Hvordan skal fremtidens kirkegård se ud? Mange er efterhånden enige om, at de stadigt flere tomme pladser på mange af landets 2100 kirkegårde er en udfordring, der kræver handling. Et vigtigt skridt tages i morgen på årets kirkegårdskonference, som en række af de vigtigste aktører på kirkegårdsområdet står bag og i år har temaet ”grøn kirkegård”.
”Der sker lige nu en udvikling på kirkegårdene, som ikke er hensigtsmæssig,” siger Christian Philip Kjøller, der er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Han har sammen med Landsforeningen af Menighedsråd og landets kirkegårdsledere taget initiativ til en hjemmeside, hvor menighedsråd og gravere nu kan få hjælp til at planlægge kirkegårdens fremtidige udvikling. Hjemmesiden præsenteres på konferencen, som har 700 deltagere, og dermed er der lukket for tilmelding.
”Lige nu har vi brug for en diskussion af, hvilke værdier vi ønsker skal præge vores kirkegårde fremover. Hvis vi bruger udviklingen rigtigt, kan kirkegården også blive et rekreativt sted for os alle, fordi der med den nye begravelseskultur med flere urner bliver plads til det,” siger Christian Kjøller og forklarer:
”De bare pletter breder sig, fordi urnebegravelser vinder frem, og det betyder, at flere gravstedsområder rent arkitektonisk er ved at falde fra hinanden. De traditionelle gravstedstyper med perlegrus og små buksbomhække dækker langtfra alles behov,” siger Christian Philip Kjøller.
Udviklingen af den traditionelle kirkegård med de omkransede haver begyndte for godt 100 år siden, fordi man ønskede at skabe lige vilkår for rige og fattige på kirkegårdene.
”Vi kan ikke længere fastholde den type kirkegård, som vi har kendt i mange år og har elsket, fordi den har tjent os godt. For mange er det en garanti for, at her bliver der taget vare på mindet om den afdøde. Men det mere naturprægede trænger sig for de yngre generationer mere og mere på i samfundet, i byen og også på kirkegården,” siger Christian Philip Kjøller.
Landskabsarkitekterne Anne Dorthe Vestergaard og Anne Galmar fra arkitektfirmaet VEGA Landskab har også fokus på den aktuelle udvikling på landets kirkegårde. Deres konklusion er, at vi befinder os bedst i afvekslende, vildtvoksende og uplejet natur, også på kirkegårdene.
”Vi skal selvfølgelig ikke fjerne den udbredte form for gravsteder med grus og små hække. Men man kan håbe på en organisk udvikling, hvor nye gravstedstyper og ny beplantning med for eksempel løvfældende træer og blomstrende stauder i stedet for de udbredte stedsegrønne planter vinder gradvist frem,” siger Anne Galmar.
Fremtidsforsker og sognepræst ved Vesterbro Sogn i København Birgitte Kragh Engholm skal på konferencen pege på, hvad der kommer til at ske på fremtidens kirkegårde.
”Vi bliver jo ved med at dø, men det har vist sig, at danskerne selv finder ud af, hvordan de vil begraves, og dermed er mange i virkeligheden foran udviklingen på kirkegårdene. Det viser sig for eksempel med det store antal af askespredninger på havet, der er vokset frem gennem et folkeligt behov, og ikke fordi folkekirken har tilbudt det. På samme måde ønsker man ikke længere at købe et standardgravsted, som ligner alle andres. Det betyder, at det traditionelle gravsted med grus og omkranset af buksbom er under afvikling. I dag har mennesker brug for at trække mere natur ind på gravstederne og selv overtage styringen, når de skal lave en lille mindehave for deres afdøde, som giver dem mening. Derfor er der ingen grund til, at kirkegårdene skal ligne hinanden så meget, som de gør i dag,” siger Birgitte Kragh Engholm.