Prøv avisen

København siger nej til neutralt ceremonirum

Foreningen Ceremonirum har sammen med Svendborg Architects udformet forskellige forslag til neutrale ceremonirum i København. Modellerne viser, hvordan et muligt ceremonirum i Bispebjerg Kolumbarium kan se ud. – Illustration: Svendborg Architects. Foto: Svendborg Architects

Ved gårsdagens afsluttende budgetforhandlinger i Københavns Kommune blev forslaget om et ikke-religiøst ceremonirum skudt ned. Spild af borgernes penge, siger konservativ gruppeformand

Københavns Kommune skal ikke bruge penge på opførelsen af et ceremonirum renset for religiøse symboler.

Det blev konklusionen under kommunens afsluttende budgetforhandlingsmøde i går.

Tidligere under forhandlingerne var forslaget blevet bragt på bane af gruppeformand for De Radikale, Tommy Petersen, som mente, at der var behov for et rum til livets ceremonier, som var åbent for alle livsanskuelser. Det konkrete forslag lød på at renovere et kolumbarium, en urnehal, på Bispebjerg Kirkegård, hvilket man regnede med ville koste fem millioner kroner.

Men det forslag var De Radikale ene om at støtte ved mødet, hvor blandt andet Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Jakob Næsager, sad med.

”Jeg mener, at man kan bruge kapellerne på kirkegårdene. Ceremonirum vil være spild af borgernes penge,” siger han.

Inden de afsluttende forhandlingers afslutning forklarede Tommy Petersen til Kristeligt Dagblad, at han fandt det oplagt, at politikerne støttede finansieringen.

”For Radikale Venstre er det altid vigtigt at sikre gode rammer, så folk kan leve som dem, de er, og føle sig rummet. Derfor ser vi det klart som en offentlig opgave at hjælpe med at skabe de rammer,” sagde han og tilføjede, at brugerne dog selv skal dække driften, når ceremonirummet er bygget.

I dag er mange kapeller rundtomkring i landet stort set neutrale i deres udtryk, men til gengæld er de ikke højtidelige nok til at fungere som gode ceremonirum, siger Anna Balk-Møller, der er talsmand for foreningen Ceremonirum, som siden 2009 har arbejdet på udformningen af et religionsneutralt ceremonirum. Også hun mener, at forslaget fortjener politisk støtte.

”Vi arbejder med det højere ideologiske sigte at få ligestillet både religiøse og ikke-religiøse tros- og livsanskuelser. Vi ser gerne, at kommunen sikrer samme muligheder for alle borgere uanset overbevisning, og derfor er det oplagt at starte i København, hvor mangfoldigheden er størst,” siger hun.

Ifølge Sune Lægaard, der er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, er ligestillingsargumentet ikke den eneste grund til, at et neutralt ceremonirum kan komme højt op på den politiske dagsorden i dag.

”Der har altid været ikke-religiøse og ikke-troende i Danmark, men i lang tid har de bare været ligeglade med, hvad der foregik i folkekirken, eller om de befandt sig i rum med religiøse symboler. Men i dag debatterer vi religion i offentlige sammenhænge på en anden måde, som gør alt, der har med religion at gøre, mere ladet. Fordi vi for eksempel ofte drøfter tørklæder og Muhammed-tegninger, bliver folks politisk ladede holdninger hurtigere trigget ved debatter om religion. Og så vil man helst være fri for religion,” siger han og tilføjer, at der også for politikerne kan være forbindelser mellem debatten om ceremonirum og andre religiøse diskussioner.

”De Radikale mener eksempelvis, at man skal støtte et ceremonirum, men de går også ind for ligebehandling af religiøse grupper i Danmark. Og dermed kan de måske fremme den ene dagsorden ved at støtte den anden.”

Ifølge hospitalspræst på Rigshospitalet i København Henning Nabe-Nielsen er det fint med ceremonirum, hvis der skulle vise sig at være et behov.

”Men generelt synes jeg, den brede diskussion om religionsneutrale rum er underlig. For jeg har aldrig mødt et religionsneutralt menneske. Enten er man for eller imod, og er der så brug for neutrale rum? For mig at se er der tale om et politisk kompromis, hvor man vil gøre alle glade og undgå at træde nogen over tæerne.”