Prøv avisen

Københavns Domkirkes kritiske stemme går. Og han smækker med døren

Ifølge Mogens Lønborg selv var beslutningen stort set truffet på forhånd. Han kalder de fire år i menighedsrådet for ”bizarre” og ”dybt deprimerende” og mener, at han har løbet panden mod en mur, hver gang han har forsøgt at ændre noget. Arkivfoto. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Den tidligere byrådspolitiker Mogens Lønborg (K) har i fire år optrådt som opposition i menighedsrådet i Københavns Domkirke. Men ved valgforsamlingen i sidste uge besluttede han sig for ikke at genopstille. Den nuværende formand blev ikke valgt ind

Menighedsrådet i Københavns Domkirke mister en skarp kritiker, når det nye menighedsråd træder til. Det står klart, efter at tidligere byårdspolitiker og borgmester Mogens Lønborg (K) ved valgforsamlingen i sidste uge besluttede sig for ikke at genopstille til det menighedsråd, hvor han i fire år har optrådt som opposition til og højlydt kritiker af den dominerende linje i rådet.

Ifølge Mogens Lønborg selv var beslutningen stort set truffet på forhånd. Han kalder de fire år i menighedsrådet for ”bizarre” og ”dybt deprimerende” og mener, at han har løbet panden mod en mur, hver gang han har forsøgt at ændre noget.

”Jeg gik ind i menighedsrådet, fordi jeg har haft et godt forhold til folkekirken hele mit liv. Som præstesøn er jeg så at sige født ind i den. Jeg ville gerne gøre et godt stykke kirkeligt arbejde, men døren blev smækket i for næsen af mig fra starten – allerede inden jeg var tiltrådt. Man dømte mig ude på forhånd, fordi mine politiske holdninger ikke var velansete, selvom menighedsrådet brystede sig af at være inkluderende,” siger han.

Hvis man spørger ham selv, beror den angivelige modvilje mod ham især på hans kritiske blik på islam. Den modvilje kom ifølge ham selv også til udtryk ved, at næsten alle hans forslag blev skudt ned af de andre menighedsrådsmedlemmer. I løbet af de fire år er han kommet med cirka 35 forslag på menighedsrådsmøder om alt fra oprettelsen af en stilling som administrativ chef i kirken til forslag om en støttedag for forfulgte kristne og officiel protest mod biskoppen i Haderslev Marianne Christiansen, efter at hun skrev under på et dokument, der koblede kristen støtte til zionisme sammen med synd. Ifølge ham selv er en del forslag nægtet optagelse på dagsordenen, andre blev sat til afstemning uden debat, og kun meget få har fået en egentlig seriøs behandling

Måske har de bare tænkt, at du var en meget polemisk mand, der har stillet mange forslag, de har været uenige i?

”Nej, for sådan har det ikke været fra begyndelsen. I mine 12 år i Borgerrepræsentationen (i København, red.) har jeg altid været konsensusmager, og sådan havde jeg også ønsket, at det skulle være i menighedsrådet. Men jeg er blevet kørt ud på et sidespor fra første dag, fordi man har set på mig som ham med de politisk ukorrekte holdninger og en kritisk holdning over for islam. Derfor er jeg blevet tvunget i opposition og sat uden for indflydelse.”

En af dem han har været kritisk over for er menighedsrådsformand Anne Dorte Schwarz-Nielsen. Hun genopstillede, men blev ikke genvalgt på valgforsamlingen i tirsdags. Ifølge hende selv var der intet odiøst i det og formentlig blot et udtryk for, at mange kvalificerede kandidater stillede op. Hun genkender slet ikke Mogens Lønborgs kritik af menighedsrådet.

”Det passer ikke, at alle hans forslag er blevet stemt ned. Hans forslag til en støttedag for forfulgte kristne fik for eksempel opbakning, og der blev nedsat et udvalg, der skulle se på muligheden, som man kan se i referatet fra november. Men det er rigtigt, at vi valgte ikke at behandle forslag om at forholde os til drengeomskæring og til en biskop i Haderslevs udtalelser om zionisme, fordi vi ikke mente, at det var en opgave for et menighedsråd. Der er mange af hans forslag, der ikke har haft klangbund i resten af menighedsrådet, men sådan kan det jo gå i et demokrati,” siger hun.

Domprovsten Anders Gadegaard kan godt forstå, at det har været hårdt at være Mogens Lønborg i menighedsrådet de sidste fire år. Men han genkender ikke kritikken af, at det øvrige menighedsråd ikke har lyttet til og drøftet hans forslag.

”Jeg har fuld forståelse for, at det kan være hårdt at være et mindretal. Men han har ikke ret i, at vi ikke har taget hans forslag og tanker alvorligt. Dem har vi selvfølgelig lyttet til og taget alvorligt. Sagen er bare, at de fleste har været uenige med ham, og det kan jeg godt forstå, at han synes, er træls,” siger domprovsten.

Indtil den 13. oktober er det muligt at opstille en kandidatliste, hvilket kan udløse kampvalg. Mogens Lønborg holder imidlertid fast i sin beslutning fra sidste uge om ikke at stille op igen.