale om sådan noget som social kontrol som et integrationsproblem og på den anden side slet ikke forholde sig til religion. Mange integrationsspørgsmål handler jo helt indlysende om religion. Derfor er det vigtigt at kvalificere en god offentlig samtale om religion i stedet for at undertrykke den i forsøget på at være religionsneutral,” siger han.

Den holdning deler interreligiøs konsulent og medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Mogens S. Mogensen.

”Religion spiller en stor rolle i de fleste indvandreres liv. Derfor virker det mærkeligt, at man ikke nævner religion eller lægger op til at samarbejde med religiøse aktører i integrationsarbejdet. For mange muslimer betyder det en hel del, hvad der bliver sagt i de religiøse samfund, så det er at forspilde en mulighed, hvis man ikke samarbejder med dem,” siger han.

Mogens S. Mogensen mener, at Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation burde tage ved lære af for eksempel Udenrigsministeriet, der gennem de senere år har fået øjnene op for at bruge kirkelige organisationer i udviklingsarbejde.

”Hos for eksempel Danida under Udenrigsministeriet er man blevet klar over, at kirkelige organisationer som for eksempel Danmission er dygtige til at skabe udvikling ude i verden, fordi religion spiller en stor rolle i folks liv. Men indenrigspolitisk og lokalpolitisk virker det til, at man er mere tøvende med at forholde sig til religion. Det kan jeg ikke forstå,” siger han.

Forfatter og maskinmester Ahmad Mahmoud, som ofte deltager i integrationsdebatten, ser derimod ingen fordele ved at inddrage religion. Han mener ligefrem, at det kan være skadeligt for integrationen.

”Kultur og religion har naturligvis betydning for integration. Men vi skal huske, at vi lever i et sekulært samfund, hvor religion ikke skal fylde i det offentlig rum. Hvis vi inddrager moskéer og religiøse netværk, legitimerer vi dem, og det er ikke målet. Målet er derimod, at religion skal have mindre at sige i samfundet,” siger han.

Ifølge Ahmad Mahmoud må man i stedet fokusere på kultur og kulturelle forskelle som faktorer i integrationspolitikken.

”Kultur former dit verdenssyn. Så jo mere patriarkalsk og fundamentalistisk en kultur du lever i, desto mere patriarkalsk og fundamentalistisk vil religionen i den kultur være. Vi skal holde religion ude af integrationsindsatsen og fokusere på kultur i stedet. På den måde vil religionen indirekte blive påvirket,” siger han.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), skriver i en mail, at hun først vil kommentere høringssvaret, når det er blevet fremlagt for politikerne.

Læs høringssvaret fra Stiftsudvalget Folkekirke og Religionsmøde ved at klikke her.

Læs udkastet til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune ved at klikke her.