En nysgerrig kvinde stikker hovedet ud på sin altan, da hun ser tre musikere begynde at sætte udstyr op på plænen foran hendes boligblok.
”Nå, så må jeg hellere slukke for fjernsynet,” siger hun til musikerne.
”Vidste du godt, at vi ville komme?”, spørger forsangeren Anne Mette Meyer, der er ved at gøre klar til at spille med guitaristen Peter Müller og saxofonisten Michael Olsen.
Det gjorde kvinden på altanen ikke.
”Nå, men vi kommer fra Brændkjærkirken, og vi skal lige til at spille en gårdkoncert for jer,” siger Anne Mette Meyer, der er kirke- og kulturmedarbejder i sognekirken i Kolding.
”Nå, det lyder godt. Vi tager jo alt, hvad vi kan få, i disse dage,” siger kvinden på altanen.
I mellemtiden har kvinden på altanen fået følgeskab af op til flere naboer, der er kommet ud på deres altaner og ud på plænen foran for at se, hvad der skal ske. Og så begynder musikerne at spille Kaj Munks ”Den blå anemone”.
I onsdags og i går var de tre musikere rundt i Kolding på vegne af Brændkjærkirken for at spille musik for de mennesker, der på grund af coronakrisen ikke har haft mulighed for at komme ud.
I dette øjeblik spiller de for boligblokke og rækkehuse nær selve kirken, men de har også spillet for hjem for folk med senhjerneskader og privat for en kræftsyg kvinde.
Mens de spiller, dukker flere op i vinduerne og ved altanerne. Bag plænen er en børnehave, hvor en pædagog med hvide handsker følger tre børn over for at se på i det gode vejr.
Under sangene vandrer Anne Mette Meyer frem og tilbage og vinker til folk. Oppe på altanerne står flere med telefonerne fremme og filmer optrinnet. Andre synger med, mens en mor på plænen danser med sit barn i favnen til sangen ”Forårsdag” af Anne Linnet.
Udvalget tæller også Jens Rosendals ”Du kom med alt det, der var dig” og Fritz Andersens ”I skovens dybe stille ro”. Helt bevidst har de nedtonet brugen af salmer.
”Vi synes ikke, at vi skal være for påtrængende med salmer, når nu vi kommer så tæt på folks private hjem med denne musik. Vi spiller sange, som de kender og holder af, men som vi også kunne finde på at spille i kirken,” siger Anne Mette Meyer.
Efter den sidste sang råber hun publikum op igen.
”Tak fordi I kom ud, hvor var det dejligt,” siger hun, men bliver afbrudt af en kvindestemme bagfra.
Man kan ikke se nogen. Stemmen lyder fra bag en busk ved et rækkehus.
”Vil du ikke nok spille den der, du ved nok?”
”Hvilken en? ’Må din vej gå dig i møde’?” spørger Anne Mette Meyer, som tilsyneladende gætter rigtigt.
”Jo, men Michael har først fået noterne nu, så vi har ikke øvet den så meget. Så skal I love, at I alle synger med,” siger hun, inden de begynder at spille pilgrimssangen:
”Må din vej gå dig i møde, og må vinden være din ven, og må solen varme din kind, og må regnen vande mildt din jord, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig i sin hånd,” synger Anne Mette Meyer.