Prøv avisen

Køndiskrimination fra kolleger undersøges sjældent

Lektor og kønsforsker på Københavns Universitet Hilda Rømer Christensen så gerne, at der blev lavet grundigere undersøgelser af den kønsdiskriminerende omgangstone og kultur på arbejdspladser som kirke og universitet. Foto: Paw Gissel

Forskere har ikke tal, der kan vise, om diskrimination i folkekirken ligger højere end i andre professioner

Det er meget. Sådan lyder det korte svar fra sociolog og specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder Kenn Warming på, hvordan man skal forholde sig til resultatet fra en ny rundspørge om diskrimination af kvindelige præster.

I søndags bragte Morgenavisen Jyllands-Posten en rundspørge blandt godt 600 kvindelige præster, hvoraf hver fjerde svarer, at de har oplevet diskrimination fra deres mandlige kolleger. Nogle har prøvet, at en mandlig kollega ikke ville samarbejde eller deltage i gudstjenester styret af en kvinde, og 11 kvinder har inden for de seneste fem år oplevet at blive nægtet et håndtryk af en mandlig præst.

Hvordan og hvornår diskriminationen er foregået, uddybes ikke i undersøgelsen, som dermed kan være svær at drage store konklusioner ud fra. Men hvis tallet stemmer, har folkekirken noget, den bør kigge efter i sømmene, siger Kenn Warming.

”Det er almindeligvis ulovligt at forskelsbehandle og diskriminere på grund af køn, og når en ud af fire kvindelige præster alligevel oplever det, skal der klart sættes ind. For det er et højt tal, som samtidig er interessant, da vi ved, at kvinder er i flertal inden for branchen,” siger han.

Selvom Kenn Warming anser tallet for højt, finder han det svært at sammenligne det med forholdene i andre erhverv. Hos Institut For Menneskerettigheder undersøger man ikke specifikke brancher, men ligestilling på arbejdsmarkedet generelt og primært i forhold til blandt andet barselsorlov, ligeløn og lederstillinger. Inden for de områder oplever kvinder typisk mest diskrimination, hvilket ifølge undersøgelser også gælder for sexchikane.

Instituttet undersøger også arbejdskulturer og holdninger, men ikke noget, hvor man kan drage direkte paralleller til den nye rundspørge.

De seneste år har kønsdiskrimination været til debat på flere arbejdspladser i forbindelse med MeToo-bevægelsens opgør med seksuelle krænkelser. Dette har også medført flere undersøgelser fra fagforeninger af deres medlemmers oplevelser med diskrimination, men spørgsmålene har primært omhandlet sexchikane og ikke andre former for krænkelser, der er sket fra kolleger af det modsatte køn.

Lektor og kønsforsker på Københavns Universitet Hilda Rømer Christensen så gerne, at der blev lavet grundigere undersøgelser af den kønsdiskriminerende omgangstone og kultur på arbejdspladser som kirke og universitet.

”Både Københavns Universitet og folkekirken er flere hundrede år gamle institutioner, som har været domineret af mænd, og gennemsyrer stadig institutionerne. Det betyder ikke, at der sker forskelsbehandling af ond vilje, men at det er svært at komme af med gamle normer på forskellige ledder og kanter. Men nu er vi i det 21. århundrede, og der kommer nye grupper til. Kirken har eksempelvis flere kvindelige præster end mandlige, og derfor må kulturen også ændre sig,” siger hun.