Prøv avisen

Konfirmander tager Gud alvorligt

I denne weekend lader tusindvis sig konfirmere i den kristne tro. Men tror de på Gud, eller tror de på gaver? Foto: BENT K RASMUSSEN

I denne weekend lader tusindvis sig konfirmere i den kristne tro. Men tror de på Gud, eller tror de på gaver? Ifølge præster og eksperter er de unge generelt seriøse omkring konfirmationsforberedelserne

Konfirmation betyder jeg bekræfter. Men er bekræftelsen over for Gud oprigtig, eller er konfirmation blot et gudløst gaveræs? Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at en tidligere konfirmand skrev et indlæg til dagbladet Politiken. Her indrømmede han, at han løj for Gud, den dag han blev konfirmeret. Spørgsmålet er, om han er repræsentativ for de danske konfirmander, som i år bekræfter deres tro i kirken.

LÆS OGSÅ: Konfirmationsforberedelse med rejser og gourmetmad

En tidligere undersøgelse fra CUR Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik viser dog, at over halvdelen af konfirmanderne tror på Gud. Forskningsmedarbejderen Suzette Munksgaard siger:

Vi har lavet flere undersøgelser blandt konfirmander, hvor vi spurgte dem, hvorfor de deltager i konfirmationsforberedelse. 52 procent af konfirmanderne gør det, fordi de tror på Gud. Mange af dem tager også til konfirmationsforberedelse for at deltage i en afklaringsproces i håb om at kunne sætte ord på, hvad de tror på.

Hvor konfirmationen tidligere havde en del med traditioner og familiens pres at gøre, handler det i dag mere om de unges egne religiøse overvejelser, siger Suzette Munksgaard:

Vores undersøgelser viser, at det er de færreste, der lader sig konfirmere for venners eller families skyld. Det er konfirmandernes eget projekt. Det hænger godt sammen med, at unge i dag har brug for en religiøs afklaring på en anden måde end tidligere. Unge har ikke fået værdiformidlinger hjemmefra. Forældrene har ikke klædt dem på til at navigere i en multireligiøs hverdag. Hvis de ikke skal optræde som religiøse analfabeter, har de brug for at vide, hvad det er for nogle ritualer og traditioner de deltager i.

Ifølge Suzette Munksgaard er det de færreste, som ikke har et formål med at gå til konfirmationsforberedelse:

Vi har spurgt, hvad de regner med at få ud af det. Kun otte procent sagde, at de ikke har et formål med at deltage i konfirmationsforberedelsen. De kommer med et reelt ønske om afklaring. Vores unge er vant til at gå igennem flere værdiladede rum. De kan gå til buddhistisk selvforsvar og bede fadervor hos spejderne næste dag. Derfor stiller de andre spørgsmål og krav. De skal finde ud af, hvad religion betyder for dem og deres liv.

Jesper Stange, præst ved Vor Frue Kirke i København, oplever også, at de unge konfirmander tror på Gud.

De, der lader sig konfirmere, gør det, fordi de gerne vil vedstå deres tro. I vor Frue Kirker har vi 100 til 150 konfirmander hvert år. Mange af børnene går i skole langt væk. De kommer om eftermiddagen mellem tre og fem. Når de vælger at komme her efter skoletid over en længere periode, tror jeg, at formålet er at finde ud af, hvad de tror på.

At tro på Gud er ikke det samme som en fanatisk overbevisning, påpeger Jesper Stange.

Mange gange bliver tro defineret som en indskrænket følelse af overbevisning. Men det er ikke tro, det er fanatisme. Fanatismens væsen er, at man sikkert og uden tvivl har en mening i sindet. Den tro, som de unge vedgår, er, at de dels har en utrolig tillid og hvilen i, at der er en gud, som har åbenbaret sig i Kristus. Når man giver plads til fortvivlelse og hele spektret mellem overbevisning og tro, er det faktisk ikke så svært at sige ja.

Klaus Meisner er præst ved Slangerup Kirke, og han har en fornemmelse af, at de unge konfirmander tager undervisningsforløbet seriøst.

Jeg kan mærke, at jo tættere på vi kommer, jo mere alvorligt bliver det for dem. Det, som de siger ja til, har de gjort sig alvorlige overvejelser om. At tilværelsen bærer religiøse dimensioner i sig, betyder ikke, at de tænker over det hver dag. Jeg er dog meget fortrøstningsfuld. Vi som kirke siger til dem, at de kan vedkende sig troen, og at hver gang de får brug for det, kan de komme til os. Det står lysende klart i dem, kan jeg mærke.

Sørine Gotfredsen, præst ved Jesuskirken i Valby, anskuer konfirmanddebatten anderledes. Ifølge hende er det ikke essentielt, om de unge tror på Gud.

Jeg spørger ikke mine konfirmander, om de tror på Gud. Det er at sætte dem i en urimelig situation. Et forhold til Gud er en livslang proces, hvor man gør sig overvejelser hver dag. Konfirmanddebatten fokuserer for meget på, om 14-årige kan skrive under på, at de tror. Det er ikke det, det handler om. At tro, at alle konfirmander står og siger ja med et fuldstændig overbevist hjerte, ville være naivt, siger hun.

Muligheden for at lære om kristendom og Gud mener hun dog er et vigtigt udstyr at give de unge.

Hvis de bliver udstyret med en åbenhed over for, at det er muligt, at Gud findes, og de kan tage det med sig, så er jeg glad. Om konfirmanderne tror på Gud eller gør det for gaver, er firkantet og ude af trit med vores kendskab til, hvordan unge i virkeligheden er. Det at være sammen med dem og tale om at overveje Guds eksistens, det er det, det hele handler om.