”Præsten er ikke ligesom de andre, for eksempel en læge eller dem ovre på skolen. Han har også tavshedspligt.”
Sådan siger en anonym teenager i en spørgeundersøgelse om psykisk sårbarhed. Undersøgelsen er besvaret af unge, som i løbet af deres konfirmationsforberedelse har haft besøg af frivillige fra foreningen Det Sociale Netværks projekt ”MindU – tro, tanker og trivsel”, og den er fulgt op med en række uddybende interviews og samtaler med de kommende konfirmander. Og i de uddybende samtaler stødte holdet bag undersøgelsen på en overraskende tendens, siger koordinator Nadia Aarø: De unge lod generelt til at foretrække præsten frem for læreren, når de skulle tale om psykiske problemer og dårlig trivsel.
”Der ligger et stort ansvar hos folkeskolelærere i dag, og vores tanke med MindU var på sigt også at tilbyde det i folkeskolen. Men det syntes de konfirmander, vi har talt med, var en dårlig idé. De rynkede på næsen, når vi spurgte, om de ville bruge deres lærer. Årsagen var, at de ville skjule deres problemer for ikke at blive bedømt ud fra dem eller få særbehandling. De var bange for, at det gik ud over deres karakterer,” siger hun.
I undersøgelsen svarer andre unge, at de frygter, at læreren ville føle sig nødsaget til at sige det videre, hvis man fortæller om sine problemer, og andre påpeger, at læreren ”jo er underviser”.
”Jeg tror, at hvis jeg for eksempel sagde det til min lærer, så ville det blive helt akavet, og man skulle have læreren resten af sin skoletid,” svarer en eksempelvis.
Langt størstedelen af konfirmanderne fandt til gengæld emnet godt at drøfte i konfirmationsforberedelsen.
”Efter MindU-forløbet så mange det som en mulighed at tale med præsten. Samtidig syntes præsterne, at de havde lært de unge bedre at kende,” siger Nadia Aarø.
Sognepræst i Hjallese ved Odense Lisbeth Hoffmann Petersen havde besøg af frivillige fra MindU i begyndelsen af året. Her fik de kommende konfirmander forskellige opgaver og historier fra unge, der selv havde haft psykiske problemer.
”Der blev en salig fortrolighed i timen. Hen mod slutningen drøftede vi det at tale med voksne om sine problemer, og her nævnte konfirmanderne selv, at præsten kunne bruges. Jeg ved ikke, hvor god man som præst ellers er til selv at sige tydeligt nok, at man er der for dem,” siger hun.
Psykolog Charlotte Diamant har mange års erfaring med afholdelse af foredrag på skoler og taler i dag med unge i sin private praksis. Hun oplever også, at de unge ikke er glade for at tale med lærere, fordi de ikke vil fremstå sårbare og dårlige. Derudover oplever nogen, at lærerne ikke bevarer fortroligheden, men i misforstået godhed fortæller andre elever, at de skal være søde ved den, der har det svært.
”Men hvis man har det rigtigt svært, så skal man tale med nogen om det. Her er det smart at bruge konfirmationsforberedelsen. Her kan præsten facilitere en gruppesnak i et rum, hvor de unge kan møde genkendelse. Det kan give dem mod til at ytre sig om vanskelige problemer. Præsten er desuden trænet i samtaler på en anden måde end lærere, som ofte er meget resultatorienterede og glemmer at lytte,” siger hun.