Konfirmationsforberedelsen er under pres

Skolereformen i 2014 har betydet , at hovedparten af konfirmationsforberedelsen er rykket fra morgentimer til eftermiddag, og indimellem helt ud af skoletiden, viser ny undersøgelse af skolereformens konsekvenser for konfirmationsforberedelsen

Knap halvdelen af morgentimerne med konfirmationsforberedelse er blevet flyttet til om eftermiddagen siden skolereformen for to år siden. Her er det konfirmander fra Skalbæk Kirke i Aalborg. – Arkivfoto.
Knap halvdelen af morgentimerne med konfirmationsforberedelse er blevet flyttet til om eftermiddagen siden skolereformen for to år siden. Her er det konfirmander fra Skalbæk Kirke i Aalborg. – Arkivfoto. Foto: Polfoto.

Knap halvdelen af morgentimerne med konfirmationsforberedelse er blevet flyttet til om eftermiddagen siden skolereformen for to år siden. Og stadig flere undervisningstimer finder andre former end de klassiske to lektioner.

Det er så store ændringer, at præsterne i de kommende år må revurdere formen og indholdet af deres undervisning, påpeger forskere i kirke-skole-samarbejdet på baggrund af en ny undersøgelse om forholdet mellem skolereform og konfirmationsforberedelse i årene 2015-16.

Landets sognepræster har i stigende grad været nødt til at tænke kreativt for at få lagt timerne til konfirmationsforberedelse på en måde, som passer skolernes nye skema efter skolereformen, hvor eleverne fra 2014 fik en markant længere skoledag. Det betyder en markant stigning i undervisningstimer hen på eftermiddagen og ikke mindst flere hele eller halve undervisningsdage.

Efter skolereformen har præsterne desuden været nødt til at placere flere af kirkens timer efter klokken 16 uden for den officielle skoletid, viser undersøgelsen, som netop er offentliggjort.

”Det helt store spørgsmål er, hvad omlægningen får af betydning for indholdet i præsternes undervisning i de kommende år,” siger teologisk vidensmedarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) Kirsten Donskov Felter, som har lavet den nye undersøgelse sammen med sociologisk vidensmedarbejder Steen Marqvard Rasmussen fra samme institution.

”Præsterne er kommet mere i bagenden af skoledagen, eller helt uden for. Så det er klart, at hvis en præst har tænkt sig, at man skal have mindst 48 lektioner i et forløb siddende på en stol i konfirmandstuen og lære noget, så bliver det en anden situation, når man i stigende grad skal undervise i andre rammer. Nu får man sandsynligvis flere sociale og praktiske aktiviteter sammen, fordi det bedre imødekommer elevernes manglende indlæringsparathed sent på dagen. Det samme gælder, hvis præsterne i stigende omfang skal undervise i blokke af hele eller halve dage, det stiller også krav til en anden pædagogik,” siger Kirsten Donskov Felter.

Rapporten bekræfter den udvikling på området, der sås allerede i den første rapport om konfirmationsforberedelsen, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udgav efter et år med reformen.

Dog konkluderer den nye rapport, at der givetvis var sket endnu større ændringer, hvis ikke undervisningsministeren var kommet på banen med en forsøgsordning: 67 kommuner fik efter ansøgning tilladelse til at placere konfirmationsforberedelsen inden for selve skoleskemaets tid som erstatning af den såkaldte understøttende undervisning.

”Generelt giver præsterne i undersøgelsen ikke udtryk for den store utilfredshed med de ændringer, der rent faktisk er sket i deres tidligere undervisning, men siger meget pragmatisk, at man må få det bedste ud af det, når en ting som skolereformen rykker ved konfirmationsforberedelsen,” siger Kirsten Donskov Felter.

Projektleder og foredragsholder Suzette Munksgaard fra Center for Ungdomsstudier er efterskolelærer på Midtsjællands Efterskole. Hun arbejder blandt andet med konfirmationsforberedelsen i folkekirken og unges eksistentielle refleksioner.

”Med flytningen af lektionerne udfordres man som præst og som kirke, fordi man ikke kan fortsætte, som man plejer med for eksempel en almindelig klasseundervisning. Heldigvis har kirken en lang tradition for at formidle kristendom på mange tidspunkter af døgnet, men det kræver selvfølgelig, at man får tid og ressourcer til at tænke teologisk kreativt. Det kræver opbakning og støtte fra både kirkelige medarbejdere og præstekollegaer, menighedsråd og provst og ikke mindst opbakning fra konfirmandforældre,” siger Suzette Munksgaard.

Center for Ungdomsstudier fulgte sidste år forskellige anderledes konfirmandforløb rundt om i landet og oplevede, at mange præster formår at skabe det gode møde og finder andre måder at skabe fortrolighed på.

”I stedet for den almindelige skoletilgang afprøves former med en mere relationel tilgang og en mere rituel eller liturgisk tilgang. Efter en lang uge i skolen opleves kirkerummet pludselig som et befriende hellested, når en præst for eksempel mødes med konfirmanderne fredag eftermiddag over en kop te og en eftermiddagsbolle i våbenhuset og spørger ind til, hvordan ugen er gået. Den relationelle tilgang er særlig værdifuld i dag, hvor unge mere oplever voksne, der spørger ’hvad skulle det være?’ frem for voksne, der spørger ’hvordan er det at være dig?’.”

Den relationelle tilgang er også af særlig betydning i en ungdomsteologisk kontekst, mener Suzette Munksgaard. For hende at se ligger de største udfordringer i de lange forløb, som en del præster og kirken udfordres af, når man for eksempel skal tilrettelægge en hel temadag sammen med 60 eller 80 konfirmander.

”Det kræver lokaler, der kan rumme så mange på samme tid, det kræver flere medarbejdere, som er med til at skabe rammer og indhold omkring sådan en dag med forskelligartede opgaver, og det kræver, at der er tænkt i pauser med te, kaffe og frokost. Alt sammen noget, der kræver en anderledes slags forberedelse og samarbejde. Til gengæld giver det mulighed for en fordybelse, og at konfirmationsforberedelsen ikke kun er et transitsted – på vej til og fra skole – men også er et værested, hvor man kan opleve et praksisfællesskab og en væren,” siger hun.