Prøv avisen

Konfirmander er en kilde til både glæde og grå hår for præster

Arkivfoto af konfirmationsforberedelse. Foto: Joachim Adrian/ritzau

I ” Herrens Veje” har August sit hyr med konfirmanderne i sognet. På samme måde har præster i virkeligheden også en udfordring, når de skal forsøge at fortælle de spruttende teenagere om kristendommen. Kristeligt Dagblad har spurgt tre præster om, hvad der er det bedste og værste, de har oplevet med konfirmander

Sognepræst Leise Christensen, Sankt Johannes Sogn, Aarhus

Hvad er din værste oplevelse med konfirmander?

Jeg er stadig flov over de første par hold konfirmander, jeg havde som præst. Jeg kom lige fra universitetet og tog ukritisk pædagogikken med mig derfra og underviste konfirmanderne, som om det var en forelæsning. Jeg stod og snakkede i ét væk uden pauser. Der oplevede jeg, at undervisningen blev så kedelig, at mine konfirmander nærmest fik en nærdødsoplevelse. De så simpelthen ud som om, de havde forladt planeten, og som om min undervisning var det kedeligste, de nogensinde havde været ude for. Abstraktionsniveauet var alt for højt. Til sidst blev jeg så ærgerlig, at jeg besluttede, at der skulle ske noget radikalt anderledes med undervisningen. Det blev til en pædagogisk omvendelse for mig.

Hvad er det bedste, du har oplevet med dine konfirmander?

Jeg er ikke noget kreativt menneske og har aldrig selv malet. Men efter jeg havde besluttet, at der skulle ske noget nyt med min undervisning, indkøbte jeg et klassesæt af lærreder og bad eleverne om at vælge et salmevers, de skulle male. Selvfølgelig var der også på det hold en dreng, der altid lavede ballade og ikke ville male. Men da han først fik penslen i hånden og trykket farverne ud på paletten, forsvandt han helt ind i arbejdet og endte med at male det mest strålende billede af Jesus, der slæber sit kors. Det var første gang, jeg oplevede, at det lykkedes, og at der var en ro, samhørighed og fællesskab. Måske lyder det banalt, men for mig åbnede oplevelsen døren til et samvær med konfirmanderne, der gav mening på en helt anden måde.

Sognepræst John Andersen, Nykøbing Falster Sogn

Hvad er din værste oplevelse med konfirmander?

Jeg har selvfølgelig haft enkelte konfirmander, der var helt uden for pædagogisk rækkevidde, men de er undtagelsen. Det værste var snarere engang for mange år siden, hvor en af eleverne døde. Hun havde været syg inden, så det kom ikke ud af det blå. Jeg skulle have eleverne den tragiske morgen og var ham, der skulle fortælle dem, at deres veninde var død. Jeg kan huske, at vi ikke kunne holde ud at sidde stille inde i et klasseværelse. Så jeg valgte at droppe al undervisning og tog dem med ud på en lang gåtur i skoven og engen, hvor vi gik i små grupper og talte sammen. I sådan en situation har naturen en helende virkning, og vi prøvede på at blive fanget ind af den ro, naturen kan give.

Hvad er det bedste, du har oplevet med dine konfirmander?

Det bedste er, når det lykkes at skabe nogle fælles oplevelser, hvor man bryder isen og bliver fortrolige med hinanden. Det synes jeg lykkedes sidste år, hvor jeg tog eleverne med på en pilgrimsvandring. Det var egentlig bare i de lokale skove, men vi omskabte det til at være det bibelske landskab, så Guldborgsund for eksempel blev Genesaret Sø. Undervejs genskabte vi nogle af begivenhederne fra Jesu liv. Samtidig stoppede vi op og talte om naturen og træerne, der både er forkrøblede og skønne i al deres forskellighed. Det blev til en god snak om hinandens forskelligheder og svagheder. Jeg oplevede at eleverne faktisk kom tættere på hinanden, og at det blev til en lille lektie om, at vi skal tåle og acceptere hinanden, som vi er.

Sognepræst Ulla Skou, Rønne Sogn, Bornholm

Hvad er din værste oplevelse med konfirmander?

Efter den nye skolereform ligger konfirmandforberedelsen så sent, at jeg først får børnene sidst på eftermiddagen, når det er ved at blive mørkt, og de er trætte. Det værste er, når jeg oplever, at børnene ikke får noget med hjem fra undervisningen. Og det sker desværre af og til, når de er så trætte. Jeg har undervist mange konfirmander og kan efterhånden godt se, når de slukker, og øjnene begynder at flakke. Så står jeg tilbage og er skuffet over det arbejde, jeg har udført, selvom det egentlig skyldes, at det for sent på dagen til, at de kan koncentrere sig. Jeg er glad for mine konfirmander, men det er svært, når rammerne omkring undervisningen ikke fungerer.

Hvad er det bedste, du har oplevet med dine konfirmander?

Generelt bliver jeg glad, når der på et større hold konfirmander opstår en fortrolighed, hvor de vover at fortælle om deres egen tro og tvivl. Og når det lykkes at finde en måde at tale om troen på, så det giver mening for dem. Jeg kan huske engang, hvor jeg havde en minikonfirmand, hvis mor døde. Det var selvfølgelig forfærdeligt for den her lille dreng, der blot var ni år gammel. På det tidspunkt havde vi et stillads rundt om kirken, fordi den var ved at blive kalket. Jeg tog drengen med på stilladset og kravlede helt op. Så stod vi deroppe og snakkede om, hvordan Gud ser os fra sin himmel. Og at Gud ser en drengs sorg over, at hans mor ikke længere lever. Min oplevelse var, at det hjalp drengen til at forstå Guds kærlighed på en helt anden måde.

Sognepræst John Andersen, Nykøbing Falster Sogn
Sognepræst Ulla Skou, Rønne Sogn, Bornholm
Sognepræst Leise Christensen, Sankt Johannes Sogn, Aarhus.