Forfatter: Kom ned i gear, og duft til påskeliljerne

Når en kvinde vasker Jesu fødder i søndagens tekst fra Johannesevangeliet, minder hun os om, at Guds rige er iblandt os, mener forfatter Ilse Sand

Palmesøndags tekst fra Johannesevangeliet minder forfatter, psykoterapeut og forfatter Ilse Sand om, at det er vigtigt at holde op med at have travlt. – Foto: Kasper Lau.
Palmesøndags tekst fra Johannesevangeliet minder forfatter, psykoterapeut og forfatter Ilse Sand om, at det er vigtigt at holde op med at have travlt. – Foto: Kasper Lau.

Forestil dig et syltetøjsglas uden låg, der hænger i en snor med åbningen nedad. Forestil dig så, at en flue flyver ind i glasset og glemmer, hvordan den kom ind. Hektisk og stresset snurrer den rundt derinde, og i sit forsøg på at komme ud foroven støder den igen og igen mod glasset.

Ilse Sand, forfatter, psykoterapeut og teolog, kan indimellem godt komme til at føle sig lidt som den flue, når hun har for travlt.

”Det lyder måske som en kliché, men jeg tror, vi kender det alle sammen. Vi vil så gerne opad, fremad, tjene flere penge, blive mere kendte. Vi tror, at vi selv er det mest betydningsfulde og uundværlige menneske, der findes, og vi bilder os ind, at selve meningen med livet er en overfyldt kalender,” siger hun, men fortsætter ved at citere Søren Kierkegaard:

”Men af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.”

Når Ilse Sand læser den passage i palmesøndags tekst fra Johannesevangeliet, hvor Maria, Marthas og Lazarus’ søster, vasker og salver Jesu fødder, minder det hende om, at det ikke er i det travle og hektiske, meningen findes. Hvis fluen virkelig vil ud af glasset, skal den ikke skynde sig, men slappe af. Og hvis vi mennesker vil finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt i vores liv, kræver det, at vi stopper op. For først når vi får ro på og er til stede, kommer vi i tanke om, at vores tid på Jorden er begrænset, forklarer Ilse Sand. Og det giver os det fugleperspektiv, vi har brug for, hvis vi skal huske, hvad der er vigtigt for os.

”Når Maria vasker Jesu fødder med den velduftende olie, så åbner nuet sig. Hun gør det ikke for sin egen skyld eller for at opnå noget. I dét nu forsvinder bekymringerne, hun mærker glæden i hjertet. Lige præcis dér tror jeg, at Guds rige er til stede iblandt os,” siger Ilse Sand.

Palmesøndag er den sidste søndag inden påskedag, og samtidig er det den sidste søndag i fasten. Fastens sidste uge kaldes også ”den stille uge”, blandt andet fordi alting før i tiden var lukket i den uge, hvor kristne mindedes Jesu lidelse og død. Med årene er den stille uge blevet mere og mere ”larmende”, men i år står vi igen i en situation, hvor vi er tvunget til at blive hjemme og leve stille på grund af coronapandemien. Men det kan vi vende til noget positivt med afsæt i Johannesevangeliets tekst, mener Ilse Sand.

”Nu har vi muligheden for at komme helt ned i gear ligesom Maria. Vi kan øve os i at nyde øjeblikket, dufte til påskeliljerne og bare mærke, hvordan det er at være til uden at skulle være noget. Når vi gør det, tror jeg, vi finder ud af, at vi hver især hverken er særligt betydningsfulde eller særligt uundværlige, men at vi er som de fleste andre mennesker. Og det ligger der faktisk en stor frihed i,” siger hun og kommer med et råd til, hvordan man holder den stille uge stille i 2020.

”Vi skal gå offline og slippe nyhedsstrømmen. Lige nu zapper vi mellem det ene pressemøde og den ene ekstra nyhedsudsendelse efter hinanden. Det er svært at lade være med, men det er vigtigt, at vi gør det.”