Sammen med Roskildes biskop, Jan Lindhardt, tog komponisten Hans Dal forleden initiativ til at samle en række af landets kendteste digtere og komponister for at inspirere dem til at lave nye salmer. Tilmeldingerne væltede ind så i næste måned må der holdes endnu et arrangement for at få plads til alle de interesserede salmesnedkere. Men initiativet kan komme i modvind, for fra årsskiftet vil Kirkeministeriet ikke længere betale kunstnerne for brug af salmerne ved gudstjenester.
– Vi samler i alt 200 komponister og lyrikere og beder dem prøve at skabe nogle nye salmer til den danske folkekirke. Men så er det altså ligesom at skulle give de mange deltagere en spand kold vand i hovedet, når man samtidig fortæller dem, at de ikke længere får penge for at lave salmer, siger Hans Dal.
Han er formand for KODA, som opkræver betaling for brug af kunstnernes værker, og for kort tid siden udgav Hans Dal selv 30 nye salmer i samarbejde med sin hustru, Marianne Harboe.
Der betales årligt afgifter eller såkaldte royalties for brug af 140.000 salmer, og med et samlet beløb på godt 1,3 millioner kroner betyder det cirka en rund 10'er for hver gang, en salme bruges i en kirke. Kan så lille beløb overhovedet betyde noget for motivationen til at skrive nye salmer?
– Ja, det kan det da! Hvis man får skrevet en god salme, kan den jo blive brugt i mange kirker landet over, og i denne sammenhæng handler det jo om de mange bække små, svarer Hans Dal, som nu har sendt brev til kirkeminister Bertel Haarder (V) for at få ham til at ændre på beslutningen.
Bertel Haarder står fast på, at betalingen af salmeafgifter skal stoppe, men han vil gerne mødes med KODA-formanden.
– Jeg vil gerne invitere Hans Dal til at komme herind med forslag til, hvordan vi kan være med til at sikre, at der bliver mulighed for økonomisk støtte til dem, der laver nye salmer til folkekirken. Jeg kan forsikre om, at hovedformålet med oprettelsen af udviklingsfonden for mig har været at støtte netop nye salmer og melodier i folkekirken.
På spørgsmålet om han ikke kan forstå argumentet med, at det fjerner noget af motivationen fra digtere og komponister, at de nu ikke længere kan få penge, når deres salmer synes i kirkerne, svarer Bertel Haarder, at han gerne vil støtte digtere og komponisters arbejde med nye salmer.
– De udfører et vigtigt arbejde, for intet er vigtigere end at vedligeholde og forny salmeskatten og få børn til at bruge den. Nye salmer er den bedste måde, hvorpå vi kan få kirken og kristendommen til at gå i arv til næste generation, siger han.
Haarders forgænger, partifællen Tove Fergo, fortsatte i sin ministertid den 10 år gamle tradition for frivillig indbetaling af salmeafgifter.
– Der var jo ellers anledninger nok til at finde besparelser på fællesfonden, men jeg valgte helt bevidst at fortsætte KODA-betalingen, for det var en god måde at motivere salmedigtere og komponister til den meget vigtige opgave med at levere nye tekster og melodier til folkekirken.
Tove Fergo er stærkt kritisk over for Bertel Haarders beslutning om i stedet at bruge de 1,3 millioner kroner årligt til en udviklingsfond, som kan støtte forskellige projekter i folkekirken.
– I forvejen havde man jo fællesfondens reservefond, hvor ministeren kunne vælge at støtte gode formål som for eksempel nye salmer. I stedet har man nu erstattet reservefonden med et centralistisk smagsdommeri i stedet for at lade folk lokalt finde ud af, hvordan udviklingen af folkekirken skal finde sted, siger Tove Fergo.
SAGEN KORT
Kirkeministeriet har opsagt en frivillig indbetaling af afgifter eller royalties til salmedigtere og -komponister på årligt 1,3 millioner kroner. Ligesom blandt andet plejehjem, hospitaler, børnehaver er kirker fritaget for betaling. Pengene skal i stedet bruges til ministeriets nyoprettede udviklingsfond.
Indtil nu har folkekirken betalt pengene til organisationen KODA, ved at organister har indberettet brug af alle salmer, bortset fra dem, hvor rettighedshaverne har været døde i mere end 70 år.