Prøv avisen

Konfirmation uden Gud hørte også fortiden til

For snart 100 år siden indførte arbejderbevægelsen de ikke-kirkelige vielser, som i mangt og meget mindede om kirkens overgangstraditioner, der var blot ingen religiøs tale. Her ses et ældre foto af en sådan borgerlig konfirmation, unge i deres stiveste puds hørte en socialdemokrat tale i stedet for en præst. -- Foto: Polfoto

Begreber som nonfirmation og borgerlig konfirmation er ikke et nyt fænomen. Fra 1935 til 1970 blev over 40.000 danske unge konfirmeret uden Gud og den danske folkekirke

"Denne dag er skellet mellem barndom og ungdom. Nu har I overstået skoletiden, i hvert fald barndommens tid. Enhver må tage sin mængde af pligter på sig, thi uden at gøre det, der er pligt i det menneskelige samfund, erhverver man sig ikke de rettigheder, som man vil sætte pris på."

Sådan lød forhenværende statsminister Thorvald Staunings tale til omkring 300 unge, der i 1927 blev borgerligt konfirmeret.

LÆS OGSÅ:Konfirmation får skærpet konkurrence

Diskussioner om de såkaldte nonfirmationer eller borgerlige konfirmationer har de seneste år fyldt i de danske medier. Men tendensen er slet ikke så ny. For allerede i 1915 var det muligt at blive borgerligt konfirmeret. Fra 1915 til 1970 blev 41.738 unge fra den danske arbejderklasse konfirmeret uden Gud og den danske folkekirke.

Bag de borgerlige konfirmationer stod Foreningen mod Kirkelig Konfirmation. En forening, der udsprang af arbejderbevægelsen, og som først fandt sit fodfæste i København.

Mange socialdemokrater og fagforeningsfolk meldte sig i begyndelsen af 1900-tallet ud af folkekirken af ideologiske årsager og ønskede ikke deres børn konfirmeret. Behovet for en ikke-kirkelig konfirmation voksede. Og den første såkaldte "ungdomsfest" fandt sted i 1915 i arbejderbevægelsens lokaler i Folkets Hus på Vesterbro i København.

"I den her periode forsøgte man inden for socialdemokratisk regi at skabe sine egne foreninger, og man ville skabe alternativer til det religiøse, så arbejderne kunne få deres eget politiske ståsted at handle ud fra," siger Ester Monrad, der har skrevet historiespeciale om de borgerlige konfirmationer.

En strid, der blandt andet handlede om, hvorvidt arbejderne måtte bære deres røde faner til kirkelige begravelser, blev startskuddet til arbejderbevægelsens oprettelse af antikirkelige foreninger. Arbejderbevægelsen blev forbudt at smælde med de røde flag til begravelser, og som et modsvar til folkekirken stiftedes Forening for Borgerlig Begravelse og Ligbrænding i 1899 af en gruppe socialdemokrater.

Og 16 år senere grundlagde de københavnske arbejdere så endnu en antikirkelig forening.

"Arbejderne havde på det her tidspunkt en antagelse om, at religionen i det danske samfund var på retur, og at det ville blive det politiske, der blev det dominerende fremfor det religiøse," siger Ester Monrad.

Hovedindslaget ved de borgerlige konfirmationer var typisk en tale, som blev holdt af en ledende politiker eller markant kulturpersonlighed, og desuden bestod programmet af sang samt forskellig underholdning og musik. De unge var klædt som til kirkelige konfirmationer, drengene i jakkesæt og pigerne i hvide, hel- eller halvlange kjoler.

"Der var kun ét oplysende møde, inden de unge blev borgerligt konfirmeret. Så i modsætning til den kirkelige konfirmation, var der ingen forberedelse. Foreningen slog selv på, at der ikke fandt en 'indoktrinering' sted, sådan som man mente, der gjorde i folkekirken," fortæller Ester Monrad.

På grund af en indbyrdes konflikt ændrede foreningen i 1924 navn fra Foreningen mod Kirkelig Konfirmation til Foreningen for Borgerlig Konfirmation. Foreningens formål var dog uændret.

"De havde mange diskussioner om, hvorvidt foreningens hovedformål skulle være at udkonkurrere kirken, eller om foreningens formål var at være en pendant til den kirkelige konfirmation. Den danske folkekirke så foreningen som en fjende, og det var nogle af bestyrelsesmedlemmerne kede af. Konflikten endte med, at foreningen fik et nyt navn," siger Ester Monrad.

Sidst i 1930'erne døde konflikten mellem kirken og arbejderbevægelsen langsomt ud. Socialdemokratiet blev mere reformvenligt og droppede den meget antikirkelige holdning, og antallet af de borgeligt konfirmerede faldt. Efter Anden Verdenskrig blev kun omkring 800 unge borgeligt konfirmeret om året.

"Socialdemokratiet indser, efter at de er kommet til magten i 1924, at religion i det danske samfund ikke er på retur, sådan som man antog tidligere. Og partiet erklærer ikke længere, at de vil afskaffe folkekirken," siger Ester Monrad.

Foreningen for Borgerlig Konfirmation forsøgte i mange sammenhænge, ifølge Ester Monrad, at fremstå som en forening på linje med en fodboldforening, men de talere, der blev inviteret til ungdomsfesterne, var alle socialdemokratiske. Og prominente navne som finansminister H.C. Hansen og statsministrene Hans Hedtoft og Jens Otto Krag talte ved de borgerlige konfirmationsceremonier.

"Langsomt blev foreningen en størrelse, som de potentielle medlemmer ikke kunne forholde sig til. For var det en politisk forening, en antikirkelig forening eller noget helt tredje? Det blev simpelthen lettere at forholde sig til folkekirken, for der ved man, hvad man får," forklarer Ester Monrad og forsætter:

"Folkekirkens styrke viste sig, for dengang og i dag kan man sagtens blive konfirmeret uden at komme i kirken hver søndag. Der var simpelthen ikke længere et behov i befolkningen, og den tidligere modvilje mod kirken eksisterede ikke længere."

Foreningen formåede heller ikke at ride med på den bølge af oprør mod autoriteter og institutioner, der herskede i 1960'erne og 1970'erne. I stedet sygnede foreningen langsomt hen og blev i 1969 på eget initiativ lagt ind under DUI – Leg og Virke.

DUI er en forening, der blev stiftet i 1905 som arbejderbevægelsens børnebevægelse. Bestyrelsen kom herefter til at bestå af fem medlemmer fra den oprindelige forening og af fem medlemmer fra DUI. Dermed var Foreningen for Borgerlig Konfirmation reelt et overstået kapitel, idet man ikke længere var en selvstændig forening. I stedet blev foreningen en del af en større organisation, der ikke havde det at holde borgelige konfirmationer som sit hovedformål.

I 1974 overtog DUI ungdomsfesterne helt, således at de kom til at hedde DUI – Leg og Virkes Ungdomsfester. Det er i dag stadig muligt at blive borgerligt konfirmeret gennem DUI.

skovhoej@k.dk