Forestil dig, at der fandtes flødeis og sodavandsis i Israel på Jesu tid. Forestil dig også, at de havde samme udvalg af is som det, man kan finde i en kiosk i Danmark i dag. Hvis det var tilfældet, havde Jesus kigget ned på de mange is, og så havde han måske valgt en Champagnebrus, en Filur eller en Cornetto.
Hvad han derimod ikke ville vælge, var is med ”eskimo” i navnet. Det mener Stefanskirken på Nørrebro i København at vide. Fredag hængte den nemlig et banner op på kirkepladsen med budskabet:
”Jesus spiste ikke is med navne, der krænkede andre mennesker.”
Bag budskabet står flere dages debat om, at isproducenter den seneste tid har valgt at ændre navn på is med ”eskimo” i navnet, fordi ordet kan opfattes som stødende. Bannerets budskab skulle læses med et glimt i øjet og som en humoristisk kommentar, skrev kirken selv på Facebook.
Men mange har i løbet af weekenden haft svært ved at se det sjove i budskabet. Filosof og forfatter Peter Tudvad er en af de kritiske stemmer. Han har gennem årene agiteret for, at folkekirken skulle markere sig mere politisk som den evangeliske kirke i Tyskland, hvor han selv bor i delstaten Sachsen. Men det var ikke lige denne type udmelding, han havde håbet på. Der må være en petitessegrænse, mener han.
”Når jeg opfordrer folkekirken til at markere sig politisk, er det jo inspireret af den evangeliske kirke i DDR i 1980’erne, der kæmpede for borgerrettigheder, frihed til at krydse grænser og retfærdighed. Det er en noget anden problematik end navnet på en is. Der er så mange store problematikker ude i verden, som man som kirken kunne have fokus på i stedet,” siger han og undrer sig i øvrigt over, hvilken teologi der ligger bag budskabet fra Stefanskirken.
”Jeg har svært ved at se teologien i det. Mit indtryk af Jesus var ellers, at han om nogen var i stand til at krænke og støde. Tænk bare på, hvad han fik sagt om farisæerne og den jødiske elite.”
Det har flere på de sociale medier også bemærket hen over weekenden. For eksempel Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen, som kaldte det et ”gude-eksempel” på, hvor fordummende, den politiske korrekthed er.
”Jesus krænkede alt og alle i sin samtid med sit radikale budskab (han blev faktisk korsfæstet af samme årsag), og Stefanskirken er opkaldt efter den første kristne martyr, der blev stenet til døde, fordi hans synspunkter og ord var krænkende,” skrev han på Facebook.
Samtidig gav sognepræst Jens Ole Christensen på Twitter udtryk for, at han var træt. Han er sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn i København.
”Uanset hvad der er op og ned i eskimo-is-diskussionen, gør det her mig bare så enormt træt. Det er en trist klassiker: En kristenhed, der har mistet troen på sit eget budskab, hægter sig på enhver vindersag i samfundet,” skrev han.
Kender man til Stefanskirken, vil man vide, at det ikke er første gang, at den markerer sig med politiske budskaber foran kirkedøren. For eksempel har den tidligere ment noget om Irak-krigen og Israel-Palæstina-konflikten. Derfor er det heller ikke noget nyt, at kirken møder skarpe reaktioner. Menighedsrådsformand i Stefanskirken Ole Benny Nielsen har ikke selv set megen kritik af bannerets budskab i denne omgang. Og han mener, at det er ukontroversielt.
”Vi har en lang tradition i Stefanskirken med at bruge bannere til at komme med nogle budskaber, der kan pege ind i kirken. Dette budskab kan man opfatte som en sommerhilsen om at være opmærksom på, at det er vigtigt at tale med hinanden med omsorg og empati. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler om hinanden.”
Kritikken går blandt andet på, at I fremstiller Jesus som en, der søger at behage, mens hans budskab jo i virkeligheden var stærkt kontroversielt, krænkende og radikalt i samtiden. Hvad mener du om den kritik?
”Den rammer ved siden af, for vores banner er skrevet med et glimt i øjet og med et tvist. Man tager fejl, hvis man læser sådan en bannertekst som et udtryk for, at det alene er det budskab, der bliver forkyndt inde i Stefanskirken.”