Prøv avisen

Københavnske kirker gør klar til fest for seksuelle minoriteter

Sådan kommer det til at se ud, når Copenhagen Pride Festival på lørdag kulminerer med en regnbueparade gennem København. Optoget starter ved Frederiksberg Rådhus klokken 13 og kommer senere forbi Eliaskirken på Vesterbro. Billedet er fra paraden i 2016. – Foto: Stine Tidsvilde/ritzau

Det er meget vigtigt, at kirken er en del af en fælles folkefest som Copenhagen Pride Festival, der starter i dag, mener københavnsk biskop. Men ikke alle præster i stiftet deler den holdning

På lørdag popper præsterne fra Eliaskirken en flaske mousserende vin på Vesterbro Torv i København. Det sker som en del af festlighederne under regnbuefestivalen Copenhagen Pride, der løber fra i dag til på lørdag.

Dørene til kirken vil stå på vid gab, så orglets toner rammer de forbipassende. Imens står præsterne – iført T-shirts med påmalede præstekraver og logo – klar til at tage en samtale med de mennesker, der venter på det optog med homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (LGBT), som vil gå lige forbi. Sådan har sognepræst Birgitte Kvist Poulsen planlagt Eliaskirkens dag.

”De fleste mennesker er rigtig glade for og overraskede over, at kirken bløder op udadtil og byder mangfoldigheden velkommen. Mens folk venter, er der en god mulighed for at få en lidt længere snak om de forestillinger, folk gør sig om, at folkekirken er kedelig, støvet og lukket,” siger Birgitte Kvist Poulsen, som ved tidligere parader har haft gode samtaler med LGBT-personer, der ellers har meldt sig ud af folkekirken, fordi de ikke har følt sig velkomne.

Københavns Stifts biskop Peter Skov-Jakobsen bifalder de lokale præsters initiativer.

”Vi må bære med os, at kirken i mange år har forvoldt det seksuelle mindretal mennesker stor sorg, fordi de har følt sig udelukkede fra vores fællesskab. Der er vi med tiden heldigvis slået ind på en anden kurs, som det er vigtigt at Københavns Stift er en del af. Jeg er meget glad for, at så mange af vores præster går op i den fælles folkefest i vores by,” siger Peter Skov-Jakobsen, som også har været formand for det ministerielle udvalg, der udformede ritualet til vielser af samme køn i kirken. De enkelte kirker beslutter ifølge Peter Skov-Jakobsen selv, hvor meget de vil gøre under Copenhagen Pride – både hvad gælder kirkelige arrangementer og påklædning.

Det er nemlig ikke alle københavnske præster, der er tilhængere af kirkens engagement i festivalen. En af dem er sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn Frederik Berggren Smidt.

”Det er en uheldig udvikling og en grundlæggende misforståelse af kirkens rum, hvis vi som kirke skal favorisere et politisk ledet initiativ. Vi skal ikke være smagsdommere for, hvilken politisk sag der lige nu er in at støtte,” siger Frederik Berggren Smidt.

Så når Vesterbro-sognepræst Birgitte Kvist Poulsen har lyst til at engagere sig i Copenhagen Pride, bør det ifølge Frederik Berggren Smidt være som enkeltperson, ikke som kirke. For et sådant arrangement skal hele sognets kirke ikke tages til indtægt for, mener Frederik Berggren Smidt, der til gengæld gerne ville deltage i debatarrangentet ”Queerteologi i samtale med feminisme” i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro, hvor der drøftes køn og kirke.

”LGBT kæmper for minoriteters rettigheder. Det kan man jo godt have sympati for. Men de er kun rummelige, så langt som det gælder deres egen dagsorden. Mennesker med mere traditionelle synspunkter med hensyn til seksuelt samliv udskammes jo i stadigt højere grad af personer, som støtter foreningen. Det er kun mangfoldighed for nogle, og derfor skal kirken ikke gå ind i det,” siger Frederik Berggren Smidt, der ikke kommer til at lave nogen arrangementer i sin sognekirke.