Konference sætter fokus på Luthers opdeling af kirke og stat

Konference vil gøre op med den traditionelle fortolkning af den såkaldte toregimentelære. Forholdet til Gud er ikke kun religiøst, siger arrangør

Den traditionelle skarpe sondring mellem det åndelige og det verdslige regimente risikerer ifølge Asger Christen Højlund at betyde, at man adskiller tro og kristendom fra alt, hvad der har med den håndgribelige verden at gøre.
Den traditionelle skarpe sondring mellem det åndelige og det verdslige regimente risikerer ifølge Asger Christen Højlund at betyde, at man adskiller tro og kristendom fra alt, hvad der har med den håndgribelige verden at gøre. . Foto: Frank May.

Det åndelige og det verdslige regimente. Sådan lyder en sondring hos reformatoren Martin Luther. Under det åndelige regimente hører ordet, forkyndelsen og de rettroende kristne. Til det verdslige regimente hører sværdet, magtudøvelse, blandt andet af staten.

Men er denne opdeling mellem kirke og stat, også kendt som Luthers toregimentelære, så firkantet, som den hidtil er blevet udlagt? Det spørgsmål bliver belyst i dag og i morgen på konferencen ”Kirke, øvrighed og samfund – Lutherske perspektiver” på Menighedsfakultet i Aarhus.

Dels står Danmark over for islam, hvor Guds ord håndhæves med magt i samfundet. Dels lever vi i en opbrudstid, hvor det gamle ægteskab mellem stat og kirke er ved at gå i opløsning. Og derfor er et historisk tilbageblik mere aktuelt end nogensinde før. Det mener en af konferencens medarrangører, Asger Christen Højlund. Han er professor ved Menighedsfakultet i Aarhus og har beskæftiget sig indgående med Luthers teologi.

”Vi står i en ny situation i dag, hvor staten er blevet sekulær på en helt anden måde end tidligere. Folkekirken forsvinder ikke nødvendigvis, men tingene er i opbrud i manges bevidsthed, og vi spørger efter vej. Her tror jeg, at Luthers lære har rigtig meget at give i vores tid.”

Den traditionelle skarpe sondring mellem det åndelige og det verdslige regimente risikerer ifølge Asger Christen Højlund at betyde, at man adskiller tro og kristendom fra alt, hvad der har med den håndgribelige verden at gøre. På den måde bliver det verdslige regimente eneleverandør på alt, hvad der omhandler den mellemmenneskelige relation.

Men forholdet til Gud har ikke kun med det religiøse at gøre, mener han. Det kommer blandt andet til udtryk ved den modsætning, der opstår mellem at være et kristent menneske, som vender den anden kind til, når man bliver slået, og at være et moderne menneske, der kræver sin ret i samfundet, vurderer medarrangøren.

”Hvis det virkelig var Luthers mening, at kirken er et rent åndeligt forhold, er det svært at se, hvad vi skal bruge Luther til. Derfor er vi nødt til at se nærmere på, hvad Luther egentlig mente med de to regimenter,” siger Asger Christen Højlund og påpeger, at den skarpe opdeling kan virke utroværdig på unge mennesker.

Som eksempel nævner han blandt andet valgmenigheder med baggrund i Oasebevægelsen, hvor der ikke blot er et stærkt fokus på forkyndelsen og det indre liv, men også på den konkrete menighed og fællesskabet til de andre.

”Samtidig er det også nødvendigt med betoningen af det verdslige regimente. For dem, der går meget op i kirken, kan talen om de to regimenter være en påmindelse om ikke at trække sig fra samfundet og i stedet tage del i det uden at miste sin kristelige identitet,” siger Asger Christen Højlund, der ud over at være med til at arrangere konferencen også selv står på programmet.

”Jeg tror, at Luthers adskillelse af den åndelige og den verdslige magt handler om at føre kirken tilbage til et nytestamentligt spor. Hvor kirken ikke tilstræber en magtposition i samfundet, men går i Jesu fodspor med ordets og kærlighedens magt,” fortæller Asger Christen Højlund om det emne, han selv skal tale om.

En af de andre, der har fået til opgave at udfolde Luthers toregimentelære, er Agnete Raahauge, sognepræst ved Hørup på Sydals og redaktør af tidsskriftet Tidehverv. Under dagens konference vil hun komme ind på betydningen og begrænsningen af det verdslige regimente.

”Folketinget skal ikke herske over sjælene eller gøre os lykkelige – til hele mennesker, som det hedder. Det er kun Gud, der ved sin tilgivelse gør os til sande mennesker,” siger Agnete Raahauge.

Som eksempel nævner hun vielsen af homoseksuelle, hvor Folketinget skabte verden efter lighedsidealer.

”Folketinget skal ikke skabe tilværelsen om. Det har den konkrete opgave at værne landets børn indadtil ved at straffe forbrydere og udadtil ved at værne grænsen. Her er det vigtigt, at regeringen ikke svigter sit embede og lader alle grænser stå vidt åbne for næstekærlighedens skyld,” uddyber Agnete Raahauge.