Konfirmander skiller sig ud i kirkestatistikken

Danskernes opbakning til folkekirkens vielser, dåb og begravelser er støt faldende. Konfirmationskurven hælder ikke helt så voldsomt

Konfirmation i Grundtvigskirken i København. Arkivfoto.
Konfirmation i Grundtvigskirken i København. Arkivfoto. Foto: Søren Svendsen.

Færre bliver gift i kirken, færre bliver døbt, og færre er medlemmer af folkekirken. Støt og roligt falder procenterne, når man kigger på de statistikker, der kan beskrive folkekirkens udvikling.

Alligevel er forfaldshistorien om den danske folkekirke noget overdreven, lyder det fra religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Lüchau.

For det går måske nok tilbage, men tilbagegangen sker meget langsomt, og der er samtidig relativt set ganske få, der vælger direkte at melde sig ud af kirken.

Faldende er også andelen af danske unge, der vælger at blive konfirmeret, men mens for eksempel antallet af dåb er faldet markant over en årrække, er det gået væsenligt langsommere på konfirmationsfronten. Mens det i 2001 var 77 procent, der blev konfirmeret, var det i 2014 knap 70 procent, et tal som har ligget ret stabilt siden 2004. Det er bemærkelsesværdigt, mener Peter Lüchau.

”Denne udvikling er ret interessant, for den flugter ikke for alvor med den udvikling, der ellers finder sted i kirkestatistikken. Ud fra den skulle man tro, at det burde være gået væsentligt mere tilbage,” siger Peter Lüchau.

Han peger på, at en af grundene til, at konfirmationstallet i dag ligger på dette relativt stabile niveau, er, at den generation, der blev født i 1990'erne og derfor er blevet konfirmeret i de seneste år, generelt er mere religiøs end den generation, der blev født i 1980'erne.

”Der har godt nok længe været en fordom om, at de unge primært lader sig konfirmere for pengenes og festens skyld, men hvis man for eksempel snakker med præsterne rundt omkring i landet, kan man høre, at det, de oplever, er en øget eksistentiel interesse hos de unge. Den udvikling er formentlig en del af en større sammenhæng, hvor der i dag er en stor offentlig interesse for religion, som vi også kan se i medierne. For verden har forandret sig, og religionen har fået en slags genkomst, hvor de unge i dag forholder sig til den,” siger Peter Lüchau.

”Hver ny generation har sin måde at anskue verden på, og den generation, der bliver konfirmeret i disse år, anser religiøse spørgsmål for at være reelle og har en interesse for dem. Det giver mening for dem at blive konfirmeret, for hvor finder man ellers lige i dag et rum, hvor man kan diskutere religion? Gennem konfirmation får man et forum, hvor man kan diskutere de religiøse og eksistentielle spørgsmål,” siger han.

Også ifølge Marie Vejrup Nielsen, der er lektor i religionsvidenskab og leder af center for samtidsreligion ved Aarhus Universitet, er tendensen til, at konfirmationen holder sig uden for den øvrige nedgang i folkekirkens statistik, både ganske klar og en smule overraskende. Om det skyldes en øget religiøs interesse hos den unge generation, er derimod sværere at sige med sikkerhed, mener hun.

”Det, som forskningen derimod helt klart peger på, og som også er meget interessant, er, at man i dag ved, at det er de jævnaldrende og de selvvalgte fællesskaber, som de unge lytter til, og ikke dem, som de er født ind i. De tager selv et valg om at blive konfirmeret, uafhængigt af hvad deres forældre mener. Det har en selvforstærkende effekt, hvis det er normalt, attraktivt og socialt acceptabelt at blive konfirmeret i den aldersgruppe, og det er det i dag. Der er i dag en ungdomsdynamik, der er med til at stabilisere konfirmationstallet. Den dynamik er til gengæld også ganske sårbar, for den fungerer kun, så længe det at blive konfirmeret er det normale, og det er socialt acceptable at gøre,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Grafikker over danskernes forhold til kirken